På 10 år er antallet af afbrudte ungdomsuddannelser faldet med 28 procent, det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. I 2022 blev der registreret 47.575 afbrydelser, hvilket er knap 19 tusind færre end i 2012.
Forklaringen kan være, at ungdomsuddannelserne nu er i stand til at inkludere flere unge. Det forklarer lektor på Aalborg Universitet Ulla Højmark Jensen, som forsker i unges uddannelsesmuligheder.
– Jeg er sikker på, at nogle uddannelsesinstitutioner er blevet bedre til at rumme en større gruppe. Der er også kommet nogle nye tilbud, blandt andet EUX, som gør det muligt, at man kan tage en gymnasial uddannelse på en anden måde, siger hun.
Artiklen fortsætte under grafen
Skolens ansvar
Ifølge Ulla Højmark Jensen tager unge, der afbryder et skoleforløb, i høj grad ansvaret på sig. Men det er i virkeligheden ungdomsuddannelsernes struktur, der er med til at skubbe de unge ud.
– Vi ved, at måden, både gymnasiale- og erhvervsuddannelserne er struktureret, kan udelukke nogle unge. Der er nogle eksklusionsstrukturer i selve uddannelsessystemet. Man kalder det tit ‘drop- outs’, men det kan lige så vel være ‘push-outs’, altså at de unge bliver skubbet ud, siger hun.
Unge kan komme ind og ud af udsatte positioner. Hvis skolen ikke er opmærksom på de unges situation, kan det ende med, at de falder fra.
– Man skal allerhelst derhen, hvor undervisningen bliver tilrettelagt på sådan en måde, at man også godt kan være i skole, selvom man i en periode er lidt mindre velfungerende, eller har nogle særlige behov for enten det ene eller det andet, siger Ulla Højmark Jensen.
Læs også: Unge: Vi kan sagtens få 95 pct. til at tage en ungdomsuddannelse
19-årige Mathilde Hemmeløff fra København oplever, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er forbundet med mange forventninger, som gør det svært at navigere i.
– Det er vigtigt, at man er klar til at starte på en ungdomsuddannelse, og ikke bare gør det fordi ens venner eller veninder gør. Det var nok også grunden til, at jeg droppede ud fra STX, og holdt et års pause fra skolen, siger hun.
Uddannelsespolitiske målsætninger
- 90 pct. af alle 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.
- Andelen af 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal i 2030 være halveret.
- Alle unge under 25 år, som ikke er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse, har ret til en uddannelsesplan og vejledning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Nu studerer Mathilde Hemmeløff på sidste år af en to-årig HF på KVUC. Hun mener, at man i endnu højere grad skal klæde de unge ordentligt på forud for ungdomsuddannelserne.
– Jeg synes, at man skal starte i folkeskolen med at fortælle de unge, at det er nogle helt andre krav, der bliver stillet på en ungdomsuddannelse. Det er også okay, hvis man ikke er klar til det. Jeg føler desværre, at der er en tendens til, at det bliver presset ned over hovedet på os, at vi skal gennemføre en ungdomsuddannelse så hurtigt som muligt, siger hun.
Læs også: Nyt tilbud vil give unge selvtillid og få dem tilbage på skolebænken eller i job
Svært at bryde mønsteret
Når det kommer til gennemførte ungdomsuddannelser, er også en anden væsentlig faktor afgørende, nemlig forældrenes uddannelsesniveau.
Mens 87 procent af de 20-24-årige, hvis forældre har lang videregående uddannelse, har gennemført en erhvervs- eller gymnasialuddannelse. Gælder det kun 47 procent af gruppen med forældre som højst har en grundskoleuddannelse. Det fremgår også af tallene fra Danmarks Statistik.
– Forældrenes uddannelse betyder stadigvæk rigtigt meget for om man gennemfører. På trods af, at vi i Danmark blandt andet har SU, så er vi ikke bedre til at bryde mønsteret end amerikanerne, siger Ulla Højmark Jensen.
Forklaringen kan, ifølge Ulla Højmark Jensen, ligge i variationen af den kulturelle- og sociale ballast mellem de to grupper. Hun mener, at det er skolernes opgave at støtte de unge i at udtrykke sig og dermed fungere i sociale sammenhænge.
– Skolen burde hjælpe unge, også dem fra uddannelsesfjerne miljøer, til at blive bedre til at kommunikere, siger hun.
For Mathilde Hemmeløff er det sociale liv på uddannelsen også vigtigt for, at man ikke falder fra.
– For mig spiller det sociale en stor rolle. Det er ret individuelt, hvor stor en betydning det har, men for de fleste er det vigtigt, at man har nogle relationer i klassen, så man har lyst til at komme til undervisningen, siger hun.
Sådan gjorde vi: Journalisten blev opmærksom på, at Danmark Statestik udgav nye tal for ungdomsuddannelserne hos de 18-25-årige. En gennemgang viste en tendens til, at færre ungdomsuddannelser bliver afbrudt nu sammelignet med tidligere. Ulla Højmark Jensen er interviewet telefonisk, mens Mathilde Hemmeløff har givet skriftlige svar.