»Det er ikke kun en markering af holocaust, men en markering af, hvor farlig racisme er«

I dag lever der omkring 6000 jøder i Danmark – ingen kender det præcise tal, fordi den danske stat ikke registrerer sine borgeres religiøse og etniske tilhørsforhold. Her ses en gruppe borgere, som tænder lys i anledning af krystalnatten. Foto: Camille Landberger

Igen i år bliver der tændt levende lys på Kultorvet i København for at mindes den tragiske og skelsættende nat i 1938.

– Krystalnatten er jo både et minde om noget, der er sket konkret dengang, men også en advarsel til os alle sammen om, hvad der kan ske, hvis vi holder op med tale om hinanden som medmennesker.

Sådan lyder budskabet fra Michael Rachlin, kommunikationsansvarlig for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Læs også: Fredsring om synagoge i Krystalgade endelig en realitet

Krystalnatten fandt sted natten mellem den 9. og 10. november 1938, hvor nazister brændte og hærgede 7.500 jødiske butikker og 267 synagoger i Østrig og Tyskland. Næsten 100 jøder blev dræbt denne nat.

Krystalnatten

  • Krystalnatten i november 1938 markerer et højdepunkt og et vendepunkt i nazisternes jødeforfølgelser før krigen.
  • På denne nat blev tusinder af jødiske butikker og ejendomme udsat for hærværk og plyndring. Synagoger blev ødelagt og jødiske gravpladser skændet.
  • Næste morgen var gaderne overstrøet med glasskår – deraf navnet Krystalnatten.
  • Aktionen kostede omkring hundrede jøder livet.
  • Derudover blev 25.-30.000 afhentet i deres hjem af Gestapo og smidt i kz-lejre.

Kilde: Folkedrab.dk

Dagen for Krystalnatten er stadigvæk vigtig at markere

I de sidste 27 år har Kultorvet været centrum for markeringen af Krystalnatten. Men i år har arrangørerne forsøgt at gøre begivenheden corona-venlig ved at undlade musik og taler. I stedet for kan de fremmødte tænde et lys og mindes på behørig afstand.

Mette Geldmann, talskvinde for den dansk-jødiske fredsforening, NewOulook, og medarrangør af demonstrationen ”Aldrig mere en Krystalnat” oplever, at det har været svært at gøre arrangementet corona-venligt.

Læs også: Byvandring: Sådan flygtede jøderne fra Dragør

– Én ting der overrasker os er, hvor vigtigt det er for folk. De er næsten grædefærdige over ikke at måtte komme i dag. Vi har lagt arrangementet op til så få som muligt på grund af corona. Det siger noget om, hvor berørte folk er, og hvor vigtigt arrangementet er, selv i 2020, siger hun.

Det er ikke kun en markering af holocaust. Det er en markering af, hvor farlig racisme er.
Overrabbiner i Københavns synagoge, Jair Melchior.

De som alligevel er mødt frem til demonstrationen på Kultorvet tænder lys og mindes den tragiske nat for 82 år siden. Men for de fremmødte handler det ikke kun om den skæbnesvangre nat. Det er i ligeså høj grad en påmindelse om, at historien ikke må gentage sig.

– Jeg er her i dag for at bakke op og for at vise, hvor vigtigt det er, at vi aldrig mere havner dér, hvor vi var engang. Vi skal passe på ikke at fryse nogle ud af samfundet og passe på, at fordomme og racisme ikke får yderligere greb, end det allerede har. Vi kan ikke markere det her for ofte, understreger Mette Diesen, som er mødt op til demonstrationen.

Stop udskamning af alle mennesker

Ifølge arrangørerne er formålet med arrangementet at markere modstand mod racisme og diskrimination af alle grupper i samfundet.

Læs også: Den oversete trussel vokser

Det er et budskab som overrabbiner i Københavns synagoge, Jair Melchior, kan tilslutte sig. Han mener, at arrangementet er en folkelig markering.

– Krystalnatten er en advarsel om, hvad der sker, når en kultur kigger på en minoritetskultur som noget forkert og går imod den. Det er derfor ikke kun en markering af holocaust, det er en markering af, hvor farlig racisme er. Krystalnatten viste, hvad der kunne ske, når man har et samfund uden tolerance til forskellighed, siger Jair Melchior.

Antisemitisme eksisterer stadigvæk i Danmark

Årsrapport fra politiet 2019 ang. hadforbrydelser:

  • Hadforbrydelsessager omhandlende jødedom tegner sig med 51 sager for det næsthøjeste antal af religiøst motiverede hadforbrydelsessager i 2019.
  • Hadforbrydelsesager rettet mod jøder udgjorde i 2019 28 % af det samlede antal religiøst motiverede sager.
  • I 2019 fandt 41 % af de religiøst motiverede hadforbrydelsessager rettet mod personer med jødisk baggrund sted i november, hvilket kan tilskrives en række sager, der er relateret til eller som formodes at være relateret til årsdagen for krystalnatten den 9. november 2019.
  • I alt 312 af de registrerede hadforbrydelsessager i 2019, var racistisk motiverede. Det svarer til 55 % af de i alt 569 registrerede hadforbrydelsessager i 2019.

Kilde: Rigspolitiet, årsrapport om hadforbrydelser i 2019.

Sidste år blev der begået flere tilfælde af hærværk og chikane mod jøder i Danmark netop på Krystalnatten.

Der blev blandt andet skændet 84 gravsten på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers. En udvikling som vækker bekymring hos Michael Rachlin, kommunikationsansvarlig for det jødiske samfund. Han forklarer derfor, at Krystalnatten i år har fået en anden betydning.

– Jeg skal selvfølgelig lige sige, at det har en særlig betydning i år, fordi der sidste år var hærværk og klistermærker på folks postkasser på Krystalnatten. Der fik en skærpet betydning for os, som gør, at vi nok er lidt mere opmærksomme på det i år, end vi var sidste år, siger han.

Sådan gjorde jeg: 

Idéen til artiklen opstod på baggrund af, at journalisten vidste, at den 9. november var årsdagen for Krystalnatten. Hvert år på Krystalnatten bliver der afholdt demonstrationen ”Aldrig mere Krystalnat”, og journalisten tog derfor med til demonstrationen. Mette Geldmann og Michael Rachlin er interviewet over telefon, og resten af interviewene er foretaget til selve demonstrationen.