Næsten klar til at starte interviewet, lægger gymnasieeleven Viktor Jeppesen, som går på Øregård i Gentofte, sin mobiltelefon og sin Ipod Touch ved siden af sig. De bliver lagt inden for rækkevidde, så Viktor Jeppesen kan føle sig tilgængelig. Ganske rigtigt. Mobilen vibrerer pludselig.
– Jeg svarer lige, inden vi starter, siger Viktor Jeppesen.
Ifølge et speciale fra SDU af cand.public Søren Hebsgaard, lavet blandt danske gymnasieelever, så bruger ca. 80% af de adspurgte smartphone. Viktor Jeppesen har været en af dem længe, men har ødelagt sin smartphone, hvilket ifølge ham selv har givet ham mere koncentration i hverdagen. Desuden føler han, at det tager fokus fra det, han er i gang med. Mange unge, som siger, at de multitasker, svarer i specialet, at de ikke kan koncentrere sig ret meget. En tendens, som eksperter mener er et problem.
– Problemet er, at hvis man skal på alle mulige steder på én gang, så tager det jo en del af de ressourcer, som man har. Fordi man får mange muligheder, er jo ikke lig med, at man får mange ressourcer, vurderer stresscoach Tine Tangdal, som står bag bogen “Tæm din stress” og hjemmesiden firmaet Balancepartner, der holder til Hørsholm. Derudover har hun også selv har været ramt af stress.
Fakta: Gymnasieelevers smartphone-vaner
538 gymnasieelever har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen
Fra speciale lavet af cand.public Søren Hebsgaard på Syddansk Universitet.
Manden bag specialet mener da også selv, at smartphones har en dårlig indflydelse på unges hverdag,
– Når de unge bruger deres smartphone så meget, betyder det, at de bliver stressede. Rigtig mange af dem bliver også så dårlige til at koncentrere sig, at de faktisk slet ikke kan koncentrere sig, selvom de prøver, har Søren Hebsgaard tidligere sagt til dr.dk.
Flere eksperter mener da også, at det kan være et stort problem at være tilgængelig hele tiden, og at det stiller nogle store krav.
– Kravene til det, vi skal præstere, er jo ikke ligefrem blevet lavere. Og når man skal være på alle mulige steder på én gang, så tager det ens koncentration og ydeevne, siger stresscoach Tine Tangdal.
Det er noget, som lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Tække godt kan genkende, selvom han også mener, at der er mange fordele ved de “nye medier”.
– Det kan være stressende, at man 24/7 skal kunne reproducere sin sociale identitet på de sociale medier. Det stiller store krav. Det kræver mange forskellige kompetencer, blandt andet at tage gode billeder, og at man er dygtig til at fremstille sig selv skriftligt, siger han.
Men ikke desto mindre, så mener Jesper Tække dog, at vi lever i en periode, som han kalder en medierevolution, og at det derfor også er vigtigt for unge mennesker at følge med i, hvad der sker.
– De sociale relationer er simpelthen baseret på en høj grad af kommunikation på de sociale medier, så planlægning af aktiviteter og sociale arrangementer gør, at man er afhængig af, at man kan følge med og man hele tiden har en mulighed for at deltage på Facebook, Instagram og så videre, siger han.
Jesper Tække mener, at den online kommunikation snart er en lige så stor del af hverdagen, som den kommunikation vi møder i kaffestuen på arbejdet. Derfor er det nødvendigt at være tilgængelig. Han pointerer en af fordelene ved de sociale medier:
– Det er en fordel for dem, der har bedre skriftlige end mundtlige kompetencer. Der er nogle, der kan klare sig godt qua de skriftbaserede medier, og der er nogle som klare sig godt mundtligt, vurderer Jesper Tække.
Multitasking giver stress
Selvom Jesper Tække påpeger, at de sociale medier er en stor del af den måde, som de unge kommunikere på i dag, så mener flere af de unge, som deltog i det føromtalte SDU-speciale, at det er stressende hele tiden at skulle tjekke sin smartphone, når man laver noget andet.
Blandt de, som ikke multitasker, følte 14,7 % sig stressede over deres smartphone, mens over dobbelt så mange, hele 34,4 %, af de, som hele tiden tjekker deres telefon, og derfor multitasker meget, følte sig stressede.
Stresscoach Tine Tangdal mener, at tendensen, hvor unge mennesker hele tiden skal være tilgængelige gør, at det for mange kan ende med at krakelere.
– Jeg ser en tendens inden for det sidste år, at flere og flere unge piger kontakter mig omkring ikke at kunne leve op til de krav som det stiller, at man skal være på mange steder på én gang, fortæller hun.
Uden smartphone, bedre koncentration
I det mennesketomme musiklokale på Øregård Gymnasium, hvor enhver lille nål, som falder på gulvet ville kunne høres, fortæller Viktor Jeppesen, hvordan livet med en smartphone gør, at man automatisk hele tiden skal tjekke, om der er nogen som vil have fat i en.
Viktor Jeppesens smartphone gik for nylig i stykker og siden da har hans hverdag været mindre stresset.
– Efter jeg mistede min smartphone, har jeg haft mere koncentration i timerne og jeg får skrevet de noter jeg skal, så jeg kunne godt forestille mig at undvære én, siger han.
Men trods, at Viktor Jeppesen har en iPod Touch, som han også kan komme på Facebook og andre sociale medier med, så er den gamle grå Nokia-telefon, som han nu har brugt i noget tid, ikke vejen frem.
– Jeg skal helt klart have en ny smartphone, og jeg sparer også allerede op til en. Jeg tror grunden til, at jeg ikke kan lade være er, at jeg hele tiden vil se, hvad andre laver og være tilgængelig, fortæller han.
Men Viktor Jeppesen pointerer, at han håber, at han ikke kommer tilbage i helt samme rille, og at han bliver bedre til at vurdere, hvornår det er smart at have sine smartphone fremme.
Et samfundsmæssigt skifte
Ekstern lektor på CBS Søren Schultz Hansen, som er forfatter til bogen “Årgang 2012” og foredragsholder med speciale i de såkaldte ‘digitale indfødte’ mener, at de sociale medier og måden at være sociale sammen online er kommet for at blive.
– Der er tale om en revolution. Det er et stort skift i vores samfund, som vi skal vende os til. Det er en udfordring for os som mennesker, at vi lige pludselig går fra en situation, hvor vi tidligere “kun” var sammen med dem, vi var i rum med, til at vi nu både potentielt og helt reelt er sammen med alle, fra alle steder og altid, siger han.
Søren Schultz Hansen mener i øvrigt, at der ikke er nogle naturlige grænser for brugen af smartphone og de sociale medier. Han mener, at man skal tilegne sig viden om emnet, for at vi kan opstille nogle kunstige grænser, så vi kan komme problemstillingerne omkring tilgængelighed i møde og forstå og udnytte mediernes muligheder.
Grænser er noget som gymnasieeleven Viktor Jeppesen allerede kender til.
– Hjemme ved middagsbordet er der nogle helt klare regler. Der er ikke noget med nogen telefon, fortæller han.
Og det er lige netop sådanne regler, som eksperterne ser som en løsning på, at unge, og generelt alle, lærer at omgås de sociale medier på en måde, så hver ting kommer til sin tid.
– Hvis jeg skulle skabe det ideelle scenarie, så ville det se sådan ud, at man i skolen kun bruger smartphone, når det er vidensbaseret, og når man så ikke har undervisning, så kan man tage sin telefon frem, siger en grinende Viktor Jeppesen, som efterfølgende påpeger, at det nok ikke kommer til at ske.