Foto: Screenshot af Instagram-brugeren Karunaezaras profil.
– Det går mig på, at alle er så berørte af Paris, mens næsten ingen nævner terrorangrebet i Beirut i Libanon. Jeg er især trist over, at medier og danskere ikke viser samme medfølelse for andre landes tab. Ingen er mere værd end andre.
Sådan begrunder 35-årige Imad Mohammed, der til daglig arbejder som projektleder, sit valg om at dele en venindes Facebook-opslag. Opslaget sætter spørgsmålstegn ved mediernes forskellige dækning af terror i og udenfor Vesten.
– ALLE ofre er civile. ALLE er ofre for forskellige terrorgrupper. Det er den samme fjende. Den vestlige presse nævner kun Frankrig og Danmark. Jeg synes, vi skal bede for at og sende kærlighed til dem ALLE sammen, lød det blandt andet i opslaget.
Han er én af de mange, der på sociale medier i weekenden udtrykte frustration over, at terrorangrebet i Paris fik væsentlig større medieopmærksomhed end det terrorangreb, der torsdag ramte Libanons hovedstad, Beirut.
Tabstallet efter terrorangrebet i Paris er i skrivende stund på 129, mens bomber dræbte mindst 43 mennesker i Beirut.
Læs også: Ekspert: Hacker-gruppes krig mod IS er svær at vinde
En anden Facebook-bruger, som har postet et opslag med utilfredshed over dækningen, er den 21-årige jurastuderende Ali El Ali. Han kalder det hyklerisk, at medierne prioriterede angrebene i Paris højere end bomberne i Beirut.
– Den ene episode gik breaking news, mens den anden fik en lille notits, siger han.
DR forstår kritik – men Paris er vigtig
Udlandschef på DR Nyheder Charlotte Harder forstår kritikken af mediedækningen, men understreger, at det kalder på en anden dækning, når terroren kommer til Europa.
– Det er bestemt ikke et udtryk for, at vi sidder og vurderer, at nogle menneskeliv er vigtigere end andre. Dækningen af terrorangrebet i Libanon er også vigtig. Men når der sker et terrorangreb i Paris, kalder det på en anden dækning, fordi der kommer en ”uventethedsfaktor” i spil, siger hun.
Charlotte Harder understreger, at DR også dækkede terrorangrebet i Beirut både i fredagens morgenflade og i tv-aviser. Når terrorangrebet i Paris fik lov til at dække fladen hele weekenden, skyldes det en konkret afvejning mellem nyhedskriterier som væsentlighed, uventethed og nærhed.
Herudover har angrebet i Paris været vigtigt at dække, fordi det har vist sig at få videre konsekvenser, og fordi det præger den politiske debat om bekæmpelsen af terrororganisationen Islamisk Stat.
Læs også: Forsker efter Paris-terror: Gør noget ved ghettoområderne
Charlotte Harder forklarer, at der ikke findes en facitliste for, hvordan DR i praksis afvejer de forskellige nyhedskriterier i forhold til katastrofer i forskellige verdensdele.
– Det er hele tiden en balancegang, hvor meget dækning man skal give forskellige begivenheder og konflikter, og jeg synes bestemt, at det er værd at diskutere. Derfor var jeg også glad for, at vores Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård fik italesat, at der et dilemma i, at medier og befolkning ikke i samme grad forholder sig til konfliktfyldte landes daglige tabstal, som de forholder sig til store tabstal ved terrorbegivenheder som for eksempel i Paris, siger hun.
Det er bestemt ikke et udtryk for, at vi sidder og vurderer, at nogle menneskeliv er vigtigere end andre. Dækningen af terrorangrebet i Libanon er også vigtig. Men når der sker et terrorangreb i Paris, kalder det på en anden dækning, fordi der kommer en ”uventethedsfaktor” i spil.
Charlotte Harder, udlandschef på DR Nyheder
Mellemøsten er eksotisk og fjern for den enkelte
Aske Kammer, der er adjunkt ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, forklarer, at medierne handler helt naturligt, når de dækker et terrorangreb i den vestlige del af verden mere intenst, end de dækker et terrorangreb i eksempelvis den arabiske del af verden.
– Det er et spørgsmål om nærhed. Rigtig mange danskere har været i Paris og kender byen, hvorimod ting, der sker længere væk i Mellemøsten og i Afrika, på mange måder virker mere fjernt og “eksotisk” for den gennemsnitlige dansker, siger han.
Læs også: Terrorkort: Har du hørt om alle angrebene?
Aske Kammer påpeger ligesom DR’s Charlotte Harder, at brud på normalitet er en væsentlig grund til, at terrorangrebet i Paris opnår større nyhedsdækning end terrorangrebet i Libanon.
– Uden at have forskningsmæssigt belæg for det, kan jeg forestille mig, at det, der foregår i Mellemøsten, flyder lidt sammen for den enkelte dansker. Det kan være svært for at skelne mellem terror og allerede eksisterende konflikter, og vold bliver på sin vis en del af den opfattede dagligdag i Mellemøsten. Derfor er det klart et større brud på normaliteten, når der sker terror i Frankrig, siger Aske Kammer.
Ulige dækning er et generelt medieproblem
Men kritikere, der mener, at vestlige medier vægter vesterlændinges liv højere end afrikanske og mellemøstlige liv, har helt ret. Det fortæller Mark Blach-Østen, der er professor i journalistik på Roskilde Universitet.
– Hvis man måler i forhold til dækning, har kritikerne ret. Vestlige medier giver tabstal i Vesten mere omtale end tabstal andre steder i verden, siger han.
Blach-Ørsten peger dog på, at den ulige dækning er et generelt problem. Det er ikke kun vestlige medier, der dækker verdens lande med forskellig intensitet.
Læs også: »Det kunne ske hvor som helst. Jeg tror også, det kunne ske i København«
– Næsten alle verdens medier er nationalt orienterede. Hvis du tager til Afrika, vil du også opleve, at Danmark og Europa ikke fylder særlig meget. Så du vil finde det samme minus i alle andre landes medier, siger han.
Nigeria om igen
Det er ikke første gang, at medierne møder kritik for deres fokus på vestlige katastrofer. I januar 2015 slog islamistiske terrorister til mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrig i samme uge, som den militante islamistiske gruppe Boko Haram angreb mindst 16 byer i Baga-provinsen i det nordlige Nigeria.
Angrebet på Charlie Hebdo resulterede i 17 dræbte franskmænd og ryddede forsider i vestlige medier, mens Boko Harams massakre af op mod 2.000 mennesker fik væsentlig mindre medieopmærksomhed.
Dengang beklagede menneskerettighedsorganisationen Amnesty International blandt andet i en pressemeddelelse, at verdens ledere ikke i samme grad viste solidaritet for Nigeria som for Frankrig, og på sociale medier bredte kritikken af den manglende opmærksomhed sig blandt andet under hashtags som #BagaTogether og #WeAreAllBaga. De to hashtags opnåede dog ikke nær samme popularitet som hashtagget #JeSuisCharlie.
Se nogle af de utilfredse Twitter-brugeres tweets herunder: