Foto: Esther Vargas, Flickr
Hvor mange kvinder og hvor mange mænd? Det spørgsmål vil Martine Bentsen, der pt. skriver ph.d. om køn og journalistik, stille hver dag i de kommende uger, når hun læser navisen.dk’s artikler igennem på daglig basis.
Som forsker på Journalistik på RUC vil hun nemlig undersøge fordelingen af mandlige og kvindelige kilder på navisen.dk, der har til huse på Journalistik-studiet og bliver lavet af journaliststuderende.
Vi har spurgt hende om, hvorfor fordelingen af kilder er interessant:
Hvorfor vil du tælle kilderne?
Ved at tælle kildernes køn hver dag bliver man opmærksom på, hvordan antallet af kvinder og mænd fordeler sig. Man ser med andre ord på repræsentation af køn, og sådanne tal kan medvirke til, at læsere, journalister og redaktører bliver opmærksomme på, om der er en skævhed i kønsrepræsentationen. Jeg er spændt på at se, om det vil gøre en forskel, at man får tallene præsenteret hver dag. Om det vil påvirke journalisternes arbejde. For eksempel om man vil gøre sig umage med at finde den kvindelige kilde på et område, hvis man ser, at gårsdagens navisen.dk indeholdt 80 procent mandlige kilder.
Hvad gør man andre steder?
Vi ved fra Sverige, at der tæller man køn på flere redaktioner hver dag. Både i forhold til kilder, bylines og foto/billeder. Og så tager man de tal op på næste dags redaktionsmøde, hvor man så drøfter, hvad der gjorde, at det endte sådan. Journalisters arbejdspres er jo præget af tid eller mangel på tid og den altid presserende deadline gør, at man som journalist og redaktion kan have nok så gode intentioner om bedre kønsfordeling, men der er stadig et produkt, der skal leveres, og for nogle medier kan den deadline ikke skubbes. Der må man tage de kilder, man kan finde, og når vi har travlt, så ender de fleste af os med at tage det vante, dem vi ved, der vil udtale sig, de ‘nemme kilder’.
Journaliststuderende er jo fremtidens journalister, og for en som mig, der forsker i journalistik og køn, der er det interessant at se, om denne fordeling også gør sig gældende i studiemæssig sammenhæng, hvor I ‘leger redaktion’, men hvor metoder og indhold alligevel helst skal matche virkeligheden i forhold til kvaliteten i det endelige produkt – og ikke mindst, fordi I jo publicerer artikler og webtv-indslag som alle andre netmedier.
Hvad viser forskningen i forhold til kildernes køn?
Vi ved, at kildernes køn fordeler sig sådan, at der er flest kilder af mandligt køn repræsenteret i både tv, på print og i radioindslag. Procentmæssigt er fordelingen 69 procent af kilderne er mænd, 31 procent er kvinder. Der er faktisk lidt flere kvindelige kilder i netmedierne. Tallene er fra den seneste internationale nyhedsundersøgelse Who makes the News fra 2010.
Samtidig er der stor forskel på, hvad hhv. mænd og kvinder som kilder repræsenterer i medierne. Mænd er oftest repræsenteret som offentlige personer, dvs. som eksperter på det, man ville kalde hårde stofområder: finans, samfund, politik, politikere, direktører, mens kvinderne er i overvægt som privatpersoner, dvs. som repræsentanter for familien, som kendis eller som eksperter i forhold til mere bløde stofområder for eksempel sundhed, uddannelse, opdragelse, livsstil.
Konklusionen fra Who makes the news var med andre ord, at kvindelige kilder er i undertal uanset emne, og den lettere ironiske at, jo færre faglige forudsætninger desto større chancer har kvinder for at fremtræde som kilder.
Hvorfor skal journalister/medier være opmærksomme på fordelingen af kvindelige og mandige kilder?
Jeg vil sige det sådan her, at det kommer an på, hvad man anser som journalistikkens og mediernes rolle. Hvis man ser journalistikken og nyhedsmedierne som en central del af et demokratisk samfund og dermed som et sted, hvor udgaver af virkeligheden formidles til borgerne, således at de kan handle bedst muligt i forhold til at opretholde netop dette demokratiske samfund, så mener jeg ikke, at vi kommer uden om en snak om, hvad den skæve repræsentation i medierne betyder og ikke mindst, hvad der reproducerer den.
For noget af det interessante er jo, at på trods af, at vi er et af de mest ligestillede samfund i verden, så ændrer fordelingen af kildernes køn sig ekstremt langsomt. Og så kan man spørge, hvorvidt medierne har en opgave i forhold til at spejle det omgivende samfund eller om medierne også skal medvirke som en facilitator for social forandring?
Når vi har travlt, så ender de fleste af os med at tage det vante, dem vi ved, der vil udtale sig, de ‘nemme kilder’
Martine Bentsen, ph.d.-studerende, forsker i køn og journalistik
Masser af forskning står i kø for at understrege mediernes indflydelse på vores måde at agere og indrette os i samfundet. Altså at min interessere for at blive astrofysiker hænger sammen med, at jeg har mødt nogen andre af mit eget køn, der var det.
Men forskningen er også splittet i forhold til, hvor meget medierne betyder. For det er jo ikke sådan, at kvinder ikke vælger at blive piloter, fordi de ikke ser kvindelige piloter i medierne. Jeg tror, jeg vil sige det sådan, at journalister og medier har et enormt ansvar for at være sig bevidste om, hvad det er for en virkelighed, de viser. Og at den virkelighed kun er én måde at se virkeligheden.
Derfor mener jeg også, at vi som uddannelse skal ruste journaliststuderende til at være bevidste om, hvad de formidler, hvem de formidler og hvordan de formidler det. At der altid er en bagvedliggende præmis, for den journalistik, man laver, at den er én måde at se verden på.
Denne artikel indeholder – som det nok er gået op for læseren – én kvindelig kilde. Og artiklen er skrevet af en kvinde.