Foto: Signe Marie Frost
Det danske vægttabsbrand Nupo de seneste dage endt i et stormvejr på de sociale medier, hvor diætister og sundhedsdebattører anklager virksomheden for falsk markedsføring og for at bidrage til en usund slankekultur.
Opmærksomheden udspringer af Nupos markedsføring af det nye kosttilskud ”Slim Boost Calorie Fighter”. Det foregår på det sociale medie Instagram, hvor flere såkaldte influncere, heriblandt Elvira Pitzner og Anne Gadegaard, beretter om deres brug af produktet.
Læs også: Slankekure giver en følelse af kontrol
Slankeproduktet kan ifølge influencerne og virksomheden selv spare dig for op mod 800 kalorier om dagen, reducere fedt- og sukkeroptagelse og forebygge sult og overspisning.
Presser grænserne
Denne beskrivelse af produktet er dog misvisende, fastslår flere eksperter.
– Jeg har ikke kunne finde dokumentation for, at beskrivelsen af produktet er retvisende. Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det som oftest også, siger klinisk diætist Dina Christiansen, der aktivt har deltaget i den debat, som de seneste dage har fundet sted på blandt andet Instagram.
Hun bakkes op af Jonas Germann, der er kostvejleder og sundhedsdebattør.
– De laver nogen ekstreme påstande og presser virkelig grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige ud fra den evidens, der er, fordi de jo selvfølgelig har et ønske om at ramme så mange som muligt, siger Jonas Germann.
Nupo hævder blandt andet, at slankepulveret kan hæmme sukkeroptagelsen med op til 46 pct. Det kan hverken Dina Christiansen og Jonas Germann finde evidens for i de studier, Nupo selv henviser til.
At kosttilskuddet skal kunne hæmme fedtoptagelsen med 42 pct. er der også mangel på evidens for, fastslår Jonas Germann.
– Nupo påstår, at pulveret kan reducere fedtoptaget med op til 42 pct. Hvis man kigger på det studie, de henviser til, og på, hvad de rent faktisk har undersøgt, kan man se, at forskningen ikke engang er lavet på mennesker, siger han.
Han mener også, at Nupo gør sig skyldig i at gøre brug af såkaldt ’cherry-picking’ (at man fra undersøgelser udvælger enkelte resultater, der passer til ens konklusion, red.) i deres markedsføring af kosttilskuddet.
– De udvælger studier, der understøtter deres produkt positivt og undlader derfor at forholde sig til den samlede forskning på området. Det ser man ofte med den slags kosttilskud – de udvælger få studier, som viser en positiv effekt, men undlader alle de andre, som viser ingen eller negativ effekt, siger han.
Afviser kritikken
Nupo afviser Jonas Germanns kritik og den påståede brug af ’cherry-picking’.
– Det er slet ikke en mulighed. Særligt ikke, når der er tale om et medicinsk udstyr. Det burde Jonas Germann også vide, hvis han er den ekspert, han siger, han er. Som det fremgår af vores statement, er produktet reguleret af lægemiddelstyrelsen og det er dem, der validerer kliniske studier. Vi kan ikke vælge, hvilket vi vil bruge eller ikke bruge, da produktet er behæftet med en række dokumentation, der er valideret af lægemiddelstyrelsen, skriver Malou Kristensen, Head of Marketing hos Nupo, i en e-mail.
Fakta om CE-mærkning
- CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen
- Når en fabrikant CE-mærker et produkt, erklærer han på eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning
- Det betyder, at producenten har sikret sig, at produktet opfylder alle relevante væsentlige krav i direktiv(er), som dækker produktet – eller at det er blevet undersøgt af et bemyndiget organ til vurdering af overensstemmelse, hvis dette kræves ifølge direktivet eller direktiverne
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
På forsiden af Nupos egen hjemmeside ligger et forsvar af produktet, der ifølge virksomheden har ”delt vandene, særligt på sociale medier”.
Her står der, at kosttilskuddets effekt er klinisk dokumenteret og reguleret af Lægemiddelstyrelsen. Derudover oplyser Nupo, at produktet er CE-mærket, hvilket dokumenterer, at produktet opfylder den gældende EU-lovgivning i forhold til kvalitet, sikkerhed og ydeevne.
Farlig kontrolretorik
De påståede misvisende beskrivelser af produktet er dog ikke det eneste, der fremkalder bekymring hos eksperterne. Også valget af Elvira Pitzner og Anne Gadegaard som reklamesøjler, og de signaler, markedsføringen af produktet sender, er bekymrende, mener Dina Christiansen.
– Nupos markedsføring går på retorik som “tag kontrol”. Kontrol er netop set i sammenhæng med spiseforstyrrelser, hvorfor dette vækker en stor bekymring. Retorikken “calorie fighter” går under samme bekymring, da kalorier ikke er noget, der skal bekæmpes. En retorik som denne kan dog hurtigt skabe et falskt narrativ om, at kalorier er noget man skal undgå, siger hun.
Hun mener, at det sender et farligt signal til unge og voksne, der kæmper med deres syn på egen krop.
– Følgerne sammenligner sig med influencerne og kan derfor blive påvirket til at føle, at de bør tabe sig. Dette er et farligt budskab ift. udvikling af et forstyrret forhold til mad og krop, og i værste tilfælde udvikling af spiseforstyrrelser, siger Dina Christiansen.
Læs også: Eksperter til forældre: Tag ansvar for digital selvskade
På Nupos egen hjemmeside står der, at Nupo aldrig bevidst målretter markedsføring eller kampagner til unge under 18 år.
– Delinger og re-posts kan gøre at vores budskaber alligevel bløder igennem til en gruppe mennesker, vi ikke har til hensigt at markedsføre for. Det er forældre/værges ansvar at sikre, at der blokeres for uønsket indhold på de unges medier, skriver virksomheden.
Både Anne Gadegaard og Elvira Pitzner er forsøgt kontaktet, men de er ikke vendt tilbage.
Sådan gjorde vi: Vi faldt over den aktuelle debat om Nupos nye kosttilskud på Instagram. Via samtale med flere eksperter fandt vi ud af, at der var flere vinkler på historien, og at vi derfor kunne skrive flere artikler om emnet. Per Nielsen har udtalt sig via et telefoninterview, mens både Malou Kristensen og Dina Christiansen har besvaret spørgsmål via mail.