De unge flygter fra Hørsholm, og det kan koste på sigt, advarer ekspert

22-årige Victor Galland er en af de mange unge, der har forladt Hørsholm. Han flyttede for to år siden til Trekroner for at læse erhvervsøkonomi og har ingen planer om at vende tilbage foreløbigt.

– Der er ikke rigtig noget ungeliv i Hørsholm. Hvis man skulle i byen, når man var blevet lidt ældre, så var det altid i København. Der er få steder, men det er ikke noget, man tager til som 18-, 19- eller 20-årig. Udover sport er der jo virkelig ikke noget at lave som ung i Hørsholm, siger han.

Victor Galland er langt fra den eneste, der har pakket kufferten og forladt barndomshjemmet. På 10 år har 7842 unge mellem 15 og 29 år forladt Hørsholm Kommune. Og den ungdomsflugt kan skabe en demografi i ubalance, mener senioranalytiker for VIVE og cand. scient.pol, Mathias Larsen Ruge.

– Den helt store udfordring for en kommune som Hørsholm er risikoen for en skæv befolkningssammensætning, for mange ældre og for få på arbejdsmarkedet, og det skaber ubalance i lokalsamfundet, fortæller Mathias Larsen Ruge.

Hørsholm kan blive en ”pensionistkommune”

Victor Galland har i løbet af sin tid i Hørsholm været vidne til, at mange af hans venner har forladt kommunen. I 2024 var der 614 unge mellem 15 og 29 år, der flyttede fra Hørsholm, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at næsten hver femte unge forlod kommunen i løbet af året. Victor Galland var heller ikke selv i tvivl om, at han skulle videre. Hørsholm kan nemlig ikke tilbyde, det de unge har brug for.

– Der er mange unge, der gerne vil væk fra Hørsholm og have et byliv, samtidig med at man har en videregående uddannelse tæt på, fortæller Victor Galland.

Der bor kun 2095 unge mellem 18 og 28 år i Hørsholm Kommune, ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til omkring 8,3% af Hørsholms samlede befolkningstal. Det er lavere end nabokommunerne og er markant lavere end i hele Region Hovedstaden, hvor de 18 til 28-årige udgør over 15% af befolkningstallet. Og hvis den udvikling fortsætter, kan Hørsholm Kommune stå overfor store problemer.

– Det er dyrt for en kommune at omstille sig fra en blandet befolkning til en “pensionistkommune”, hvor man skal lukke skoler og dagtilbud og bygge flere plejehjem, forklarer Mathias Larsen Ruge.

Dyre boliger betyder at de unge ikke kommer tilbage

Mens det kan virke naturligt, at unge flytter for at studere, så opstår det virkelige problem, når de unge en dag skal tilbage til kommunen. For her kan boligpriserne være afskrækkende.

– Det store problem er, at mange unge ikke vender tilbage til Hørsholm, fordi det er for dyrt at etablere sig med villa, vovse og Volvo, vurderer Mathias Larsen Ruge.

Den tendens kan på sigt give problemer for en kommune som Hørsholm. Helt konkret vil det kunne mærkes på antallet af hænder.

– På sigt kan man frygte, hvad der sker, hvis en kommune bliver for, undskyld udtrykket, toptung i både alder og indkomst. Hvem tager de lavtlønnede jobs? Man risikerer, at sosu’er, sygeplejersker og pædagoger må pendle ind, fordi de ikke har råd til at bo i kommunen, forklarer Mathias Larsen Ruge.

Victor Galland er ikke i tvivl om, at han gerne vil tilbage til sin barndomskommune. Men han, og de mange andre unge, der er flyttet fra kommunen, må erkende, at Hørsholm ikke er en mulighed i den nære fremtid.

– En eller anden dag vil jeg gerne flytte tilbage til Hørsholm eller omegn. Specielt hvis jeg fik børn. Men hvis jeg skulle flytte tilbage, så ville den billigste ejerbolig koste omkring tre til fire millioner. Så det bliver ikke lige foreløbigt, siger Victor Galland.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom efter at have gennemsøgt Danmarks Statistik for befolkningstal i Hørsholm. Derefter sammenlignede vi tallene med andre kommuner. Vi fandt gennem en studiekammerat frem til Victor Galland, som vi interviewede over telefon. Alle andre interviews er ligeledes udført over telefon.