Markedet flyder med produkter, der indeholder koffein, og nu til dags kan du både drikke og tygge dig til mere energi. Men ikke alle kan mærke effekten ved stoffet, fortæller Kjeld Hermansen, formand for arbejdsgruppen “Kaffe, sundhed og sygdom”, Vidensråd for Forebyggelse. Han siger, at ikke alle bliver mere frisk af at indtage produkter med koffein:
Kaffe, specielt koffeinet, omsættes forskelligt hos personer afhængig af den genetiske baggrund.
Kjeld Hermansen, formand for arbejdsgruppen “Kaffe, sundhed og sygdom”.
– Der vil altid være personer, der føler mere eller mindre, siger Kjeld Hermansen.
Din puls bliver hurtigere og dit blodtryk stiger af at drikke blandt andet kaffe, cola eller tygge tyggegummi, der indeholder koffein. Men det er din genetiske baggrund, der bestemmer, om du bliver frisk og får energi af det:
– Kaffe, specielt koffeinet, omsættes forskelligt hos personer afhængig af den genetiske baggrund. Så hos nogle vil der være et højt niveau hos andre et lavt niveau af koffein efter kaffeindtag, siger Kjeld Hermansen.
Han påpeger, at der er brug for flere test på området, for at kunne konkludere noget sikkert. Han slår dog fast, at koffein bliver absorberet hurtigt fra maven og tyndtarmen og bliver nedbrudt af et enzym i leveren.
Koffein fremmer årvågenhed, og gør, at man bliver mere frisk og klar.
Kjeld Hermansen, formand for arbejdsgruppen “Kaffe, sundhed og sygdom”.
– Der findes to almindelige varianter af genet for dette enzym, og cirka halvdelen af os har en hurtig variant, og kan derfor hurtigere nedbryde koffein, siger Kjeld Hermansen.
Det betyder, at halvdelen af os nedbryder koffein for hurtigt til, at få glæde af den effekt koffein ellers har.
Kaffe er en god ting, og det skal ikke vælges fra, heller ikke selvom man ikke får energi af det. Kaffen har nemlig en række positive effekter, fortæller Kjeld Hermansen. De kan læses i rapporten: Kaffe, sundhed og sygdom
3-5 kopper kaffe giver energi
Hvis du er en af de heldige, der mærker den hurtige puls og det stigende blodtryk efter at have drukket kaffe, så skal du holde dig til 3-5 kopper kaffe.
– Det forbrug har den bedste effekt hvad angår at blive frisk og få energi, siger Kjeld Hermansen.
Der er god grund til, at så mange mennesker drikker kaffe. Koffein fremmer årvågenhed, og gør, at man bliver mere frisk og klar, fortæller Kjeld Hermansen.
Læs også: Riccos og Baresso presser prisen på din kaffe
Hold en kaffe-pause og præster bedre
Kaffedrikkerne kan med fordel lægge den koffeinholdige drik på hylden i en periode. Hvis man stopper med at drikke kaffe i en halv til en hel uge, vil man opleve at kunne præstere bedre:
– Hvis man har været uden koffein i en kortere periode, vil man opleve et bedre præstationsniveau med hensyn til reaktionstid, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration efter en koffeindosis svarende til 1-5 kopper kaffe, siger Kjeld Hermansen.
Læs også: Te er det nye kaffe
Det er ligegyldigt om koffeinen indtages i flydende eller fast form. Så det er en frit for, om man vil tygge eller drikke sig til mere energi, fortæller Kjeld Hermansen. Man skal bare sørge for, at det produkt man indtager, indeholder tilsvarende koffein, som der er i en kop kaffe:
– En kop kaffe indeholder cirka 100 mg koffein, siger Kjeld Hermansen.
Der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man vælger kaffen fra:
– Man kan kun tygge sig til årvågenhed, men man får ikke de positive effekter som kaffen giver, siger Kjeld Hermansen.