Det er blevet populært blandt unge at være værnepligtig, og derfor dækker et stigende antal over dårlige knæ og svage ankler for at undgå at blive kasseret, når de er til session.
Det er langt fra overraskende, hvis flere værnepligtige kæmper mod smerter, når de tager armbøjninger eller er på øvelser. For værnepligtige skjuler i stigende grad fysiske skavanker, når de er til session, og når de aftjener deres værnepligt.
»Der er mange, der ikke fortæller om deres skader eller ikke fortæller vigtige detaljer om dem, fordi de er utroligt gerne vil ind og være værnepligtige,« siger major Flemming Pantmann, der er souschef i forsvarets rekruttering, som er ansvarlige for at optage værnepligtige.
Forsvaret har ikke konkrete tal på, hvor mange, der tier om deres skader, men de ved, at tendensen skaber en række problemer.
»Det er svært at sætte tal på, hvor mange det drejer sig om, og hvor store omkostningerne problemet skaber, fordi vi ikke kan fange alle,« siger Flemming Pantmann.
Han erkender, at der selvfølgelig er økonomiske problemer forbundet med de hemmelige skader, men det påvirker også andre værnepligtige.
»Der er rigtig lang venteliste for at komme ind i forsvaret, så det er også problematisk, fordi de tager pladsen fra nogle andre,« siger majoren.
De hemmelige skader
De unge mænd og kvinder er gode til at holde skaderne skjult, for mange gange bliver de ikke opdaget, før de unge er i gang med deres værnepligt.
»Mange gange kan vi ikke se skaderne til session, og derfor opdager vi måske først skaderne, når deres tjeneste er begyndt. Det er både spild af deres og vores tid,« siger Flemming Pantmann.
Det er dog ikke alle skaderne, der bevidst bliver holdt hemmeligt, uddyber majoren:
»Der er også værnepligtige, der bare ikke mener, at deres skader er særligt alvorlige og sagtens kan klare de fire måneder, men de bliver som regel også opdaget.«
De gamle skader
Hos Garderhusar Regimentet i Slagelse nikker de genkendende til problemet.
»Der faldt tre ud af de 40 fra de første to uger, vi havde de nye rekrutter,« siger sergent Simon Munk Fassel.
I hans deling var det rygskader og gamle overbelastningsskader, der blev opdaget. Og de gamle skader er noget, de kigger efter. Selvom forsvaret fanger en del af skader, arbejder lægeafdelingen konstant på at blive bedre til at se de skadede.
»Vi gør meget i vores materiale ved optagelse for, at de værnepligtige opgiver korrekte informationer om deres fysiske helbred, så vi bruger en del interne kræfter på at få fat på dem, der snyder. Især i lægestaben arbejder man hårdt at finde løsninger,« siger Flemming Pantmann.
Kasseret
Hvis den værnepligtiges skader bliver opdaget, står han eller hun ikke umiddelbart til at blive kasseret.
»Personen skal først til et lægetjek, hvor der kommer en lægefaglig vurdering af skaden. Derefter bliver den værnepligtige sendt til en kommission, hvor det bliver afgjort, om han eller hun kan fortsætte eller bliver kasseret,« forklarer sergenten.
Læs også