Af Jannie Møller Hartley, adjunkt og Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor – begge ved Journalistik på RUC
Grov, meningsløs, nedladende og uden reelt indhold. Sådan beskrives debatten på nettet alt for ofte, så ofte, at nogle kunne få den fejlagtige opfattelse, at det er sandt. Senest kunne man læse kronikken her af Michael Böss fra Aarhus universitet. Måske har debatten engang været helt galt afmarcheret, men forskningslitteraturen er rimelig enig om, at dette skyldtes den type anonyme debatter, der i internettets barndom typisk foregik umodereret.
I dag er virkeligheden dog en ganske anden. I hvert fald hvis man ser på de debatter, der foregår på mediernes Facebook-sider, hvor der hver dag postes nyheder, som flittigt debatteres af tusindvis af brugere. En undersøgelse, vi har foretaget i Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet viser, at den debat der foregår – til fuld skue for brugerens øvrige sociale netværk og verden i øvrigt – faktisk foregår på en ret pæn og ordentlig måde. Og endda med indhold.
Vi har analyseret 4000 kommentarer fordelt på 149 Facebook-opdateringer på de syv største danske netaviser, og ud af de kommentarer rummer hele 68 procent meninger. At antage at folk sidder og taster meningsløse fraser ud i cyberspace er altså en grov oversimplificering af begrebet internetdebat.
Og ud af de mange kommentarer er det kun 21 procent, der er nedladende. De resterende er enten neutrale eller positive. Reelt er der så heller ikke dækning for at kalde internetdebatterne grove og nedladende.
Men hører brugerne så efter, hvad de andre siger? Ellers kan man vel til trods for god tone og masser af meninger ikke kalde det en debat. Ja, det gør de faktisk. Kun 17 procent af de analyserede kommentarer fraviger emnet.
Vores studie, som i øvrigt er et af de største studier af debatter i verden, viser også, at der er en stor sammenhængen i mellem, hvilken tone medierne skriver opdateringerne i og hvordan debatten efterfølgende arter sig. Altså; hvis et medie lægger op til, at en debat skal være positiv, så bliver den faktisk også positiv – og vice versa. Skal man skyde efter nogle i en debat omkring debatten, så er det altså de mennesker, der starter debatten. Typisk med et spørgsmål, som 30 procent af opdateringerne i øvrigt. Skal man angribe debattonen må man angribe de, der er toneangivende for debatten. Så måske man burde spørge mere om: ”folk nyder solskinnet” end om ”folk frygter, at regnen kommer” – i mangel af et bedre eksempel. Eller måske blot opfordre til at medierne holder sig til neutrale statusopdateringer, der nøgternt konstaterer indholdet i den artikel, der medfølger – som de i øvrigt gør i 49 procent af tilfældene. For når en statusopdatering er neutral, ja så er debatten og debattonen efterfølgende præcis det samme.