Nationalbanken trykte den sidste pengeseddel i november 2016, og sendte trykning af penge til udlandet, fordi danskerne ikke betaler nok med kontanter. I sidste uge fremsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et lovforslag om, at butikker skulle have mulighed for at afvise kontanter i et bestemt tidsrum.
Den kontantløse tendens kan allerede nu have matematiske konsekvenser for børn og deres fremtid, lyder vurderingen fra Kirsten von Müllen som har undervist i 50 år i blandt andet folkeskolen og er forfatter til bøgerne ’Styrk dit barn: Matematik 0.-3 klasse – en forældre guide’ og ’Matematik 4.-6 klasse – en forældre guide’. Ifølge hende er det vigtigt, fordi ufattelig meget matematik bygger på dette:
– Hvis mønter og sedler ikke er i brug længere, skal der arbejdes med en ny undervisningsmetodik. Det er så grundlæggende at arbejde og jonglere med tal, hvor man forstår et system, hvor det er tallets plads, der afgør hvad de er værd. Der er ufattelig meget talforståelse, der er bygget op på det
Kirsten von Müllen, underviser bl.a. i folkeskolen og forfatter
Kontanter er vigtige for børns talforståelse og talbehandling
Kontanter er nemlig med til at give børn en god talforståelse og talbehandling, og det er vigtigt, fordi ufattelig meget matematik bygger på dette, ifølge Kirsten von Müllen:
– Hvis mønter og sedler ikke er i brug længere, skal der arbejdes med en ny undervisningsmetodik. Det er så grundlæggende at arbejde og jonglere med tal, hvor man forstår et system, hvor det er tallets plads, der afgør hvad de er værd. Der er ufattelig meget talforståelse, der er bygget op på det, siger hun.
Børnene lærer talforståelse og talbehandling fra seksårsalderen, hvor de lærer bedst ved at have ting i hænderne, for eksempel rigtige penge eller kopier i form af papir eller plastiksedler og mønter ifølge Kirsten Von Müllen.
Læs også: Ekspert: Huller i matematik burde være opdaget før
Forældrene har også en rolle i børns matematikforståelse
Børnene kan lære utroligt meget ved at være ude og handle med deres forældre og se, hvordan man betaler og prioriterer sine køb. I dag har det ifølge Kirsten Von Müllen stor betydning, at børnene kommer ud og ser, hvad ting koster og hjælper med at betale, så de er klædt på til matematikstart i skolen.
– Den forståelse, som børnene får fra deres forældre, vil også blive mindre, når forældre ikke længere betaler eller giver børnene penge kontant, siger hun.
Det bliver mere fjernt og abstrakt for børnene, når handelen foregå over nettet eller er digitalt baseret, uddyber hun. Det er mere fjernt for børnene at se nogle tal på et display og et betalingskort blive kørt igennem terminalen, end at far eller mor fisker nogle småpenge og sedler op fra pungen og betaler det pågældende beløb.
Matematiktaber
Konsekvensen ved dårlig talforståelse og talbehandling er, at børn og unge ikke har nogle fornemmelse for penge.
– Et eksempel er en pige på 16 år i Charlottenlund, som vil have et par sko til 10.000 kroner af sine forældre, og ikke har fornemmelse for, at det er et urimeligt krav at stille sine forældre, siger Kirsten Von Müllen.
– Efter forældrene nægtede at købe skoene, spørger hun om, om de er fattige. Hun har ingen fornemmelse for penge, fordi hun aldrig haft noget med penge at gøre. Det er sådan, man laver matematiktabere, forklarer hun.
Læs også: Undervisningsministeriet: Folkeskoleforældre skal inddrages i børns læring
Første skridt mod det pengeløse samfund er allerede taget
Betaling med kontanter er langsomt ved at blive spist op af MobilePay og kortbetalinger. Detailhandlen og bankerne presser kraftigt på for at fremme den pengeløse udvikling i samfundet vurderer Troels Holmberg, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har udtalt til Søndagsavisen, at han i fremtiden gerne vil have et pengeløst Danmark. Han har derfor presset på for at få gennemført et lovforslag, som giver butikker mulighed for at afvise penge i tidsrummet 22:00-06:00.
Hvis det pengeløse samfund bliver en realitet, er det vigtigt, at man får kigget på undervisningsmetodik i matematik, så man ikke skaber matematiktabere, mener Kirsten Von Müllen som har undervist i 50 år i bl.a. folkeskolen og er forfatter.