“Lyngby Stadion skal være et samlende stadion i en levende idrætsby.”
Sådan lyder det i visionen fra Lyngby Boldklubs ejerkreds, Friends of Lyngby, der i 2022 vandt udbuddet om stadion og indgik en betinget købsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. Det indebærer blandt andet, at det nuværende stadion skal bygges om, så det lever op til DBU’s krav til Superliga-stadioner, og så skal der etableres boliger og erhverv i det, som både borgere og politikere i Lyngby kalder for “kroppen af stadion”.
En af betingelserne for den købsaftale, der blev indgået i 2022, var en ny lokalplan. Et forslag til sådan en har kommunen netop sendt i høring, og d. 14. maj er beboere og grundejere i nærområdet inviteret til borgermøde om det nye lokalplansforslag.
For de fodboldglade er det nok en god nyhed, da det er et vigtigt skridt på vejen mod det byggeri, der ifølge planerne forventes påbegyndt i 2025. Men på den anden side af hegnet vækker det samlede projekt bekymring blandt nogle af beboerne. Inge Sandager er medlem af Sorgenfrigaard Grundejerforening, der grænser op til Lyngby Stadion, hvor stadionbyggeriet flere gange har været på dagsordnen.
– Ud fra et kommunalt perspektiv kan jeg godt forstå, at man vil afhænde et stadion, for det er dyrt at opgradere til et Superliga-stadion, men jeg er ked af, at man bebygger vores idrætsarealer med boliger. Det synes jeg ikke hører til, fordi det område er udstukket til idrætsareal. Så kommer der også en masse følgevirkninger af, at man gør det, og hvilken effekt får det for nærområdet på den lange bane?
“Det kommer ikke til at genere beboerne”
Det nye lokalplansforslag giver mulighed for etablering af boliger og erhverv, herunder ungdomsboliger til studerende og seniorboliger. Ifølge de planer, som Friends of Lyngby har præsenteret for stadionbyggeriet, drejer det sig blandt andet om 188 studieboliger svarende til 6.800 kvadratmeter boligbyggeri og 42 seniorboliger svarende til 3.400. kvadratmeter boligbyggeri.
– Set fra et grundejerforeningssynspunkt er det ikke nødvendigvis fedt, at der komme beboelsesbyggeri så tæt op af et villakvarter, for når der gør det, kommer der også flere mennesker, der kommer mere trafik, og der kommer mere støj.
–Problemet er, at stadion ligger meget bynært, og derfor er det til gene for de omkringliggende beboere, både trafikalt og støjmæssigt. Samtidig fortætter man et byområde, der i forvejen er tæt, lyder det fra Inge Sandager.
Spørger man formand for Byplansudvalget, John Tefke (K), må man imidlertid ikke undervurdere, at en stor del af de kommende boliger er tilsigtet studerende.
– Når der ikke er nogle boliger, og der kommer boliger, så kommer der selvfølgelig en forøget trafik. Det er dog ikke noget, jeg mener, kommer til at påvirke beboerne, blandt andet fordi noget af det er studieboliger. Der er trods alt ikke så mange unge, der har biler, så de vil typisk komme cyklende eller gående, siger han fortsætter:
– Havde vi valgt, at der skulle ligge et supermarked, så ville der jo komme rigtig mange daglige forbindelser. Der ligger nogle tal på den forøgede trafikmængde, og det er derfor, jeg siger, at jeg ikke tror, at det kommer til at genere de nuværende beboere.
Samtidig understreger John Tefke, at ingen idrætsarealer bliver fjernet og brugt til beboelse.
– Hånden på hjertet, der bliver ikke taget fra idrætten, lyder det fra ham.
Tidligere har direktør for Lyngby Boldklub, Andreas Byder, estimeret, at stadionbyggeriet tidligst er færdigt medio-ultimo 2026.
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt lokalplansforslaget på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside og interviewede derefter de kilder, der optræder i artiklen.
One Response to "Næste skridt på vejen mod nyt stadion: »Det er ikke nødvendigvis fedt«"