”Nej, nej, nej, du er en løgner,” siger ukrainske flygtning Halyna Davidiuk, på 51, når jeg roser hende for hendes danske. Men alligevel fortæller hun stolt, at hun allerede er i modul 3 på danskskolen, som ligger tæt på pinsekirken i Korsør. Her bor hun sammen med sin mor i en lejlighed på 2. sal, hvor de boede gratis, imens kirken hjalp dem med at blive registrerede borgere i Danmark. Moderen, Maria Fomuk på 74, kan også allerede forstå essenssen af, hvad jeg siger, når vi tre taler sammen på dansk.
Halyna Daviduik forstår allerede mere dansk, end hun forstår engelsk.
De har begge været i Danmark siden marts og bor i Pinsekirken.
Ukrainske flygtninge i Danmark
- Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022.
- Kvinder og børn udgjorde 85 pct. af alle indvandrede ukrainske statsborgere i 2022.
- 4.600 personer var mænd på 20 år eller ældre
- 950 var over 70 år, og af dem var 75% kvinder
- Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. 502 fordrevne ukrainere blev under særloven visiteret til Slagelse Kommune, dvs. de har pligt til at tage sig af dem, i form af bolig og integration
Kilde: Danmark Statistik
Sande mennesker af gud
– Vi kender disse mennesker, fordi Pinsekirken har været i Ukraine i årevis. Men nu bor vi alle sammen. Vi meget taknemmelige over for disse mennesker. De er rigtige kristne. De er i sande mennesker af Gud. De læser i Bibelen og de gør, hvad den siger, fortæller Yehven Zhuravskayi, på 53.
Hans familie har været her siden marts 2022, men Yehven kom selv først til Danmark for to måneder siden. Han er den eneste af de fire flygtninge, som kan tale og forstå engelsk på et samtaleniveau, så han oversætter for Halyna Davidiuk, Maria Fomuk og sin kone, Alla Zhuravskaya. Kun et enkelte par gange må vi bruge vores telefoner til at oversætte hullerne i forståelsen, som ikke kan udfyldes med mimik. Yehven Zhuravskayi giver æren til sin gamle sovjetiske engelsklærer.
– Danmark er et smukt land, med smukke mennesker, siger Yehven Zhuravskayi.
– Kun klimaet er lidt specielt. Det blæser og blæser og blæser. Men i år var efteråret varmt, let, lyst. Det må være de mange ukrainerne, der kom til Danmark og bragte de varme dage, siger Yehven Zhuravskayi og smiler.
Men når vi taler om krigen, kan man mærke dens tilstedeværelse ved bordet. Vi sidder i Pinsekirkens spisesal efter gudstjeneste, hvor de lytter til live transskriptioner af prædikenen gennem et håndholdt apparat og nogle høretelefoner.
Alle mennesker i Vesten skal indse, at hvis Putin indtager Ukraine, så er det bare et enkelt stykke kød for en sulten hund. Efter måltidet bliver den sulten igen. Og den vil gå hen til Polen, til Rumænien, og til alle de andre russiske lande for at blive mæt
Yehven, 53, ukrainsk flygtning
Putin er en sulten hund
– Mange mennesker i Ukraine har siden krigens begyndelse ikke troet på, at der ville komme en krig, siger Alla Zhuravskaya, som er gift med Yehven.
– Fordi i Rusland levede vi i den samme union. Vi har rigtig mange familiemedlemmer, der stadig bor i Rusland. Min bedstefar bor i Rusland. Min søster bor i Rusland. Det er meget blandet. Vi har ikke ét sprog, men vi har fælles traditioner, siger Alla Zhuravskaya.
– Da jeg tjente i hæren, i den sovjetiske hær, var vi sammen, ukrainske og russiske soldater, fortæller Yehven Zhuravskayi.
– Vi tænkte ikke, at vi skulle i krig med hinanden. Men det er netop problemet. Fordi Putin er en diktator. Han er ved at opbygge et imperium. Og han har ikke tænkt sig at stoppe. Alle mennesker i Vesten skal indse, at hvis Putin indtager Ukraine, så er det bare et enkelt stykke kød for en sulten hund. Efter måltidet bliver den sulten igen. Og den vil gå hen til Polen, til Rumænien, og til alle de andre russiske lande for at blive mæt, lyder bekymringen.
Jeg ønskede ikke, at vi skulle leve under jorden
Halyna Davidiuk, 51, ukrainsk flygtning
Ingen vand, elektricitet eller varme
Halyna Davidiuk og hendes Maria Fomuk har selv overlevet krigens pinsler. De er fra Chernihiv-regionen og boede i byen Nizhyn.
– Russerne overtog byen, og der var skud og missiler dag og nat. 2-3-4 luftalarmer om dagen. Derfor var vi nødt til at bo i en fugtig og kold kælder om natten, mens det frøs op til -14 grader udenfor, mindes Halyna Davidiuk.
– Vi var uden vand, elektricitet eller varme. Når militæret uddelte brød til de civile, blev det markeret på deres håndflader med tus, så ingen kunne snyde med maden.
Halynas mor Maria Fomuk havde hjerteproblemer, og det var yderst svært at skaffe medicin til hende, fortæller de.
– Jeg ønskede ikke, at vi skulle leve under jorden, siger Halyna Davidiuk.
Efter en måned lykkedes det mor og datter at flygte med en bus, kørt af kristne, der bragte dem ud af Ukraine. Siden de ankom til Danmark, har moderens hjerte fået det bedre.
Halyna Davidiuks svigermor er stadig i Ukraine, hvor hun bor i Mauripol. De fortæller mig, at de kender til mange civile, der er blevet dræbt i byen.
Krigens tal
- Antal drab på civile eller ubevæbnede personer i Ukraine er estimeret til at være på over 9.600 siden krigens begyndelse i d. 24. februar 2024.
- Måneden med flest registrerede drab var marts 2022, på over 3.900.
- 30.000 ukrainske soldater er blevet dræbt og over 100.000 sårede siden krigens begyndelse
Kilde: Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) og Sky News
FN’s seneste officielle udmelding om dødstal i Mauripol er fra februar 2022. Der bekræftede FN drabet på 1348 civile, men anerkendte samtidig, at det reelle dødstal kan være meget højere “med flere tusinder”. FN vurderer også, at over 90 % af lejlighedskomplekser er blevet beskadiget eller destrueret, og op til 60% af privatejede huse.
Gamle venner forenede i Danmark
Da mor og datter flygtede ud af Ukraine, vidste de ikke, hvor de skulle tage hen. Der ringede Halyna Davidiuk til sin gamle veninde Alla Zhuravskaya, som mødte hinanden på studiet for mere end 30 år siden. Alla fortalte familien, at der var hjælp at hente i Korsør i Danmark. Nu bor de under samme tag, i Guds hus.
Som vi taler, bliver der pludselig slået på glasset, og det bliver annonceret, at Alla, faktisk har fødselsdag – eller, det havde hun for to dage siden, men nu er der jo kun gudstjenester om søndagen.
- Frikirke baseret på pinsebevægelsen, også kendt som pentekostalisme eller pinsevækkelsen
- Opstod blandt angelsaksiske baptist- og metodistmenigheder i starten af 1900-tallet, fra Wales til USA, hvor det hurtigt spredte sig til Skandinavien
- Tal fra 2011 viser at dengang var ca. 5100 medlemmer i 53 menigheder i Danmark
- Det er ikke en central organisation, så anslaget af antal medlemmer på verdensplan varierer mellem 200-600 millioner mennesker
- Fællestræk ved bevægelsen er karismatiske fænomener som tungetale, åndsdåb og helbredelse ved bøn
Kilde: Den Store Danske
I kor synger de første vers af Pinsekirkens traditionelle fødselsdagssang:
– Jesu fred, den allerbedste gave – ønsker vi dig for det nye år. Vær en lille blomst i Herrens have, som Hans vellugt spreder, hvor du går. Det er første fødselsdag, som familien fejrer i Danmark.
Beder til familiens overlevelse
Men familien har en søn, der ikke er i sikkerhed. Han er i det ukrainske militær. I begyndelsen af krigen gik sønnen på en specialmilitærskole, nær Kiev. Hans far fortæller mig, at den 19-årige søn med egne øjne så rædslerne, der spredte sig fra landsby til landsby omkring Kiev. Døde soldater over det hele, siger hans far til mig. 30.000 ukrainske soldater estimeres at være blevet dræbt siden krigens start. Det skriver Sky News.
– Min søn fortalte mig, at han ikke ville tale om det, siger Yehven Zhuravskayi. De beder til hans og resten af familiens overlevelse hver dag.
– Men vi har mistet venner, siger de, med sorg i stemmen, og i øjnene. De har også mistet deres hjem. Deres billeder, deres minder, er væk. Derfor ved de, at deres gamle liv i Ukraine ikke længere findes til at vende tilbage til.
Korsør iklædt blåt og gult
Halyna Davidiuk fortæller, hvor meget det betød for dem, hvordan Korsørs beboer trådte op og iklædte sig ukrainske farver og fejrede Ukraines nationaldag d. 24. august. Hun fremhæver, at der også var politikere til begivenheden, og viser mange billeder frem på sin telefon.
– Det var fantastisk at se så meget opbakning til os som flygtninge i deres by.
Hver måned samles de ukrainske flygtninge i Pinsekirken i Korsør, for at snakke, for at græde, og for at bede. Og derfor overlever de ikke kun i Danmark, fortæller de. De lever også. De siger, at de er dybt taknemmelige overfor det danske folk, og især Pinsekirken.
Det handler ikke kun om Ukraine
Hvad ønsker I at almindelige mennesker i Danmark skal vide om krigen?
– At det her er Tredje Verdenskrig, svarer Yehven Zhuravskayi absolut.
– Det handler ikke kun om Ukraine. Russerne ødelagde også Iran, Nordkorea, Kina. Rusland er imod demokrati i Østen. Og alle mennesker i Vesten er nødt til at vide det. Det er en fare. Det er en realitet. Det er mere virkeligt, end vi tror.
Sådan gjorde vi: Journalisten stødte på et lokalpolitisk initiativ i Slagelse ved navn”Reach out for Ukraine”, og blev i et interview med stifteren af foreslaget Troels Brandt (R) fortalt, at det var Pinsekirken i Korsørs nødhjælpsarbejde til Ukraine, der inspirerede ham til at stille foreslaget. Jeg interviewede kirkens præst, Preben Westh. Derefter tog jeg til Pinsekirkens gudstjeneste, hvor jeg mødte fire ukrainske flygtninge, der boede i kirken, og som gerne ville stille op til interview og fortælle deres historie.
Rettelser: Tidligere fremgik det, at Halyna Davidiuks mand levede i Mauripol. Det fremgik også, at Alla havde kontaktet Halyna, og ikke omvendt. Det er blevet fremhævet i teksten, at Yehven først kom til Danmark for 2 måneder siden, og at Alla og sin datter kom hertil i marts 2022.