Overlæge: Sorteper havner hos de praktiserende læger

Den offentlige debat om sindslidelser, tager som regel udgangspunkt i, at det psykiatriske system ikke fungerer, og at for mange danskere får antidepressiv medicin. Overlæge i psykiatri ved Rigshospitalet, Martin Balslev Jørgensen mener ikke, at forbruget af antidepressive er ude af proportioner, men at de praktiserende læger ofte ikke har mulighed for at tilbyde patienter den optimale behandling:

– Det er formentlig en realitet, at det er nemmere at henvise til medicinsk behandling end psykoterapi og ikke begge dele, fordi der er egenbetaling på psykoterapi og et meget begrænset antal praktiserende psykiatere. Og psykologer, der har overenskomst med sygesikringen, er der heller ikke så mange af, og selv hvis de har, er der egenbetaling, siger han.

– Problemet er, at man ikke har villet betale, hvad det koster. Man har ikke skaffet penge nok til de nødvendige ambulante tilbud, og så havner sorteper hos de praktiserende læger. 
Martin Balslev Jørgensen, overlæge i psykiatri på Rigshospitalet

Flere danskere behandles for psykiske lidelser

Martin Balslev Jørgensen fremhæver, at der har været en markant stigning i antallet af danskere, som behandles for psykiske lidelser, inden for de seneste 30 år. Ifølge Sygeforsikring Danmark får hver femte dansker en depression, og derfor er depression udnævnt til en ud af otte folkesygdomme.
Martin Balslev Jørgensen mener ikke, at det offentlige system er parat til at betale prisen for, at sikre den rette behandling til sindslidende, og derfor placeres skylden hos de praktiserende læger:

– Problemet er, at man ikke har villet betale, hvad det koster. Man har ikke skaffet penge nok til de nødvendige ambulante tilbud, og så havner sorteper hos de praktiserende læger, siger han.

Psykisk sygdom er udbredt

Det psykiatriske system kan ikke følge med
Overlægen ved Rigshospitalet mener ikke, at det psykiatriske system er gearet til at behandle så mange patienter med psykiske lidelser. Men det er ved at ændre sig i disse år, fremhæver han:

– Hele det psykiatriske system er dimensioneret til folk, som har svære sindslidelser, som maniodepressiv sygdom og skizofreni, det vil sige indlægningskrævende lidelser. Det er man langsomt ved at lægge om i Danmark, siger Martin Balslev Jørgensen.

Dog oplever han, at et markant antal danskere, som er plaget af sindslidelser, får ingen eller ringe behandling:

– Der går stadig mange mennesker rundt, som er ubehandlede, halv behandlede eller dårligt behandlede i systemet. Jeg tror ikke, at vi har nået det samlede behandlingsbehovs loft. Jeg tror, at der er mange flere sindslidende derude, siger han.

Martin Balslev Jørgensen mener altså, at det primære problem er, at det psykiatriske system ikke er gearet til at tage hånd om det stigende antal patienter med sindslidelser.

Forbruget af antidepressiv medicin 

Han mener ikke, at forbruget af antidepressive er ude af proportioner, som det ofte fremhæves i den offentlige debat. Ifølge Martin Balslev Jørgensen, er forbruget af antidepressiver i overensstemmelse med sygdomsraten.

Professor Peter C. Gøtzsche er dybt uenig. I foråret skrev han på politiken.dk, at forbruget af antidepressiv er for højt, og at medicinen gives til patienter, som ikke har behov for det. Peter C. Gøtzsche er professor ved Det Nordiske Cochrane Center, som er et uafhængigt forskningscenter, der forsker i behandling og forebyggelse indenfor sundhedsvæsenet. Han siger:

– Alle dem som er på antidepressiv medicin, som ikke har gavn af det, de tager jo skade af det, fordi præparaterne har temmelig mange bivirkninger. For eksempel påvirker de seksuallivet negativt hos over halvdelen. Desuden har omkring halvdelen svært ved at holde op igen. De bliver afhængige. Den værste bivirkning er, at de fordobler risikoen for selvmord hos børn og unge, siger Peter C. Gøtzsche.

Læs også: Overlæge: Dem der får antidepressiver, har behov for det

Statistikken viser ikke hele billedet 

Martin Balslev Jørgensen påpeger, at der er mange variationer i omfanget af behandlingen med antidepressiv medicin, hvis man ser på de 460.000 danskere, som figurer i statistikken:

– Der er mange variationer blandt de 460.000 mennesker, som ifølge statistikken tager antidepressive. Nogen tager kun en enkelt pille, nogen tager en enkelt pakning og finder ud af, at de er i bedring og ikke har brug for det, mens andre har taget det i årevis, siger han.

Ifølge Stressforeningen får hele 460.000 danskere antidepressiv medicin. Martin Balslev Jørgensen fremhæver, at antidepressiv medicin anvendes til at behandle flere forskellige sindslidelser. Det er langt fra kun depression, som behandles med antidepressiv medicin, i modsætning til hvad mange danskere forestiller sig:

– Antidepressiv medicin er jo mange ting, og det virker på mange forskellige ting. Nogle tager betablockere mod forhøjet blodtryk eller eksamensangst. Man anvender også antidepressiver mod for eksempel søvnmangel og angstlidelser, siger han.

  medicin, psykiatri, Psykisk sygdom