De danske gymnasier lokker med specialiserede studentereksamener, som for eksempel en medieprofileret gymnasietid. Men det er ikke en garanti for et job i fremtiden, mener Dansk Erhverv
Når de skoletrætte unge fra 9. og 10. klasse sidder i forårets første, varme solstrejf og skal vælge en ungdomsuddannelse, så handler det for gymnasierne om at få en krog i dem.
Derfor har en lang række af de danske gymnasier i de senere år valgt at markedsføre sig på tilbuddet om en uddannelse af helt særlig karakter, f.eks. med fokus på blandet kulturer eller demokratiudfol-delse.
»Det er en tendens vi ser, at der er en masse specialiserede studieretninger, og vi ser, at de brander sig på nogle meget specifikke ting. Det kan f.eks. være et mediegymnasium eller et globalt gymna-sium,« siger Frederik Gjørup Nielsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Men det er ikke nødvendigvis en garanti for, at de unge når de er færdiguddannede og klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, kan få et job, fortæller arbejdsgiver og uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg.
Han peger på, at det ikke er sådan, at man vælger mennesker med en specialiseret studentereksamen frem for andre.
»Vi har jo brug for dem alle, både de it-uddannede, de naturvidenskabelige og de humanistisk ud-dannede. Det er jo heller ikke sådan, at vi vil afvise de unge på grund af specialiseringen,« siger Svend Berg.
Det er den indbyrdes konkurrence
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Erhverv og Gymnasieskolernes Rektorforening, er enige om, at den indbyrdes konkurrence gymnasierne imellem har været med til at skabe de nye profiluddannelser.
»Konkurrencen er blevet hårdere, og kravet om at tiltrække eleverne er blevet større. Og det gør man så ved at krydre studieretningerne op,« siger Frederik Gjørup Nielsen.
Men det kan der altså også være fordele ved, forklarer formanden for Gymnasieskolernes Rektor-forening, Jens Boe Nielsen.
»Man kan sige, at man i forhold til at profilere sig hele tiden vil have en løbende debat om, hvad det egentligt er, der er skolens vision, hvad vil skolen gerne være kendt for, hvad er det skolen udbyder, og hvordan skolen udbyder det,« siger Jens Boe Nielsen.
Profileringen er vigtig
Og ifølge Dansk Erhverv handler det nemlig om, at gøre studieretningerne mere attraktive for de unge.
Det er en kamp om den gode profil, og gymnasierne vælger derfor at tilbyde de unge mange for-skellige typer af uddannelser, som kan tilpasses til den enkeltes ønsker om fremtid og uddannelses-forløb.
»De unge kan jo kun vælge imellem de 12 forskellige studieretninger der er, men så tilbyder de en-kelte gymnasier bare nogle kombinationer med andre fag. Og det ser jeg mest som profilering i gymnasiernes interne konkurrence,« siger Svend Berg.
Flere studiekompetencer og kreative hjerner
De danske gymnasieelever bliver mere forskellige i deres ønske for uddannelsen, og en specialise-ring kan derfor være en god ting.
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, siger, at eleverne fra den nye reform, der bliver studenter fra gymnasier med mulighed for at specialisere sig, har fået mange flere studiekompetencer, der er særligt attraktive for de videregående uddannelsesinstitutioner.
»Det kan godt være, at de unge ikke er så fagligt skarpe, når de kommer. Men det kan de hurtigt få lært, fordi de studiekompetencer de kommer ud med gør, at de er meget godt hjulpet i fremtiden,« siger Jens Boe Nielsen.
Han nævner blandt andet, at de nyudklækkede studenter har et godt overblik, de er gode til at have mange bolde i luften på en gang, til at fokusere på emner ud fra forskellige faglige synsvinkler og så er de rimeligt udholdende.
Dansk Erhverv mener, at det er opfindsomme og iderige mennesker, der er brug for i fremtiden.
»Jeg er ret sikker på, at det bliver nødvendigt, både for det offentlige og for det private erhverv, at man i lang højere grad lærer at tænke kreativt og innovativt. Ikke kun som i et fag, men i stedet for som en tankegang og en arbejdsform, der skal gro ind i alle fag,« vurderer Svend Berg.
Læs også: Hovedstadens gymnasier drukner i ansøgninger
Læs også: Privatøkonomien skal på skoleskemaet
Lavet i samarbejde med Bjørn Kjerulff Ekstrøm