Foto: Lise Højer
Varerne står sirligt på række fra gulv til loft med små orange prisskilte. Farvestrålende emballager med kokosmel, karrypasta og krydderrier i glas står på hylderne i helt lige rækker. På gulvet ligger store stofsække med ris, præcist stablet, så alt ligger ordentligt i den lille forretning.
Mohammad Ashraf, der ejer Ashraf Food Store ved Nørrebro Station, har tid nok til at holde orden på sine varer. En fire meter høj væg, som indhegner det enorme metrobyggeri ved Nørrebro Station, har skåret hans omsætning ned til en tredjedel af, hvad den var før byggeriet. Nogle dage tjener han kun 1.000 kroner.
– Folk kommer ikke længere forbi. Det er svært at se, at der er en butik, siger han.
Tvunget til at flytte
For 16 år siden købte Mohammad Ashraf sin butik på Folmer Bendtsens Plads 4 ved Nørrebro Station. Siden da har han solgt pakistanske specialvarer til Nørrebros indbyggere, men i april sidste år var det slut.
Hans forretning og det meste af Folmer Bendtsens Plads skulle omdannes til metrobyggeplads, og det betød at Ashraf Food Store måtte flytte.
Mohammad Ashraf overtog nummer 6 i stedet for, men lejemålet her ligger som den bagerste forretning i en lille smøge lige ud til den fire meter høje væg og metrobyggepladsen.
– Før var der en stor parkeringsplads og fire busstoppesteder lige foran min butik. Nu kommer folk slet ikke forbi, fortæller Mohammad Ashraf.
Lokker med skilte og varer på vejen
Han har prøvet på mange måder at lokke kunder til, men det virker ikke til at have nogen effekt.
– Jeg har fået sat et skilt op ude ved Nørrebrogade med en pil ned til Ashraf Food Store, og jeg har også prøvet at sætte en masse varer ude foran butikken, for at få folk herhen, men det hjælper ikke noget. Folk kommer slet ikke helt herind, siger Mohammad Ashraf.
Den første kunde i tre kvarter kommer ind i butikken. Han køber en stor brun hørpose med chapati-hvedemel til at lave pakistanske fladbrød. Han betaler med mønter, der klirrer mod disken, mens Mohammad Ashraf møjsommeligt taster beløbet ind på sit kasseapparat.
Det var en stamkunde, forklarer Ashraf, da døren er lukket efter manden. Normalt køber han flere store 25 kilos poser med ris og mel, men nu køber han kun én pose med ti kilo, fordi han ikke kan slæbe mere. Man kan ikke længere parkere sin bil i nærheden af forretningen, og de færreste kan bære så mange kilo mel hjem selv, siger han.
Før var der en stor parkeringsplads og fire busstoppesteder lige foran min butik. Nu kommer folk slet ikke forbi.
Mohammad Ashraf, indehaver af Ashraf Food Store.
Ikke mere at gøre
Han har brokket sig til Metroselskabet og Københavns Kommune og har derefter haft tre lange og opslidende møder med myndighederne. Men lige lidt hjælper det.
– Det er håbløst. Jeg kæmper og kæmper, men jeg kan snart ikke mere, siger han.
Det er noget, der går ham på i alle døgnets vågne timer. Og også de sovende.
– Jeg tænker på det hele tiden. Jeg kan ikke sove om natten, og jeg ved, det også bekymrer min kone. Hun går hjemme, så hvis jeg ikke har butikken, ved jeg ikke, hvad vi skal leve af.
Der er stille i butikken. Kun den svage summen fra fryseren og den konstante lyd fra maskinerne udenfor kan høres. Mohammad Ashraf har besluttet at holde ud 2-3 måneder endnu. Det er, hvad der er penge til.
Han fik nogle penge, da han måtte sælge sin butik i nummer 4 til metrobyggeriet sidste år. Men de penge er for længst brugt op på det daglige underskud, og om kort tid når han til det punkt, hvor han må dreje nøglen om og pille det hvide papirskilt med butikkens navn ned af muren.
– Jeg har bestemt mig for at allersenest til december må jeg lukke, hvis ikke der begynder at komme flere mennesker. Det er det længste, jeg kan klare, siger han.