Slægtsforskning er en voksende interesse blandt danskerne. Det skyldes blandt andet, at det er blevet nemmere, fordi meget af slægtsforskningen er tilgængeligt på nettet. Men mange af de store verdensomspændende slægtsdatabaser er fejlfyldte, mener slægtsforsker Kathrine Tobiasen.
Med få tryk på musen kan man i dag finde store mængder data om slægter. Hvor man engang skulle ned i de fysiske arkiver for at finde informationer på de danske stamtavler, eksisterer der nu store virtuelle stamtræer.
Er der fejl i stamtræerne kan det give et forkert historisk billede
Kathrine Tobiasen, slægtsforsker
Sørg for at dine oplysning er korrekte
Men stamtræerne kan være fyldt med fejl. Eftersom de store spillere på markedet er baseret på brugernes egne indtastninger af data, kan man ikke altid vide sig sikker på, at alle informationer er korrekte.
– Mange er interesserede i, hvad de kommer af. Og i Danmarkshistorien, siger Kathrine Tobiasen.
– Er der fejl i stamtræerne kan det give et forkert historisk billede.
Stamtræerne på f.eks. MyHeritage er bygget op på den måde, at de udvikler sig ud fra brugerens indtastede data. Kobles stamtræet sammen med et andet stamtræ, får brugere i de forskellige brugere besked om det. Men er der faktuelle fejl, kan man få helt forkerte oplysning.
Nedenfor kan du gå på opdagelse i faktastamtræet.
Vær kritisk over for informationerne
Charlotte S. H. Jensen, der er udviklingskonsulent på Nationalmuseet, er enig i, at fejlene kan have konsekvenser.
– Problemet med fejl i digitale – eller for den sags skyld trykte – anetavler er, at man ved ukritisk brug ender med nogle helt forkerte forfædre og –mødre, lyder det fra Charlotte S. H. Jensen.
– Der kan være angivet et forkert navn eller forkerte oplysninger, siger hun.
Charlotte S. H. Jensen påpeger, at hvis der er en anetavle med fejl i, vil de ukorrekte oplysninger kunne blive videregivet i andre databaser og tjenester og den samme fejl vil blive gentaget igen og igen og den samme fejl blive gentaget igen og igen, hvis oplysningerne ikke tjekkes efter i andre, originale kilder.
Det er derfor vigtigt at undersøge de informationer, man finder. Men det er ikke ligegyldigt, hvor man undersøger det. Hvis man fx undersøger informationerne i en anden anetavle, som har genbrugt forkerte oplysninger, er man desværre tilbage ved udgangspunktet. En grundregel, Charlotte S. H. Jensen anbefaler, er at finde overensstemmende oplysninger i to originale kilder, der er uafhængige af hinanden.
Vil man stadig gerne benytte sig af de digitale slægtshjemmesider, opfordrer også Kathrine Tobiasen at man selv sørger for at eftertjekke de data, man finder. Det kan man blandt andet gøre gennem foreningen Danske Slægtsforskere, hvor hun sidder i bestyrelsen.
Det er en livslang skattejagt, man kommer på, som slægtsforsker
Kathrine Tobiasen, slægtsforsker
– Vi har en masse fora, hvor man kan stille spørgsmål om alt muligt. Og der plejer at komme en masse svar fra erfarne slægtsforskere. Og ellers må man ned i arkiverne, siger hun.
Mange gamle kirkebøger og folketællinger ligger på Rigsarkivets hjemmeside. Blandt andet her kan man forske videre eller tjekke de informationer, man får gennem hjemmesiderne.
Og en opfordring skal der nemlig lyde fra slægtsforskeren.
– Jeg plejer at sige, at det er en livslang skattejagt, man kommer på, som slægtsforsker. Man er aldrig færdig og kan altid komme et led længere tilbage eller finde flere oplysninger, siger Kathrine Tobiasen.
Så det er altså bare med at komme i gang og dykke ned i de gamle skrifter.