I Høje-Taastrup kæmper hundredvis af borgere med et alt, alt for stort forbrug af alkohol eller stoffer – en byrde, der påvirker både dem selv og deres familier.
Sidste år modtog 435 borgere derfor behandling for deres misbrug – men den type behandling vil der blive skåret i næste år.
Ifølge kommunens nye budget vil færre nemlig få adgang til hjælp i 2025, og behandlingsforløbene bliver også kortere.
Samlet vil de nye ændringer spare kommunen 1,8 millioner kroner om året. Det fremgår af budgettet.
Konkret vil besparelsen påvirke misbrugere i dagsbehandling, som er en type af misbrugsafvænning, hvor de skal deltage i et forløb minimum 3 gange om ugen, i 3 timer ad gangen.
Den nye ændring betyder, at antallet af borgere i dagsbehandling halveret fra 20 til 10 om året, og behandlingstiden skæres ned fra 12 til 6 måneder.
Det fremgår af et budgettiltag i kommunens plan for 2025-2028.
Ifølge Høje-Taastrup Kommune er målet at skabe en mere effektiv misbrugsbehandling. Det skal gøres ved, at skifte de lange behandlingsforløb ud med kortere og mere fleksible løsninger, så borgere kan få den hjælp, de har brug for, samtidig med at de passer skole eller arbejde.
Fakta om misbrugsbehandling i Høje-Taastrup Kommune
- I 2023 modtog 435 borgere misbrugsbehandling i Høje-Taastrup Kommune.
- De samlede udgifter for 2023 var 33,5 millioner. Der forventes i 2025, at det nye afsatte budget vil være 31,7 millioner.
- Kommunen tilbyder ikke selv misbrugsbehandling, men har samarbejde med Albertslund Rusmiddelcenter iblandt flere leverandører.
- I 2023 modtog borgerne misbrugsbehandling fra 38 forskellige leverandører.
Kilde: Høje-Taastrup Kommune
Kommunen ønsker både at spare på området og opnå samme resultater som andre kommuner, der har haft succes med tilgangen. Ifølge kommunen er udgifterne højere end i andre kommuner, uden at effekten er markant større.
– Vi i Høje-Taastrup Kommune bruger årligt flere penge på misbrugsbehandling end andre kommuner, uden at opnå en større effekt. Derfor er vi naturligvis blevet nysgerrige på, hvordan vi kan gøre det bedre – og sekundært også, om vi kan reducere omkostningerne, siger Emil Viskum (EL), som sidder i Socialudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
Emil Viskum understreger samtidig, at der er en risiko ved at sænke antallet af personer, der modtager dagbehandling årligt, da man risikerer at forsømme nogle. Derfor har han også insisteret på en evaluering af tiltaget om et år, så der kan foretages justeringer, hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt effektivt.
– Risikoen er desværre til stede – det er frygten. Derfor insisterede jeg også på, at vi får en evaluering efter et år, så vi kan justere, hvis vi ikke gør det godt nok, siger Emil Viskum (EL).
Udsatterådet advarer mod standardiserede løsninger
I et høringssvar til dette tiltag udtrykker Udsatterådet i kommunen bekymring for, hvordan de foreslåede ændringer vil påvirke de mest udsatte borgere.
Rådet peger på, at tiltaget kan skabe problemer, hvis borgerne ikke får en individuel vurdering af, hvilken behandlingsform der bedst kan hjælpe dem.
Rådet frygter, at det kan føre til en ”kasse-løsning”, hvor borgerne skal passe ind i én behandlingsmodel, frem for at kommunen finder den løsning, der bedst passer til den enkelte.
– Jeg mener, det kan være problematisk. Hvis det kun er en kasseløsning, skal borgeren passe ind i en kasse, som kommunen har besluttet. Det kan fungere for chokoladefrøer, men ikke for mennesker. Det drejer sig om helt almindelige, levende mennesker, vi taler om, siger Ole Hjuler, næstformand i Udsatterådet og leder i Blå Kors Pensionat, Taastrup.
Læs også: Ædru alkoholiker: Ingen tog fat i mig
Derudover bekymrer det rådet, da det ikke tager højde for, at borgere med misbrug kan have forskellige behov, og at behandlingsstederne bør vurderes ud fra deres kvalitet og ikke kun som én løsning for alle.
– Vi ved, at mennesker har forskellige behov og misbrugsmønstre, afhængigt af stof, varighed, alder og livssituation. Det er alle disse individuelle hensyn, vi gerne vil have, at man tager med i sine overvejelser, siger Ole Hjuler.
Emil Viskum (EL) kan han godt forstå bekymringen, men understreger samtidig også, at kommunen så vidt muligt vil undgå en standardiseret tilgang.
– Vi har to måder at sikre det på: For det første vil evalueringen vise, om indsatsen bliver for standardiseret, så vi kan justere, hvis det sker. For det andet har borgeren ifølge loven frit valg af behandlingssted, så de selv kan vælge den leverandør, der passer bedst til deres behov.
Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte Høje-Taastrups Kommunes budget for 2025-2028 og læste et af de nyeste prioriteringsforslag, som træder i kraft fra 2025. Journalisten kontaktede et byrådsmedlem fra Socialudvalget samt en repræsentant fra Udsatterådet. Begge interviews er foretaget telefonisk. NetAvisen har forsøgt at få en kommentar fra Albertslund Rusmiddelcenter, som Høje-Taastrup Kommune har et samarbejde med, men de er ikke vendt tilbage.