NASA
Stephen Hawking forstod ikke, hvorfor menneskeligheden ikke havde mere travlt med at sende kolonier til fremmede planeter. Han var en statistikkens mand, og statistisk set, rammer en katastrofe før eller siden.
– Selvom risikoen for at en katastrofe rammer Jorden i et givent år muligvis er ret lav, ganger den sig op med tiden, og bliver en nær sikkerhed i de næste 1.000, eller 10.000 år, sagde Hawking til Radio Times i 2016.
Læs også: Her er dette årtis værste naturkatastrofer
Christian O. Knudsen er skrevet op til projektet Mars One, der er ved at samle penge ind til forhåbentligt at sende kolonier til Mars en dag. Han forstår godt Stephen Hawkings bekymring.
– Man kan jo ikke modsige manden, understreger Christian O. Knudsen.
Det er dog ikke udelukkende en statistisk uundgåelige undergang på Jorden, der motiverer Christian O. Knudsen til at komme væk herfra. Den største drivkraft, er derimod muligheden for at bidrage til videnskabelige fremskridt. For ifølge ham, er der intet der er mere effektivt til at drive videnskaben frem end rumprojekter.
Vi vil det ikke nok
Ifølge Søren Brandt, der er forsker i astro- og atmosfærefysik, så er teknologien til at rejse til Mars faktisk allerede på plads. Det eneste, der holder menneskeheden tilbage, er viljen til at prioritere det.
– Vi ved godt, hvordan de raketter de skal bygges, men det kræver oceaner af ressourcer. Hvis nu for eksempel USA og Rusland, de stod i en situation alla rumkapløbet i Kennedy-tiden, og sagde, nu skal vi til Mars og markere os, så ville det godt kunne lade sig gøre. Så det er simpelthen et ressourcespørgsmål, det handler om.
Læs også: Dansker om Mars-rejse: Jeg kommer ikke af sted
For en prioritering i en sådan kaliber, ville det kræve heftige nedskæringer af andre samfundsydelser.
– Når det kommer til stykket, så vil samfundet hellere have nogle ordentlige læger og andre faciliteter, end de vil have et flag på Mars, siger Søren Brandt.
Sådan gjorde vi: Ideen kom af at Stephen Hawkings gik bort. Alle interviews er foretaget over telefon.