– Hvis du køber Stein Baggers bil på en konkursaktion, synes du så, det er rimeligt, at du skal stå til ansvar for, de skader han eventuelt har lavet med bilen? Spørger Peter Pagh, professor i Jura ved Københavns Universitet, da han skal forholde sig til Højesterets domsafsigelse i en af de største forureningsskandaler i nyere tid.
Dommen lod de tidligere ejere af kemifabrikken i Viemose på Sydsjælland slippe med at betale 534.000 kroner i erstatning til Miljøstyrelsen for oprydningsarbejdet af det giftige affald.
Som fædre så sønner
Sagens hovedrolleindehavere fætrene Claus og Henrik Prom, der var direktører for kemikaliefabrik, fik således halveret erstatningskravet, der ved en dom i 2009 ved Østre Landsret blev sat til 1.325.000 kroner.
Og det mener Peter Pagh ikke, at der er noget opsigtsvækkende i.
– Fætrene Prom skal ikke hæfte for noget, deres fædre har gjort.
Claus og Henrik Prom købte den konkursramte kemikaliefabrik af deres fædre i 1994, og i dommen fra både Østre Landsret og Højesteret slås det fast, at fætrene kun skal hæfte for kemifabrikkens forurening fra 1994 og frem til den blev tvangslukket i 1997.
– Det er ganske almindelig praksis, at hvis du køber noget, skal du ikke stå til ansvar for, hvad de tidligere ejere har gjort. Prom-fætrene har tilmed været nogle flinke fyre, og har fjernet en del af affaldet fra de tidligere ejere, siger Peter Pagh.
Højesteret nedsatte erstatningsbeløbet til 534.000 kroner, og dermed fik Prom-fætrene godtgørelse for, at de faktisk fjernede noget af det giftige kemi-affald, i deres tid som direktører. Alligevel blev der fjernet i alt 4.000 ton giftigt affald, da oprydningsarbejdet gik i gang efter myndighedernes tvangslukning.
Misforstået sag
Det overrasker Peter Pagh, at Miljøstyrelsen har forsøgt at gøre fætrene Prom erstatningspligtige for forureningen,
– Den ligger en sten til de sager hvor Miljøstyrelsen har tabt deres retsopfattelse og er blevet underkendt.
Miljøstyrelsen skal således også betale sagsomkostningerne på 225.000 kroner. Og Peter Pagh tror ikke, at sagen kan få betydning for andre miljø- og forureningssager, da sagen har omhandlet virksomhedens ansvar. Han mener, højesteret lod dommen hvile på nogle præmisser, der kendetegner en moderne civilisation.
– Vi skal tilbage til 1200-tallet for at finde slægtsansvar, altså at sønnen hæfter for faderen. Det har vi afskaffet siden da, slutter juraprofessoren af.