Hvis du ringer til jobcenteret, kan du risikere at blive vejledt af praktikanter, som sidder på kontoret alene. Flere socialrådgiverstuderende oplever nemlig, at de tildeles et stort ansvar under deres praktik. Ifølge Sammenslutningen for socialrådgiverstuderende (SDS) er problemet størst i forvaltningen.
En af de studerende, som har oplevet at få et stort ansvar, er Frederikke From, der var i praktik hos en kommunal børn og unge myndighed.
– Jeg havde sager, der var mine. Jeg havde mulighed for at spare med min vejleder og min leder, men jeg følte, at jeg havde et stort ansvar. Det var super hårdt og et kæmpe pres på en studerendes skuldre, siger hun.
Også Anne Sørensen oplevede at få eneansvar for en række borgere i sin praktik hos en sygedagpengeafdeling.
– I starten fulgte jeg med i mine praktikantvejlederes borgere, og så begyndte jeg at overtage nogle af dem. Jeg fik borgerne over på min sagsstamme, og jeg havde så ansvar for at afholde samtaler til tiden, siger hun.
Praktikanten må ikke overlades til sig selv i et praktikforløb. Meningen med praktikken er, at de studerende skal lære det sociale arbejde, ikke indgå i normeringen som arbejdskraft.
Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening
SDS bekræfter, at de under hver praktikperiode oplever, at studerende får tildelt ansvar for egne borgere. Det sker ved, at de som Anne Sørensen får deres egen sagsstamme, som er et antal borgere, som den enkelte socialrådgiver har ansvar for.
På uddannelsesstedet Absalon, der blandt andet uddanner socialrådgivere, forklarer man, at de studerende ikke må være ansvarlige for egne borgere i form af fuldt ansvar for sagsstammer. Det skyldes, at de studerende ikke indgår i normeringen under deres praktikforløb. Borgerne er fordelt i de fastansatte socialrådgiveres sagsstammer, og praktikstederne kan ikke indregne de studerende til at tage en del af de sager.
Læs også: Flest mænd dropper ud af uddannelsen
Studerende bruges som arbejdskraft
Det er sådan set i orden, at de studerende får ansvar, mener Laura Pode. Så længe der er en vejleder med på sidelinjen, og at det er for at lære.
– Der, hvor det bliver et problem, er, når studerende bliver brugt som arbejdskraft. Praktikanter indgår ikke i normeringen, og får derfor heller ikke løn, og det skal vi heller ikke, for praktikken skal være et læringsum, hvor der er plads til at fejle og stille spørgsmål, siger hun.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, mener også, at det er problematisk, hvis praktikanter bruges som arbejdskraft. Han understreger, at praktikvejlederen altid skal have det overordnede ansvar.
– Praktikanten må ikke overlades til sig selv i et praktikforløb. Meningen med praktikken er, at de studerende skal lære det sociale arbejde, ikke indgå i normeringen som arbejdskraft, siger han.
Men pladsen til at fejle og stille spørgsmål kan godt knibe ude i praktikken. Det har Frederikke From blandt andet oplevet.
– Jeg har ikke som sådan følt, at jeg skulle stå helt alene, men i nogle situationer når der var rigtig travlt og folk sad med 35 sager, så kunne man godt føle, at man var en belastning, når man kom og spurgte om noget af det lidt tungere, siger hun.
Jeg oplevede, at i og med at jeg var god til at tage ansvar, så fik jeg overdraget nogle sager, som jeg skulle være ansvarlig for, fordi der generelt ikke var særlig meget tid.
Frederikke From, socialrådgiverstuderende
Martin Rasmussen, der var i praktik hos en bolig- og beskæftigelsesenhed, oplevede, at det kunne være svært at sig nej til ansvaret.
– Jeg følte at jeg blev nødt til det. Det var også et pres fra en selv, da man gerne vil fremstå som en god praktikant, og måske få et studiejob der efterfølgende, siger han.
Travlhed blandt socialrådgiverne kan være årsagen til, at de studerende får et stort ansvar, mener Laura Pode.
– Vi ved, at hver tredje kæmper med stress i hverdagen, og hvis man får en studerende, der hurtigt kommer ind i stoffet, kan man måske være tilbøjelig til at give vedkommende mere ansvar efter kort tid, siger hun.
Det har Frederikke From oplevet under sin praktik.
– Jeg oplevede, at i og med at jeg var god til at tage ansvar, så fik jeg overdraget nogle sager, som jeg skulle være ansvarlig for, fordi der generelt ikke var særlig meget tid, siger hun.
Læs også: Socialrådgivere presset af pengemangel
Ansvar er også god læring
På trods af det store arbejdspres ser de studerende fordele ved, at de får tildelt et stort ansvar under deres praktik. Det forbereder dem i høj grad til jobbet som socialrådgivere.
– Det er fedt at kunne følge sagen hele vejen til døren, det lærer man meget af, siger Frederikke From.
Anne Sørensen stemmer i.
– Det er fedt at få ansvar, fordi det giver en helt anden erfaring og oplevelse af de etiske dilemmaer.
Også i SDS ser man overordnet positivt på de studerendes praktik. De oplever, at de fleste praktikantforløb er rigtig gode, og at de studerende lærer en masse.
Martin Rasmussen mener, at praktikken var lærerig, men han kunne dog godt have tænkt sig, at der var mere klarhed og struktur, så forskellen mellem fastansat socialrådgiver og praktikant blev klarere.
– Der kunne godt være tydeligere retningslinjer for, hvad forventningerne er på praktikstedet. Nogle gange synes jeg, at det blev meget ad hoc. Det var lige hvad man kunne finde på, at man som praktikant skulle lave, siger han.
De studerende på socialrådgiveruddannelsen er i praktik i et semester, hvilket er knapt et halvt år.
Sådan gjorde vi: Journalisten har en veninde, som læser til socialrådgiver, der fortalte om praktikken. Herefter blev nogle andre studerede kontaktet gennem facebook. I alt fem studerende er blevet interviewet. Alle interviews er foretaget over telefonen.