Når højtaleren oplyser om næste station, og når du bliver bedt om ikke at blokere dørene i metroen, så er det stort set altid en blød kvindestemme, du hører. Og forklaringen er enkel. Ifølge stemmepædagog Klaus Møller, som blandt andet er stemmetræner hos Det Kongelige Teater, giver den bløde kvindestemme os nemlig ro, fordi den minder os om vores mor.
»Man ved for eksempel med babyer, at moderens stemme betyder utrolig meget. Så snart de hører mors stemme, så bliver de mere rolige. Så vi er alle sammen knyttet til kvindestemmen på en anden måde end til mandestemmen, fra vi er helt små af,« siger Klaus Møller.
Service frem for ordre
Og den milde kvindestemme fra togets højtaler har også andre fordele. Ligesom den er god til at sprede ro, så synes vi også, det er langt mere behageligt, når det er den blide kvindestemme, der beder os huske vores bagage, når vi forlader toget.
»I visse situationer handler det om at give ro, og i andre handler det om at give en kommando. Men hvis det bliver sagt på en kvindelig måde, så tror jeg, at vi har lettere ved at gøre det,« siger Klaus Møller.
Og det er lektor Karen Sjørup, som forsker i køn og ligestilling ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, enig i.
»En mands stemme er meget mere autoritær end en kvindes. Så når vi for eksempel skal mindes på vores bagage, så får en kvindestemme det til at lyde som en servicemeddelelse, mens en mandestemme giver indtrykket af, at det er en ordre,« siger Karen Sjørup.
Og det er langt de fleste steder, det er en venlig kvinde, som står for meddelelserne over højtalerne. DSB oplyser, at man udelukkende bruget kvindestemmer i de Københavnske S-tog, og at det også er standard i resten af landet. Også i Københavns metro og i Arrivas busser er det kun muligt at høre en kvindestemme over højtalerne, mens DSB First er det eneste firma, som udelukkende bruger en mandestemme i deres Øresundstog.
Manden er læge – kvinden er sekretær
Ifølge både Karen Sjørup og Klaus Møller er det heller ikke helt tilfældigt, at det ofte er en kvindestemme, vi får fat på, når der for eksempel er ventetid hos telefonselskabet. Brugen af kvinde- og mandestemmer er nemlig også i høj grad bestemt af de traditionelle kønsroller.
»Historisk set så er sekretærer, der tager telefonen, kvinder. Så derfor er det dem, vi er vant til at høre, når vi ringer op til et eller andet sted. Vi ved, at det oftest har været kvinder, der har været i servicefunktioner, så derfor forbinder vi kvindestemmen med serviceydelser,« siger Karen Sjørup.
Kvindestemmer trænger bedre igennem
Ifølge Klaus Møller er kvinders stemmer også bedre til at trænge igennem i det offentlige rum, hvor mange passagerer og lyden af anden trafik skal overdøves. Kvinders stemme har nemlig en mere markant diskant end mandestemmen.
»Diskanten er det, som er det gennemtrængende i en lyd. Så derfor vil du høre mere gennemtrængenhed i en kvindestemme, end du vil gøre i en mandestemme.«
På den baggrund er mandestemmer, ifølge Klaus Møller, bedre til mere rolige rum, hvorimod kvindestemmen gør sig bedre i større rum med mere larm.
Læs mere:
Metroen er med på app-beatet
Billigere togkort gør transport dyrere