Foto: Vibeke Arildsen
Nogle mennesker skælder ud på GPS’en og printeren, når skidtet ikke virker. Og andre giver deres robotstøvsuger et navn.
Selvom det umiddelbart ikke giver så meget mening at knytte sig følelsesmæssigt til de digitale dimser, vi omgiver os med, så kan vi mennesker næsten ikke lade være.
Det er faktisk særdeles menneskeligt, siger Jonas Fritsch, der er Lektor i Interaktionsdesign og Head of AIR Lab på IT Universitetet i København.
Derfor skal den menneskelige faktor tænkes ind i al ny teknologien. Og på ITUs nye AIR Lab arbejder de derfor også målrettet på at videreudvikle teknologi, som man kan knytte et følelsesmæssigt bånd til.
– Det er sindssygt vigtigt. Det med følelser er så svært at håndtere, så man holder bare op med at prøve. Vi kan for eksempel godt sende en robot til Mars, for det er på en eller anden måde mere håndgribeligt end vores indre følelsesliv. Men vores følelsesliv er ligesom “blackboxet”, det synes jeg vi skal prøve at få åbnet op. Vi skal se hvad der sker, hvis vi prøver at tænke følelser ind, når vi designer, siger Jonas Fritsch.
Læs også: Dansk robotindustri i rivende udvikling: Danmark er et brand i udlandet
Affekt, interaktion og relation (AIR)
Projektet er forskningsbaseret, og i AIR Lab kan studerende og forskere afprøve deres ideer, udvikle teknologien og udnytte den ekspertise, der er samlet under et tag.
– Vi lever i en tid, hvor der i højere grad er fokus på det følelsesmæssige, det empatiske og det affektive. Det er tit diskursen, at vi får mindre af det, fordi vi får mere teknologi. Men det er ikke vores udgangspunkt. Vi prøver istedet at tænke det ind i vores design, og på den måde give en rigere oplevelse med teknologien, siger Jonas Fritsch.
Følelser skal tages alvorligt
Teknologien skal designes, så den er nemmere at forholde sig til. Fordi når den er nemmere at forholde sig til, kan den bedre hjælpe eksempelvis kronisk syge patienter.
På AIR Lab arbejder de også med apps, der kan hjælpe med den følelsesmæssige formidling mellem eksempelvis patient og sundhedsvæsen.
-Vi skal prøve at finde en måde at præsentere noget, der på så mange måder er uhåndgribeligt indenfor en klinisk medicinsk univers. Noget som den følelsesmæssige dimension, er noget, vi faktisk skal tage seriøst, siger Jonas Fritsch
Et eksempel på sådan en app er RheumaBuddy, der hjælper unge med gigt, til at få en lettere hverdag.
James Rickmann, der er Senior Advisor i Foreningen af Unge med Gigt, har haft ledgigt siden han var dreng. Det har særligt været svært at videreformidle til for eksempel læger, studievejledere og pårørende, hvordan han har haft det.
– Hvis man går til lægen og siger, at man har det dårligt, så burde det i sig selv være nok til at få en fornuftig samtale med lægen. Så burde det jo være lægens opgave at finde ud af, hvorfor man har det dårligt, siger James Rickmann.
Men det er ikke altid den oplevelse, han har haft.
En app der kan hjælpe med at forklare dine følelser
Med RheumaBuddy kan man logge, hvordan man har det på daglig basis. App’en har smiley scoreboards med en skala fra 1 til 10, eller fra en smiley, der vrider sig i smerte og græder til en meget glad smiley. Sådan kan man vurdere, hvordan man har det på flere forskellige parametre. For eksempel smerte eller træthed.
Derudover kan man holde styr på, hvor meget søvn man har fået eller, hvor meget sport man har dyrket, og derigennem kan patienten lave en årsagssammenhæng, der kan være med til at belyse, hvilken konsekvens aktiviteterne har.
– Jeg gider da ikke huske på, at jeg havde ondt i går. Det er her RheumaBuddy går ind og hjælper med at huske, hvordan jeg har haft det, siger James Rickmann.
Læs også: Robotter er kommet på sygeplejerskernes skoleskema
App’en kan vise andre, hvordan sygdommen opleves af dig personligt og lave en oversigt, der kan hjælpe med videreformidlingen.
– Hvis jeg forstår sammenhængen mellem, hvordan jeg lever mit liv, og hvordan min gigt opfører sig, så kan jeg bedre forholde mig til, hvad jeg kan gøre anderledes. Det hjælper også i min dialog med lægen, siger James Rickmann.
Derfor kan det give mening at tænke følelser ind i teknologien.
Sådan gjorde vi: Artiklen er inspireret af åbningen af AIR Lab på ITU og en undren omkring hvordan det følelsesmæssige aspekt kan tænkes ind i teknologien. Citaterne er indsamlet via telefoninterview og et besøg i AIR Lab.