Ekspert: Lille risiko for albansk-serbiske sammenstød i Danmark

Opdateret kl. 12.40

Knojern, flyvende stole og en stemning, der nåede over kogepunktet, var resultatet, da Serbien og Albanien tirsdag tørnede sammen i en fodboldlandskamp. Efterfølgende førte episoden desuden til uroligheder mellem de to folkefærd i flere europæiske byer. De dramatiske scener udspillede sig på baggrund af de voldsomme spændinger mellem de to nationer, men tilsvarende sammenstød skal man ikke frygte i Danmark, for de to grupperinger er slet ikke i kontakt med hinanden i det danske samfund.

Det fortæller Karsten Fledelius, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i Balkan.

– De kommer slet ikke i de samme kredse. Der ligger virkelig en dyb religiøs forskel mellem serberne og albanerne, og det er afgørende. Serberne tilhører den serbisk-ortodokse kirke. Der er ingen kosovoalbanere, der tilhører den ortodokse kirke overhovedet, så der er ikke noget berøringspunkt der, siger Karsten Fledelius.

Der ligger virkelig en dyb religiøs forskel mellem serberne og albanerne, og det er afgørende.
Karsten Fledelius

Ifølge Det Albanske Konsulat har man ikke oplevet væsentlige problemer mellem serbere og albanere i Danmark. Det skyldes, at de albanere, der er bosiddende her, ikke på samme måde har situationen tæt inde på livet.

– De albanere, der lever i Danmark, har et lidt mere nuanceret syn på tingene end dem dernede. Der er en forskel, siger Hans-Georg Nielsen, der er albansk konsul i Danmark.

Følelserne stikker dybt

Forud for fodboldopgøret blev albanske tilskuere nægtet adgang til stadion, og det blev besvaret med en drone, der fløj hen over banen med et albansk banner. Banneret blev revet ned af en spiller fra det serbiske landshold, og så begyndte slagsmålene mellem spillere og baneløbende tilhængere.

Selvom vi ikke umiddelbart skal frygte sammenstød i Danmark, så ulmer konflikten stadig mellem serbere og albanere.

– Der skal ikke meget til, før mistillid og forurettethed dukker op. De negative følelser ligger under overfladen og kan blive mobiliseret ved bestemte begivenheder. De kan vise sig at være voldsomt stærke, siger Karsten Fledelius.

Læs også: Veteran: Danske skolebørn vækker mine krigstraumer

Spændingerne mellem Albanien og Serbien skyldes først og fremmest Kosovo-konflikten i 90’erne, hvor der var voldelige sammenstød mellem serbere og kosovoalbanere. Siden har nationerne arbejdet for at normalisere forholdet, men krigstiderne er langt fra glemt.

– Det ligger ekstremt dybt, at man ser hinanden som modstandere og fjender. Der skal ikke meget til, før det koger over. Der vil altid være nogen, der har behov for at provokere, og episoden med dronen er udtryk for, at der ikke er meget humor mellem landene, siger Hans-Georg Nielsen.

Det ligger ekstremt dybt, at man ser hinanden som modstandere og fjender
Hans-Georg Nielsen

”Vi må arbejde sammen”

De voldsomme billeder fra fodboldkampen af dronen, baneløberne og slåskampene skader udviklingen mellem serbere og albanere.

Det mener Irena Kovacevic Kuzmanovic, der er ‘first secretary’ på den serbiske ambassade.

– Det er hverken godt for Serbien eller Albanien. Det er vigtigt at have et godt forhold til naboerne, og det bidrager ikke til normaliseringsprocessen eller til det generelle billede af Balkan. Den eneste måde, vi kan komme videre på, er at arbejde sammen, siger Irena Kovacevic Kuzmanovic.

Hans-Georg Nielsen er fortsat optimistisk omkring den politiske fremtid. Begge lande kæmper for at komme med i EU, og derfor vil fodboldepisoden ikke have yderligere konsekvenser.

– Jeg tror ikke, det vil ændre noget på de politiske realiteter. Begge lande ønsker optagelse, og der stilles krav til dem som kandidatlande. Man må se at komme videre, siger den albanske konsul.