For meget fedt i maden, for lidt motion og sundhedskampagner, der rammer forbi målgruppen, er opskriften på en stigende overvægt blandt nydanskere.
”Get moving pattebarn” og ”Seks om Dagen” er kampagner, der er svære at forstå, hvis man ikke kan læse dansk. Sundhedsmyndighedernes oplysningskampagner om overvægt rammer ofte forbi nydanskerne, fordi kampagnerne ikke fokuserer på nydanskernes kulturelle og sproglige baggrund.
Det er en af de væsentlige årsager til, at nydanskere fra blandt andet Iran, Irak, Tyrkiet og Marokko er mere overvægtige end etniske danskere. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der udkom i marts i år.
انهم لا يفهمون لنا
Der er stor sandsynlighed for, at du ikke forstår ovenstående overskrift. Det samme problem står mange ikke-vestlige minoriteter over for, når de møder sundhedsmyndighedernes fedmekampagner.
»De kampagner og den oplysning, som bliver givet fra danske sundhedsmyndigheder, er meget rettet mod danskere og folk med dansk baggrund,« siger professor Allan Krasnik, som er leder ved Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet.
»Mange af dem jeg har kontakt med, er også analfabeter, så de kan ikke læse og forstår ikke sproget«, siger Lisa Duus, der er sundhedskonsulent og tidligere ansat i Sundhedsstyrelsen.
Bestyrelsesmedlem i Rådet for Etniske Minoriteter, Hakima Laham Lakrisse, kritiserer Sundhedsstyrelsens evne til at ramme de overvægtige nydanskere:
»Det er som om, der er en mur imellem gruppen og kampagnerne,« siger hun.
Allan Krasnik mener, at muren mellem de etniske minoriteter og kampagnerne opstår, fordi mange etniske minoriteter ikke i så vidt omfang bruger danske medier.
Overskriften er i øvrigt arabisk og betyder: ”De forstår os ikke”.
Kostvaner
Ud over den sproglige mur er der også den kulturelle. Den kommer til udtryk i køkkenet hos nogle af de etniske grupper.
»De bruger meget fedt i maden plus meget sukker. De spiser faktisk rigtig meget sundt og rigtig mange grøntsager. Det er tilberedningen af maden, som er forkert«, siger Lisa Duus. Det er også et væsentligt problem at få de etniske grupper til at ændre indkøbsvaner til mindre fedtfattig madvare.
»Rigtig mange køber de varer, de kender. Rigtig mange bruger f.eks. en fetaost, som har en rigtig, rigtig høj fedtprocent. Måske helt op til 60 procent, fordi det er den, de kender fra deres hjemland,« siger Lisa Duus.
Alternative metoder
Allan Krasnik, Hakima Laham Lakrisse og Lisa Duus efterlyser alle alternative metoder til at komme i kontakt med de overvægtige ikke-vestlige minoriteter. Særlige omklædningsrum i svømme- og sportshaller til muslimske kvinder, udformning af kampagner på forskellige sprog og at sundhedsmedarbejdere i højere grad forsøger at møde disse borgere ansigt til ansigt, er nogle af de tiltag, der bliver foreslået.
I Roskilde Kommune har man netop brugt muligheden for at komme ud til borgerne.
››Kommunens sundhedsmedarbejdere har haft succes med, via en imam, at opsøge mandlige borgere med tyrkisk baggrund i en moske, hvor de har holdt møder og oplæg om overvægt,‹‹ siger Inge Bisgaard fra Roskilde Kommunes Sundhedscenter.
Allan Krasnik siger, at det er begrænset, hvad der er af den slags tiltag, og han mener, at det er noget, man bør gøre mere ud af i fremtiden.
Læs også
Skolebørn tæller kalorier
Overvægtige mænd ligeglade med sundhedskampagner