Kan de tale dansk eller engelsk? Hvor mange timer kan de arbejde? Har de krigstraumer? Spørgsmålene kan være mange, når en række danske virksomheder i går mødtes til et event, hvor de kunne høre om, hvordan de bedst muligt kan få flygtninge ansat.
Dansk Erhverv afholdt i går et arrangement for deres medlemsvirksomheder med fokus på information, råd og hjælp til de virksomheder, der gerne vil engagere flygtninge i deres virksomhed, eksempelvis igennem praktik.
– Der har været en række henvendelser fra vores medlemsvirksomheder omkring, hvad man som virksomhed kan gøre i forhold til at få flygtninge i sin virksomhed. De vil gerne gøre noget, men de mangler nogle informationer, fortæller arrangør Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
Især én ting volder problemer
Mange virksomheder er i tvivl om, hvordan det egentlig fungerer, hvis man gerne vil have en flygtning ansat eller i praktik. Der er især en ting, som virksomhederne er bekymrede for, forklarer Anette Christoffersen, integrationschef for Dansk Flygtningehjælp.
– Virksomhederne føler, at den største udfordring i forhold til at ansætte flygtninge er de sproglige problemer. Det er jo ganske velbegrundet. Vi arrangerer praktikophold for mange flygtninge, når de har været her i tre-fire måneder, og det er jo med et sparsomt sprog, de kommer ud, fortæller hun.
Med eventet håber Dansk Erhverv, at man vil kunne klæde de interesserede virksomheder bedre på. Dette sker ved hjælp af oplæg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der skal fortælle om, hvordan man rent praktisk engagerer en flygtning i sin virksomhed, hvilken økonomisk støtte, der er at få, og hvad jobcenter og kommune gør for at hjælpe. Derudover holdt Dansk Supermarked et oplæg om koncernens erfaringer med at integrere flygtninge i butikkerne.
Dansk Erhverv mener selv, at det er vigtigt at informere disse virksomheder og hjælpe dem med deres eventuelle tvivl, så de får en større lyst til at inddrage flygtninge i deres virksomhed.
Læs også: Hvor kommer flygtningene fra?
Fakta om krigen i Syrien
-
Krigen i Syrien begyndte i 2011.
-
Siden da har 240.000 mennesker mistet livet
-
Indtil videre har 9.793 ansøgt om asyl i Danmark i 2015.
-
Af dem har 8.065 personer fået meddelt opholdstilladelse.
Kilde: Udlændingestyrelsen
& Information.
– Det betyder rigtig meget for samfundet, at man har en gruppe, som i størst mulig omfang bliver aktive på arbejdsmarkedet og ikke ender som en gruppe, der skal ende med at leve af passiv forsørgelse i fremtiden, siger Peter Halkjær.
Dansk Flygtningehjælp støtter op
Til eventet fortalte Anette Christoffersen, integrationschef hos Dansk Flygtningehjælp, om, hvilke ressourcer og kompetencer en flygtning kan byde ind med hos en dansk virksomhed.
– Hvis man tager en flygtning ind som medarbejder, er det vigtigt, at der på arbejdspladsen er en leder, der tager ansvar for det. Dertil skal virksomhederne vide noget om, hvilken arbejdskultur flygtningene kommer med, og hvilke billeder de har af at være medarbejdere i en virksomhed, siger hun.
– Jeg har ikke stødt på nogen, der har betvivlet den dagsorden, at arbejdsmarkedet og virksomhederne er det bedste sted at integrere flygtninge og indvandrere.
Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv
Ifølge Anette Christoffersen har man hos Dansk Flygtningehjælp gode erfaringer med, at flygtningene kommer tidligt ud deres integrationsforløb for at få lært dansk og komme i berøring med en dansk arbejdsplads. Det er mere motiverende og fungerer bedre, end hvis flygtningene skulle sidde i et klasselokale og blive undervist i danske arbejdsmarkedsforhold, forklarer Anette Christoffersen.
– Det er vigtigt for flygtningene at komme ud og få fornemmelsen af, hvordan de kan bruge de erfaringer, den viden og de kompetencer, de har med hjemmefra, i en dansk sammenhæng. Det at være ingeniør i Syrien er jo ikke altid det samme som at være ingeniør i Danmark, siger hun.
Læs også: Unge flygtninge lever i isolation
Hos Dansk Erhverv føler man, at hjælpen til de interesserede virksomheder er vigtigt for andre end bare virksomheden og flygtningen.
– Det, at virksomheder har succes med at integrere flygtninge, kan i sidste ende både være en gevinst for virksomheden, det vil helt sikkert være en gevinst for den pågældende flygtning, og så ikke mindst for samfundet, siger Peter Halkjær.
Virksomhederne, der deltog i gårsdagens arrangement, var blandt andet inden for handel og særligt butikker.