Foto: Espressolia www.pixabay.com
“§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår”.
Sådan lyder § 2 i forskelsbehandlingsloven og det er denne paragraf, som ifølge administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing er en af forklaringerne på, hvorfor 47.000 personer med et fysisk handicap står uden arbejde.
– Forskelsbehandlingslovens beskyttelsesparagraf stiller sådan set handicappede bedre end andre ansatte, når de først er blevet ansat. Problemet opstår, når arbejdsgiverne skal dokumentere, at en afskedigelse af en handicappet medarbejder ikke har nogen relation til personens handicap, siger Mariane Dissing.
Det er arbejdsgivernes usikkerhed om krav og regler i forhold til ansættelse og afskedigelse af handicappede, som ifølge Mariane Dissing er den største udfordring for jobsøgende personer med et handicap.
– Problemet med loven er, at arbejdsgiverne frygter, at de skal behandle handicappede personer bedre end andre. Arbejdsgiverne er usikre på, hvad der kræves, og hvad de har pligt til, når de ansætter en person med et handicap. Det betyder, at hvis man som arbejdsgiver står i en situation, hvor to kandidater har lige gode kvalifikationer, kan loven modarbejde den handicappede, siger Marianne Dissing.
Problemet for jobsøgende handicappede er altså ikke, at forskelsbehandlingsloven sidestiller dem med andre medarbejdere, men at arbejdsgivere er usikre på lovens omfang, og frygter, at der er særlige regler for handicappede.
Arbejdsgiverne skal ikke være så tilbageholdende, uanset hvem du skal afskedige kræver det en gyldig årsag. Det ligger forskelsbehandlingsloven også op til.
Susanne Olsen, Landsformand for Dansk Handicap Forbund
Loven fejler ikke noget
Landsformand for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen ved, at arbejdsgiverne har bekymringer, når det handler om at ansætte en handicappet. Hun mener dog ikke, at bekymringen er berettiget, fordi der altid skal være en gyldig begyndelse for at opsige en medarbejder.
– Arbejdsgivernes store bekymring er, hvordan det forløber, når en handicappet skal afskediges. Om der for eksempel skulle være nogen ekstra foranstaltninger ved, at skulle fritstille en person med et handicap, men reglerne er gode nok. Arbejdsgiverne skal ikke være så tilbageholdende, uanset hvem du skal afskedige kræver det en gyldig årsag. Det ligger forskelsbehandlingsloven også op til, siger Susanne Olsen.
Hvad er løsningen?
I april måned i år oprettede Dansk Handicap Forbund en komite, som skal finde løsninger på, hvordan flere handicappede kan få et arbejde. Komiteen består af repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen, kommuner og regioner. Både Mariane Dissing og Susanne Olsen er en del af komiteen, og Dansk Handicap Forbund er nu i gang med at udarbejde en informationspakke til arbejdsgivere, som skal give bedre overblik over de krav og regler, som følger med, når en arbejdsgiver skal ansætte en person med et handicap. Informationspakken skal ligeledes indeholde oplysninger om de forskellige støtteordninger, som arbejdsgivere kan søge ved at ansætte en handicappet.
Marianne Dissing bakker op om at lave en informationspakke, og mener, at den kan være med til minimere arbejdsgivernes bekymringer og derfor forbedre handicappedes muligheder for at komme i arbejde.
– Dansk Handicap Forbund arbejder jo på at lave en guide for at ansætte og opsige handicappede medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at guiden kan skabe overblik og mindske de bekymringer, som arbejdsgiverne står med, når de overvejer at ansætte en person med et fysisk handicap, siger Mariane Dissing.