Lavt selvværd. Svækket arbejdsindsats. Dårligt humør. Dette er nogen af de utallige symptomer der kan opstå ved Voksenmobning. Hvis man kan genkende mobningen på arbejdspladsen, skal man tage hensyn til den mobberamte og sørge for at vedkommende ved at du anerkender problemet. Dette siger Nethe Plenge som er konfliktmægler og udviklingskonsulent. Det er ofte et problem med ofre til voksenmobning, at de ikke anerkender og acceptere problemet. Derfor kan det være en hjælpende hånd, hvis en kollega vælger at snakke med ofret. Nethe Plenge mener at man skal informere den udsatte at man anerkender og ser problemet, og at man er imod det:
”Råd den, der bliver udsat for mobning at passe på sig selv og ikke kæmpe imod mobningen. Man bør spørge ind til, om ofret har nogen at søge hjælp hos” siger Nethe Plenge
Nethe føler også at det er vigtigt ikke at involvere sig direkte i mobningen. Det kan have alvorlige konsekvenser:
”Man skal forholde sig neutral, så man ikke selv er i fare for at være ofre for voksenmobningen. Man bør træde varsomt ind og give sin mening, men ikke tage part i konflikten.” tilføjer Nethe Plenge.
Foreslå den udsatte at søge hjælp:
Nethe Plenge mener at det er vigtigt, at vidnet til mobningen må føle sig frem med spørgsmål til den udsatte, man kan f.eks. spørge, hvordan de oplever mobningen, og om de har nogen i familien at snakke med. Nethe Plenge mener også, at man kan anbefale at søge hjælp både intern i og eksternt fra arbejdspladsen:
”Man kan også hjælpe den udsatte ved at opfordre vedkommende at søge hjælp hos tillidsmanden eller ledelsen på arbejdspladsen. Hvis der hersker mistillid til den interne hjælp, så kan man altid søge imod adskillige fagforeninger.”
Her er en liste af råd sammenlagt af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak, som man kan benytte sig af, hvis man oplever voksenmobning på arbejdspladsen:
• Vær opmærksom på ændring i adfærd hos din kollega
• Fortæl dine kollegaer at du ser mobning ske
• Fortæl din ledelse hvad du ser
• Søg viden om mobning og dens konsekvenser
• Fortæl tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant hvad du ser
• Vær neutral i forhold til den mobberamte og mobberen
• Tag initiativer til aktiviteter der sikrer at den mobberamte ikke bliver isoleret
• Vær imødekommende i forhold til løsning
• Pas på dig selv!
• Kontakt landsforeninger
Besøg Landsforeningen Voksenmobning Nej Taks hjemmeside for yderligere information
Bliver du moppet? Få hjælp her