Mange psykisk syge oplever diskrimination fra familien

Mange sindslidende oplever, at de bliver diskrimineret af nære relationer, som familie og venner. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Undersøgelsen, hvor 1561 psykisk syge har deltaget, er bestilt af landskampagnen EN AF OS, der har til formål at bryde tabuer om psykiske lidelser.

– 69% har i et eller andet omfang oplevet negativ forskelsbehandling fra venner. Næsten 2/3 af deltagerne (65%) har desuden oplevet negativ forskelbehandling fra familien. Det konkluderer rapporten ”Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom”.

Hvis du spørger de psykisk syge, så vil de fleste sige, at de vil behandles ligesom alle andre. Problemet er så, at det ikke altid kan lade sig gøre.
Knud Kristensen, Formand for landsforeningen SIND

Johanne Bratbo, der er projektleder for landskampagnen EN AF OS, forklarer, at forskelsbehandlingen ofte forekommer inden for familien eller blandt venner, fordi det er de mennesker, som i højest grad møder konsekvenserne af den syges lidelse:

– I den periode, hvor man er syg, er man måske mere ængstelig, mere tilbageholdende og mere forbeholdende. Man kan også blive psykotisk og dermed svær eller umulig at kommunikere med. Familien er ofte dem, der eksponeres mest for de her svære ting, der er knyttet til psykiske lidelser.

Pernille Skovbo Rasmussen, der har været projektleder og medforfatter til rapporten, understreger, at der er en sammenhæng mellem, hvor syg patienten føler sig, og hvor meget vedkommende føler sig forskelsbehandlet.

– Jo mere sygdommen fylder i ens hverdag, jo mere tilbøjelig er man også til at føle sig forskelsbehandlet. Det ligger også implicit i nogle af sygdommene, hvis man fx har angst eller socialfobi og ikke bryder sig om at komme ud blandt andre mennesker. For dem, der er svært syge, kan det også være mere tydeligt for andre, at de ikke har det godt. Familie, venner og andre kan således være mere tilbøjelige til at forskelsbehandle ud fra et ønske om at vise hensyn, siger Skov Rasmussen.

Læs også: KU-mentor: Udsatte studerende skal hjælpes igennem “tungt system”

Johanne Bratbo vurderer, at Forskelbehandlingen typisk ikke er tilsigtet, men derimod et resultat af, at de pårørende ikke ved, hvordan de skal forholde sig.

– Forskelsbehandling kan jo både være, at man ikke længere bliver inviteret i visse sammenhænge eller, at lidelsen bliver bagatelliseret eller tabulagt. Det kan også være, at man oplever tavshed omkring sig. Altså at man er kommet til familiefesten, og alle ved godt, at du har været indlagt, og du er sårbar, men ingen taler om det, forklarer Bratbo.

Hun fortæller, at et udbredt problem for de psykisk syge er, at personer med en psykisk lidelse oplever, at diagnosen overtager resten af deres identitet:

– Det er specielt omkring psykiske lidelser, at det bliver hele ens identitet. En person med diabetes er ikke først og fremmest diabetiker, på samme måde som en med skizofreni er skizofren. Du bliver simpelthen identificeret med din diagnose.

Hos landsforeningen SIND kender man godt til problemet.

– Hvis du spørger de psykisk syge, så vil de fleste sige, at de vil behandles ligesom alle andre.Problemet er så, at det ikke altid kan lade sig gøre. Man kan være så syg, at man ikke kan behandles som alle andre, og hvis man blev det, ville det også have et uheldigt udfald. En gang imellem er det nødvendigt at tage nogle særlige hensyn, siger Knud Kristensen, der er formand for SIND.

Med Landskampagnen EN AF OS opfordres pårørende og familie til at reflektere over deres rolle for den psykisk syge:

– Det er en god ide at søge viden. Derudover skal man have et ønske om at blive inddraget. Man bør finde sin position i det her, så man kan undgå at optræde i behandlerrolle, hvor man oplever, at man skal tage hele ansvaret på sig. Det kan man opleve, hvis ikke der er støtte og hjælp. Hos de familier, hvor der er svære psyikiske lidelser, der ikke får hjælp og støtte, sker der ofte det, at de bliver slidt op.