Fra 1. september i år trådte der nye regler for droneflyvning i kraft. Med det nye regelsæt får både private og professionelle langt større mulighed for at flyve med droner, men den øgede lufttrafik gør det også svært at holde øje og registrere dronerne rundt i landet. Med monteringen af en elektronisk nummerplader vil kontrol og overvågning blive lettere og give større bevægelsesfrihed for droneejeren.
Det er dronecentret på Syddansk Universitet, der i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen har arbejdet på at få de elektroniske nummerplader, kaldet drone-ID, op at køre.
– I takt med at man begynder at ville bruge droner over en længere distance, så kræver den øgede drone-trafik, at der kommer noget mere overvågning med det. Drone-ID er som sådan ikke en ny opfindelse. Det minder jo en del om “find my iphone” ud over, at den sender sin position til serveren med få sekunders interval, fortæller Martin Skriver, der er PhD studerende og videnskabelig assistent på SDU Dronecenter.
Læs også: Dronesport er kommet til Danmark
Martin Skriver er en af de to personer, som står i spidsen for projektet. Idéen med drone-ID er, at det skal være muligt for piloten at holde bedre øje med sin drone, og om den holder sig inde for lovgivningen. Det vil gøre det lettere for piloten at se, om han har tilladelse til at flyve der, hvor han nu gør.
Dronereglerne:
• Droneføreren er ansvarlig for overholdelse af gældende regler for fotografering på offentlige og private steder.
• Maksimal flyvehøjde er 100 m, og man skal hele tiden kunne se dronen.
• Droner over 7 kg må kun flyve fra godkendt modelflyveplads og kræver en ansvarsforsikring.
• Overflyvning af mennesker er ikke tilladt.
• Afstand til større offentlig vej og bymæssig bebyggelse skal være minimum 150 m.
• Overflyvning af tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser er ikke tilladt.
• Droner skal vige for alle bemandede fly.
Kilde: Trafik- og Byggestyrelsen
Hjælper politiet
Som det er nu, skal en droneejer kontakte myndighederne 72 timer før en flyvning. Og så ellers håbe på godt vejr. Nummerpladesystemet er online, hvor man på et kort reserverer det område, som man ønsker at flyve i. Det kræver kun et dronecertifikat, hvor oplysninger om dig og din drone står. Med nummerpladen kan man altså identificere piloten online.
– Det har den fordel, at hvis hr. og fru Jensen ser en mistænkelig drone ude i baghaven, så vil de være i stand til at holde øje med den, og om den har tilladelse eller ej, fortæller Martin Skriver.
Denne løsning giver også politiet mulighed for bedre at kunne kontrollere hvem, der har tilladelse til at flyve, og hvor de befinder sig.
– Det vil hjælpe politiet til hurtigere at kunne sige, om en drone har godkendelse eller ej. Og hvem der styre den fra den anden ende, forklarer Martin Skriver.
Inspiration fra flyindustrien
På dronecentret arbejdes der hen imod, at systemet skal ligne den måde, som flytrafik i dag fungerer på.
Læs også: Politi sætter droner ind i eftersøgninger
– På samme måde som man overvåger fly, kan man med drone-ID styre, hvor dronerne befinder sig og automatisk finde plads i luftrummet, fortæller Martin Skriver.
Han håber på, at udvalgte piloter snart får lov af politiet til at teste systemet. Den nuværende version af drone-ID forventes at være klar til at tænkes ind i lovgivningen til sommer. Dermed ikke sagt, at det sker til sommer.
– Det er jo et universitetsprojekt, hvor vi egentlig kun skal bevise, at det er en løsning, der kan bruges. Det er ikke på nuværende tidspunkt hensigten, at vi skal fremstille produktet. Det er også derfor, alt vi laver er open source til de virksomheder, der eventuelt kommer til at fremstille dem, siger Martin Skriver.
Flere drone-problemer banker på
En større kontrol over dronernes placering og piloten er ikke det eneste problem, som den nye lovgivning kæmper med. Droneflyvning uden for sigtbarhed er stadig ikke lovligt, hvilket skaber problemer for flere af de droneprojekter, som man arbejder på.
– En af udfordringerne ved dronerne er, at vi i dag har en lovgivning, der påkræver, at dronen altid skal være inden for synsvidde af operatøren. Dette forhindrer eller besværliggør mange droneapplikationer, som eksempelvis postudbringning, siger Mads Dyrmann, der også er PhD studerende på Syddansk Dronecenter.
Et eksempel kan være postudbringning til færger. Store containerskabe kan for eksempel kun gå til kajs i udvalgte havne. Med droner slipper man her for at skulle sende en båd med mandskab afsted for at levere en pakke.