Nicolai Borg fra 7. klasse på Sankt Pauls Skole. Foto: Christina BorgI frokostpausen den 1. oktober 2025 blev madpakkerne i udskolingen på Sankt Pauls frie grundskole erstattet af en ny skolemadsordning. Kl. 11.20 sidder eleverne hver dag klar til at spise frokost, leveret fra Sund Skolemad. En af dem, som hver dag sidder klar, er Nicolai Borg fra 7. klasse.
Bedre fællesskab, men koncentrationen er uændret
For Nicolai Borg har ordningen haft en tydelig effekt seks måneder senere.
Jeg kan bedre lide det her end normal frokost!
Nicolai Borg, 7. klasse på Sankt Pauls Skole
– Der er et bedre fællesskab. Dengang vi spiste normal frokost, sad vi ved bordene og måtte ikke rykke os rundt. Nu rykker vi os rundt, snakker og sidder hvor vi har lyst til, siger han.
Selvom fællesskabet er blevet bedre i klassen oplever Nicolai Borg ikke, at skolemad har gjort en forskel på koncentrationen.
– Det gør ikke så meget for koncentrationen, siger han.
Sidste år indførte regeringen en national forsøgsordning med skolemad på udvalgte skoler frem mod 2028. Formålet er ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at undersøge, om skolemad kan give bedre trivsel, faglige resultater og styrke fællesskabet.
Koncentrationen i undervisningen er en af de faktorer, der kan have betydning for elevernes faglige udbytte.
Nicolais oplevelse er også noget lærerne på skolen kan nikke genkendende til. Vivi Hagesen, lærer i 7. klasse fortæller, at hun ser et bedre fællesskab.
– Jeg synes der er noget socialt for børnene, når de spiser sammen, siger Vivi Hagensen.
Når det gælder koncentrationen, er billedet dog uklart.
– Klassen er blevet bedre til at koncentrere sig, men jeg kan ikke sige, om det skyldes maden, fortæller Jacob Bach Olsen, lærer i 8. klasse.
Dermed peger erfaringerne på et stærkere fællesskab, men uden en tydelig sammenhæng til elevernes koncentration.
Effekten er stadig uklar
Selvom meget tyder på et bedre fællesskab i frokostpausen, er det stadig uklart, hvilken betydning skolemad har for elevernes koncentration og læring. Ifølge Camilla Trab Damsgaard, lektor i børns ernæring og sundhed på Københavns Universitet, mangler der fortsat dokumentation for, hvordan skolemad påvirker elevernes trivsel og læring.
– Vi har ikke nogen evidens for, om skolemad påvirker trivsel og læring, fortæller hun.
Hvis skolemad på sigt skal kunne styrke koncentrationen, afhænger det ifølge hende af, hvordan skolemaden er sammensat. Den skal blandt andet følge kostrådende med mere fisk, fuldkorn og et lavt sukkerindhold.
Camilla er desuden en del af et fremtidigt forskningsprojekt, der nu skal undersøge, hvad eleverne faktisk får serveret, hvad de spiser, og hvilken ernæringsmæssig kvalitet maden har.
Variationen opleves forskelligt
Hos forældrene er oplevelsen af ordningen også overvejende positiv. Dog kunne variationen godt være større.
– Jeg synes, at det er bedre end medbragt frokost. Variationen er dog ikke så stor, som man kunne ønske sig i forhold til det de får, siger Christina Borg, mor til Nicolai i 7. klasse.
Hun peger på, at nogle af retterne ikke altid lever op til forventningerne.
– Nicolai Borg beskriver nogle gange et eller andet, der virker som om, det gik galt. De skulle have noget bulgur med pesto, men det der skulle hældes over var mere en suppe, fortæller Christina.
Eleverne får hver dag serveret en hovedret med noget tilbehør. Alle får det samme at spise, og det giver ifølge Nicolai Borg anledning til samtaler med klassekammerarterne.
– Der er samling omkring frokosten, og vi snakker om vi kan lide maden eller ej, siger han.
Læs også: Forældrebetaling truer fællesskabet blandt elever
Om skolemadsordningen
-
- En landsdækkende forsøgsordning fra 2025-2028
- Omfatter ca. 187 skoler i hele landet, fundet ved lodtrækning
- Skolerne afprøver forskellige modeller for ordningen
- Kan være gratis eller med egenbetaling
- Skal undersøge effekten på trivsel, læring og fællesskab
Sådan gjorde jeg: Jeg undersøgte listen over skoler, der deltager i den nationale forsøgsordning med skolemad. Her var Sankt Pauls Skole på listen, som den eneste skole i Høje- Taastrup Kommune. Jeg kontaktede skolen for at få bekræftet deltagelsen og få uddybet, hvordan ordningen fungerer i praksis. Derefter fandt jeg frem til en forældre gennem skolens hjemmeside. Hun satte mig i kontakt med hendes søn. Lærerne fik jeg kontakt med gennem skolen. Jeg interviewede båd elev, forælder og lærerne om deres oplevelse med skolemad. Til sidst talte jeg med en forsker fra Københavns Universitet for at få et fagligt perspektiv på, hvilken betydning skolemad kan have for trivsel og læring.