I øjeblikket er det så koldt udenfor, at man skulle tro, at den næste istid er startet. De geografiske lærebøger spår dog, at det først vil ske om cirka 7.000 år, forklarer Peter Frederiksen, der er lektor i Naturgeografi på Roskilde Universitet. Til den tid må danskerne pakke deres ting sammen og flytte langt væk.
– Hvis det bliver en stor istid, så bliver Danmark, Sverige, Norge, det nordlige Tyskland, Canada og et godt stykke af USA dækket af is. Det bliver ekstremt koldt i Rusland. Så det er simpelthen noget med flytte længere sydpå, forklarer Peter Frederiksen.
Læs også: Fremtiden kalder: En guide til de næste 150 år
Mellemistid
I øjeblikket lever vi i en mellemistid, altså mellem to istider. Det er i den periode, at menneskehedens historie hovedsageligt er foregået. Men så snart klimaet bliver koldere, vil den næste istid starte.
– Prøv at forestil dig at overleve midt på Grønland, siger Peter Frederiksen.
Han forklarer, at det er nogenlunde sådan, der vil se ud i Danmark, hvis landet til den tid bliver dækket af en gletsjer. Og man kan ikke overleve der, hvor isen er.
– Inuitterne boede jo i kystområderne, hvor der ikke var noget is. Der kan jo ikke udvikles nogen særlig civilisation eller noget, forklarer Peter Frederiksen, der sammenligner med Grønland og fortsætter:
– Det er et område, hvor man ikke kan producere noget landbrugsmæssigt. Man kan heller ikke oprette store byer.
Der er håb
Selvom det er udelukket, at vi kan overleve i Danmark under den næste istid, kan vi dog ånde lettet op. Vi kan nemlig flytte til ækvator.
– Under istiden vil der falde meget mere regn i Sahara. Den tropiske zone mindskes og menneskene i den tempererede zone vil simpelthen blive nødt til at flytte sydpå. Men det kommer sandsynligvis til at foregå gradvist, siger Peter Frederiksen.
Det vil altså blive meget koldt i det klimabælte, vi danskere i dag bor i. Til gengæld vil vi måske føle os mere hjemme, i det vi i dag kender som troperne, fordi der også bliver koldere der.
Læs også: Hvornår kommer den næste istid?
Jordens bane om Solen
– Istider foregår mere eller mindre med 100.000 års cykler. Det skyldes, at de er relateret til Jordens bane omkring Solen, siger Peter Frederiksen.
Jordens bane om Solen er ellipseformet. Det kan give en variation i forhold til den solstråling som kommer ind til Jorden, og den er netop afgørende for, om det bliver koldt eller varmt i atmosfæren. I de kolde perioder vil nedbøren falde som sne, og når der er cirka 30 meters sne, begynder isen at danne sig. Det har man fundet ud af ved eksempelvis at bore ned i isen på Grønland, fordi det kan give os indblik i tidligere istider. Det forklarer Peter Frederiksen.
– Der er gået cirka 10.000 år siden sidste istid. Jeg vil ikke ligge hovedet på blokken, men i nogen lærebøger står der, at den næste vil være om 7.000 år, siger Peter Frederiksen.
Grunden til, at der er så kort tid til den næste istid, er, at der er mange flere komplicerede variabler i regnestykket end bare Jordens bane om Solen.