Foto: Jmozena
Røde Kors har netop udgivet den årlige rapport, World Disaster Report, der i år sætter fokus på religiøse og kulturelle forhold i katastrofebekæmpelse. I rapporten nævnes både tre områder, hvor religion kan løfte katastrofearbejde, og tre punkter hvor den religiøse overbevisning har en negativ effekt. Anne Mette Meyer, katastrofeforebyggelseskonsulent i Dansk Røde Kors, påpeger, at jo mere fundamentalistisk og isoleret et samfund er, desto sværere bliver katastrofeforebyggelse og nødhjælpsarbejdet.
– Hvis du betragter det, som er skrevet i Biblen eller Koranen som den eneste sande lære, så er det rigtig svært, fordi der ikke er en villighed til at introducere nye antagelser, såsom den viden vi kommer med, siger hun.
I forbindelse med katastrofer, bliver der stillet mange religiøse spørgsmål. Det er så voldsomme begivenheder, at når man skal give en katastrofe mening, bruger man, det sprog man har, og for mange er det religion
Mikkel Christoffersen, Ph.D.-studerende i teologi, på Center for Katastrofeforskning ved Københavns Universitet
Mikkel Christoffersen, Ph.D.-studerende i teologi på Center for Katastrofeforskning ved Københavns Universitet, mener også, at isolation og fattigdom er afgørende faktorer, men synes samtidig, at den religiøse forståelse bør præciseres.
– Spørgsmålet er, om fundamentalisme er det rette ord. Det handler snarere om forskellige typer af teologier. Forståelsen af at Gud straffer, eller om Gud lider med mennesker, kan komme fra både fundamentalistiske og moderate trosretninger, forklarer han.
Læs også: Ny imam-uddannelse skal favne alle muslimske retninger
Han tilføjer, at ligesom fundamentalisme kan skabe stor modstand mod forandringer, kan det også skabe en stærk religiøs forpligtigelse til at hjælpe.
– Vi ser, at nogen bliver religiøst motiveret til, at det er en del af deres pligt, og forsøge at skabe gode vilkår for hinanden, især i kaos. Så har man gode chancer for, at få løftet nogle af de sårbare samfund. Det er et helt andet perspektiv, end den Gud der straffer, fordi katastrofen er hans vilje, siger han.
Her er Anne Mette Meyer fuldstændig enig.
– Jeg ser religion som meget positivt, i forhold til at få et budskab ud, for det er jo en meget stor del af folks identitet. Det er jo et samlingspunkt for mennesker, og derfor er det en fantastisk mulighed for at formidle ny viden, beredskaber og varslingssystemer, så folk kan være forberedte, og ikke passive ofre, forklarer hun.
Det er Guds straf
Anne Mette Meyer siger, at udfordringen ofte er stor, når Røde Kors påbegynder sit arbejde.
– Når vi planlægger nye programmer, oplever vi ofte den holdning, fra dem vi gerne vil hjælpe, at de ikke kan gøre noget, fordi det er Guds straf. Det ser vi både i forebyggelsesarbejdet og under katastrofer, siger hun.
Hun har erfaret, at samtalen ofte er et af de vigtigste redskaber, til at skabe forståelse og samarbejde. Ud over samtaler vurderer Røde Kors, og de berørte mennesker, sammen de styrker og svagheder der findes i lokalområdet. Hun påpeger dog, at man forsøger aldrig at sætte folk i bås.
– Vi gør ikke mennesker til ofre, men snakker med dem om, hvad de gjorde sidst der f.eks. var oversvømmelse. Vi taler om, hvad de gjorde sidst, og hvad de kunne have gjort anderledes, forklarer hun.
Røde Kors-konsulenten fremhæver organisationens arbejde med klimaforandringer, som et eksempel på, hvor fasttømret den religiøse overbevisning kan være, og hvor svær den er at bryde. Hun fortæller, at mange kan mærke forandringer i vejret, men at den manglende forståelse for klimaforandringerne fører tilbage til en religiøst baseret konklusion.
– Så søger de ofte tilbage til en forklaring om, at Gud er vred igen, og det kræver meget arbejde at rejse dertil igen og igen, og forklare, at det ikke er Gud, der er vred, men at vejret har ændret sig – og at de kan gøre noget selv, siger hun.
Læs også: Her er dette årtis værste naturkatastrofer
Søger en forklaring
Det er helt naturligt, at mennesker omfavner religion, som et forsøg på at overskue og skabe mening med katastrofer, forklarer Mikkel Christoffersen.
– I forbindelse med katastrofer, bliver der stillet mange religiøse spørgsmål. Det er så voldsomme begivenheder, at når man skal give en katastrofe mening, bruger man, det sprog man har, og for mange er det religion, siger han.
Forskeren fortæller, at man ofte ser to slags reaktioner, når mennesker står i en krisesituation. Det afhænger ikke af, om man er kristen, jøde eller muslim, men snarere om hvilken trosretning, eller teologi, man sætter sin lid til.
– Der er mange forskellige måder at bruge religionen på i en katastrofesituation. De religiøse spørgsmål man stiller, afhænger meget af den spørgendes tro. Nogen vil mene, at det er Guds straf, mens andre tror, at Gud er imod menneskers lidelse, og at naturkatastrofer er naturlige fænomener, uddyber han.
Ud over katastroferamtes religiøse og kulturelle forståelse, er også nødhjælpsorganisationernes forståelse, en vigtig del af dette års World Disaster Report.