Foto: Flash Screen
Hvad sker der, hvis en russisk isbryder med en sprængfarlig atomreaktor er gået på grund i Kattegat efter en kollision med et dansk fragtskib?
Det får vi at se onsdag, hvor flere end 500 mennesker fra 30 styrelser, ministerier og sikkerhedstjenester pludselig står midt i en opdigtet, men meget virkelig, atomkatastrofe.
– Vi skal teste, om de procedurer, vi har for samarbejde, koordination og informationsdeling, virker, og hvor der i givet fald er nogle spækker, fortæller Mads Ecklon, der er kontorchef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring.
Han er hovedarkitekten bag den om fattende øvelse, der sættes i gang onsdag morgen og fortsætter torsdag.
Omdrejningspunktet er en atomreaktor med et defekt køleanlæg, der bliver varmere og varmere ombord på den russiske isbryder ‘Sevmorput’.
Læs også: TV: Efter terror: Politiet kræver bedre våben og ny skydeuddannelse
Skibet er blevet sat på grund af kaptajnen ud for den den lille ø Hjelm midt i Kattegat efter at være sejlet sammen med et stort dansk fragtskib. Men med den sprængfarlige atomreaktor udgør det i bogstaveligste forstand en tikkende bombe.
Det hele er fup
I virkeligheden er det dog yderst sjældent, at et atomdrevet skib befinder sig i dansk farvand.
Der findes nemlig et ganske begrænset antal atomdrevne fartøjer i verden, forklarer Hans Otto Kristensen, leder af Danmarks Tekniske Universitets maritime center. Det er ubåde eller amerikanske hangarskibe og russiske isbrydere. Og dermed er sandsynligheden for en ulykke som den, Beredskabsstyrelsen vil imitere, uendelig lille, vurderer Hans Otto Kristensen.
– I og med, at vi ikke har atomdrevne handelsskibe, vil jeg kalde det et urealistisk scenarie, siger han.
Atomøvelse i Kattegat
Øvelsen foregår 11. og 12. november.
Over 30 ministerier, styrelser og udenlandske ambassader deltager.
Formålet er at træne krisestyring blandt de forskellige institutioner.
Journalister fra Danmarks Radio og Ritzaus Bureau deltager også for at gøre øvelsen realistisk.
En såkaldt borgercelle vil også simulere opslag på sociale medier.
Den brede befolkning vil ikke mærke til øvelsen, da der ikke indgår fysiske elementer.
Tidligere scenarier i lignende øvelser har blandt andet været terror, fugleinfluenza og cyberangreb.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Det er kun de russiske isbrydere, der en gang eller to om året skyder gennem Kattegat og Øresund på vejen til den Botniske Bugt øst for Sverige.
Beredskabsstyrelsens krisestyringsekspert Mads Ecklon erkender da også, at han og det team knap 30 medarbejdere, der har planlagt øvelsen, har taget sig nogle friheder til at bygge en god historie op.
Læs også: Den oversete trussel vokser
Men det gør ikke øvelsen mindre relevant, at den opdigtede histore ikke står lige for døren i virkeligheden.
– Når vi laver sådan en øvelse, så gør vi det jo for at holde krisestyringssystemet i form, og så er vi nødt til at finde på nogle scenarier og hændelsesforløb, som selvfølgelig har noget realisme i sig, men også er så udfordrende, at systemet bliver presset, forklarer han.
Ingen grund til frygt
Mads Ecklon fortæller, at danskerne ikke skal være bekymrede for, om eksperimentet kan blive til virkelighed, og samme vurdering kommer fra DTU’s Hans Otto Kristensen.
Han pointerer også, at de ting, der kan være farlige på de atomdrevne skibe, er pakket virkelig godt ind.
– Man skal aldrig sige aldrig. Men da det er så få gange, der har været en russisk isbryder igennem det danske farvand, vil jeg sige, at sandsynligheden for sådan en ulykke er meget, meget lille, vurderer Hans Otto Kristensen.
Når de røde lamper blinker
Der er lagt op til, at alarmklokkerne kommer til at ringe hos en lang række af de institutioner, der udgør den centrale del af Danmarks kriseberedskab.
Udover Beredskabsstyrelsen og politiet er efterretningstjenesterne, Sundhedstyrelsen og Transportstyrelsen inde over krisehåndteringen, og både i Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og helt op i Statsministeriet vil embedsmændene kunne mærke presset under øvelsen.
Læs også: Nye boliger sikrer dig mod dommedag
En af de institutioner, der kommer til at få en central rolle i aktionen, er Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. Her har man ikke tidligere har været en del af Beredskabsstyrelsens kriseøvelser.
– Jeg forventer, at DMI kommer voldsomt under pres, fordi der er rigtig mange, der er interesserede i at vide noget om de kompetencer, vi har. Nemlig: Hvordan bevæger vinden sig? Og hvis der er radioaktivt materiale, hvordan bevæger det sig så hen over landet? Hvis der kommer noget i havet, hvordan vil det så bevæge sig? fortæller Knud-Jacob Simonsen, der er beredskabschef på Danmarks Meteorologiske Institut.
Han regner også med, at hans medarbejdere vil få nogle af de paniske borgere, der spiller med i øvelsen, i røret i løbet af dagen. Og hos DMI er der ekstra mange meteorologer på arbejde onsdag, så der er nok folk til både at tage sig af øvelsen og af virkelighedens vejr.
Et spørgsmål om samarbejde
Men det er vigtigt at være med og at prøve samarbejdet på tværs af myndighederne af i praksis, understreger Knud-Jacob Simonsen.
Og det er netop pointen med onsdagens program, hvis man spørger manden bag, Mads Ecklon.
– Det handler om samarbejde og koordination og det at få truffet de rigtige strategiske og tunge beslutninger, når man står med sådan en hændelse, siger han.
Læs også: Forestil dig: Hele Danmark uden strøm
Og han tror nok, at det bliver en udfordring for de mange involverede aktører:
– Jeg regner med, at vi har fået lavet en øvelse, der er så ambitiøs, at de forskellige myndigheder bliver presset. Både hver for sig, men også på de ting, de skal lave sammen, siger Mads Ecklon.
Beredskabsstyrelsen stabler store øvelser af denne type på benene hvert andet år og har et budget på 300.000 kroner til rådighed i den forbindelse.