Forældre til børn med særlige behov i Holbæk har fået nok af at føle sig overset. Nu har en forælder taget initiativ til en ny forening, der skal råbe kommunen op. Initiativet er et opgør med det, der beskrives som en generel nedprioritering af specialskolerne.
“Slut med at stå bagerst i køen”
Som forælder til et barn med autisme på Ladegårdsskolen og medstifter af den nye forening har Lise Skogsberg i flere år markeret sig som en stemme i den lokale debat. Hun har blandt andet stiftet Facebook-gruppen “Forældre til børn med særlige behov”, som indtil nu har fungeret som et uformelt og trygt forum, hvor forældre i lignende situationer i Holbæk Kommune har kunnet dele erfaringer, søge råd og sparre med hinanden. For hende er stiftelsen af BHOV Holbæk kulminationen på en årelang kamp for at gøre op et system, hun mener svigter de svageste:
– Det er en rigtig øv-fornemmelse, at vores børn udover at have nogle skoler, der er i rigtig dårlig stand, bare ender bagerst i køen
På den afdeling af Ladegårdsskolen hvor Lise Skogsbergs søn går, beskriver hun, at der er pladsmangel, slidte lokaler og mangel på udearealer til de ældste elever, hvilket ifølge hende umuliggør den nødvendige tryghed, som eleverne har brug for:
– Min søn har virkelig brug for at være i nogle rammer, hvor han kan komme ud og røre sig, men der findes ingen legeplads. Fortæller Lise Skogsberg.
Fysiske rammer er afgørende på specialområdet
Sarah Richardt Schoop, chefanalytiker ved VIVE, forsker i børn- og unge med særlige behov, og hun hæfter sig ved, at manglen på plads og måden de enkelte lokaler er indrettet på, kan gøre det svært for lærerne at udføre den nødvendige undervisningsdifferentiering. Når børnene stuves sammen på for lidt plads, mister de muligheden for skærmning af de enkelte elever. Nogle har f.eks. behov for at sidde for sig selv uforstyrret:
– Fysiske rammer har betydning for alle elever, men de får en særlig betydning for elever med særlige behov, fordi rammerne i højere grad skal understøtte den måde, undervisningen tilrettelægges på for netop dem
Med oprettelsen af foreningen bliver en større gruppe forældre, nu organiseret i et formelt fællesskab, fortæller Lise Skogsberg. Formålet er at styrke deres mulighed for at få reel indflydelse. I den forbindelse er foreningen blevet indstillingsberettiget til Børnerådet i Holbæk Kommune og har sagt ja til at indgå på listen over foreninger, der kan indstilles til en plads. Derudover vil foreningen også arbejde for bedre vilkår på det specialiserede socialområde.
Fakta om specialområdet:
- Cirka 6,5 % af eleverne i grundskolen modtager undervisning på specialskoler eller i specialklasser. Svarende til omkring 34.000 elever.
- I 2022 gik 27 % af de samlede udgifter til folkeskolen til specialklasser og specialskoler.
- En elev i en almindelig folkeskoleklasse koster i gennemsnit 75.000 kroner om året, mens en elev i en specialklasse i gennemsnit koster 285.000 kroner, og en elev på en specialskole omkring 514.000 kroner.
Kilde: Kommunernes Landsforening & Skolemonitor.
Ingen hurtig hjælp
Debatten om de fysiske rammer på skolerne er for nylig blevet endnu mere aktuel, efter at et flertal af politikerne i byrådet i februar besluttede at tildele 3 millioner kroner til Jyderup Skole. Beløbet kommer fra en samlet pulje på 11 millioner kroner, der er øremærket renovering af faglokaler som fysik, madkundskab, håndværk og design samt musik. Her blev både Ladegårdsskolen og Hjortholmskolen forbigået. 1. viceborgmester og formand for Skole- og uddannelsesudvalget, Emrah Tuncer (RV), anerkender, at der er behov for at gøre noget på sigt. Han slår fast, at emnet ligger øverst på udvalgets dagsorden.
-Jeg er ked af, at vi ikke kan gøre noget nu, men vi har brug for at afdække de konkrete behov, der er på Hjortholmskolen og Ladegårdsskolen, så eleverne selvfølgelig får den undervisning, de har brug for, på ordentlige faciliteter.
Netavisen har fremlagt kritikken af de fysiske rammer på Ladegårdsskolen for Holbæk Kommune. De er ikke vendt tilbage inden deadline.
Sådan gjorde vi: En rundspørge blandt skoleledere foretaget af Skolemonitor viser, at halvdelen af de adspurgte siger, at de 2,6 milliarder, som Folketinget afsatte i 2024 til renovering af faglokaler, fortsat ikke har ført til renoveringer. Gennem research i relevante Facebook-grupper i Holbæk stod det klart, at der på kommunens to specialskoler også var kritik af de generelle faciliteter ud over faglokalerne.