
Foto: Karan Khosla
Kommunalvalgkampen er i gang, og valgplakater fylder i bybilledet. Langt de fleste får lov at hænge i fred, men det er ikke tilfældet for alle. Karan Khosla, som stiller op i Gentofte Kommune, har oplevet, at nogle af hans plakater er blevet udsat for hærværk. Flere af dem var klippet ned, og en af dem var tilmed blevet rykket flere meter væk, hen foran et skilt med skriften “hunde skal føres i snor”.
Opdagede det hurtigt
Karan Khosla stiller op for Moderaterne i Gentofte. Det er første gang, at han stiller op til et valg, og der gik ikke mange timer fra, at han så sit ansigt på en lygtepæl for første gang, til han opdagede, at nogle af hans plakater var blevet ødelagt.
– Jeg opdagede det forholdsvis hurtigt. Jeg ville tage en tur rundt i kommunen for at se på mine plakater, og på et af stederne opdagede jeg så, at flere af mine valgplakater lå på jorden. Jeg gik hen for at se nærmere på dem, og så kunne jeg tydeligt se, at de ikke var faldet ned af sig selv. De var simpelthen blevet skåret ned, siger han.
De var simpelthen blevet skåret ned
Karan Khosla, kandidat for Moderaterne i Gentofte til kommunalvalget
Langt fra første tilfælde
Karan Khosla er ikke den første politiske kandidat, der er offer for handlinger som dette.
I en ny undersøgelse, der er lavet på baggrund af Justitsministeriet, fremgår det, at omkring halvdelen af alle kommunalpolitikere har oplevet chikane, trusler eller hærværk.
For Karan Khosla er det heller ikke første gang, at han oplever ubehagelige situationer, på grund af sit politiske engagement.
– Der har været nogle situationer på nettet, hvis jeg har skrevet en politisk holdning til et eller andet emne. Der har været nogle på X, der har skrevet ting, som ”rejs hjem” eller ”du er ikke dansker”. Det er også derfor, jeg er begyndt at holde mig fra X. Det er mest anonyme og falske profiler, altså trolls, der skriver disse ting, siger han.

Foto: Karan Khosla
Svært at vide hvem der står bag
Det er meget svært at finde ud af, hvem der står bag, når der udføres hærværk mod valgplakater.
Sådan lyder det fra Roger Buch, valgforsker og forskningslektor på DMJX.
– Der er ikke nogen statistik på, at det går mere ud over minoriteter. Det er også sjældent, at gerningsmændene bliver fundet. Derfor er det også svært at finde ud af motivet bag handlingen. Nogle gange er det bare det, man kan kalde “fuldemandsstreger”, hvor folk træffer dumme beslutninger på vej hjem fra en bytur. I den konkrete sag er det selvfølgelig svært at sige, hvad der ligger til grund, siger han.
Læs også: Ny vejledning skal ruste lokalpolitikere til at håndtere chikane, trusler, hærværk og vold
Demotiverende som kandidat
Uagtet hvad motivet er, finder Karan Khosla det frustrerende.
– Det er demotiverende, at der er nogle, der har ødelagt de plakater, jeg hang op, mens det var mørkt og koldt. Især fordi plakaterne var hængt et virkelig godt sted lige præcis der. Som ung kandidat er det rigtig ærgerligt, at jeg skal opleve dette, første gang jeg stiller op til et valg. Jeg ville have hængt dem op igen, men da de var klippet op kunne det ikke lade sig gøre, siger han.
Nye tiltag fra Rigspolitiet
Rigspolitiet har lavet en række tiltag forud for årets kommunal- og regionsvalg.
Der bliver lavet en landsdækkende registrering af alle anmeldelser om strafbar chikane, trusler, hærværk og voldelig adfærd, der er begrundet i andres deltagelse i den offentlige debat.
Strafferammen vurderes ud fra den konkrete sag. Den starter med en bøde og kan stige til fængsel.
Sådan straffes hærværk mod valgplakater
Hærværk mod valgplakater kan straffes med bøde eller fængsel.
Bøden er typisk på 800 kroner.
Den kan være højere, hvis det bevises, at gerningsmanden specifikt går efter en bestemt kandidat eller et bestemt parti.
Hvis det er groft hærværk kan der i yderste konsekvens falde fængselsstraf på op mod 1 år og 6 måneder. Det fremgår af straffelovens §291.
Kilder: retsinformation.dk & dinavis.dk
Større problem for den enkelte end for demokratiet
Selvom meningen med valgplakater ikke er, at de skal ødelægges, udgør det ikke et kæmpestort demokratisk problem. Derimod er det værre for den enkelte politiker. Sådan lyder det fra Roger Buch.
– På det overordnede plan er det ikke et stort demokratisk problem, men det kan det jo være for den enkelte kandidat. De fleste kandidater har ikke ret mange penge til deres valgkampe, og derfor er det et problem for dem, hvis deres plakater ødelægges. Men langt de fleste plakater får lov at hænge i fred og ro, så i det helt store billede er det ikke et stort demokratisk problem. Men selvfølgelig er det helt uacceptabelt og frustrerende for den enkelte kandidat, især fordi, vi ved, at valgplakater virker, siger han.
Sådan gjorde vi: Ideen til denne artikel kommer på baggrund af, at journalisten blev gjort opmærksom på, at nogle valgplakater i Gentofte var blevet udsat for hærværk. Kontakten til Karan Khosla og Roger Buch har foregået via telefonopkald.