“Der blev talt til mig på en anden måde; som om jeg ikke var lige så intelligent. Som om jeg ikke forstod, hvad der blev sagt”
Sådan fortæller en af de adspurgte danskere med en psykiatrisk diagnose i en ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion.
Undersøgelsen viser, at seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever at blive diskrimineret, og at over 60 procent af de adspurgte holder deres psykiske sygdom skjult af frygt for forskelsbehandling.
Direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold, efterlyser indsatser, der kan forhindre diskrimination mod mennesker med psykiatriske diagnoser.
“Det er dybt bekymrende, at så mange stadig oplever at blive mødt med mistillid eller fordomme. Vi ved, at diskrimination kan forhindre mennesker i at søge den hjælp, de har brug for. Derfor er der brug for en indsats – både på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet – men også fra os alle sammen i hverdagen,” siger Marianne Skjold i en pressemeddelelse.
Fakta om undersøgelsen:
En ny undersøgelse af Epinion viser, at seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom.
Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Psykiatrifonden blandt 1000 danskere med en psykiatrisk diagnose. Depression, angst og ADHD er de diagnoser, hvor flest oplever forskelsbehandling, tæt fulgt af autisme, PTSD og personlighedsforstyrrelser.
Undersøgelsen kom ud i september 2025, kort før kommunal- og regionrådsvalget den 18. november, hvor psykiatri og sundhed er blandt de helt store temaer. Regionerne har ansvaret for både behandling og mødet med patienterne i psykiatrien, mens tidlige støtteindsatser ligger hos kommunerne. Derfor spiller kommunal- og regionrådsvalget en afgørende rolle, når det kommer til psykiatrien.
En meningsmåling fra Epinion viser, at 37 procent af borgerne i Furesø Kommune mener, at sundhed, trivsel og socialt udsatte er et af vigtigste lokalpolitiske områder, som politikerne skal tage sig af.
Derfor har Netavisen talt med lokale kandidater fra Furesø Kommune, der stiller op til regionrådsvalget i Region Østdanmark, om hvordan de vil arbejde for at mindske diskrimination mod mennesker med psykiatriske diagnoser, hvis de bliver valgt ind.
Større åbenhed over for diagnoser
Regionrådskandidat Tine Hessner (R) kalder det ”helt uacceptabelt, at vi til dels ikke har en større åbenhed og forståelse af psykiatriske diagnoser” og mener, at regionen skal sikre, at personalet i sundhedsvæsenet har den rette viden og tid til at møde patienter med psykiske diagnoser.
“Vi skal sikre os, at vores personale også har en viden om nogle af de her psykiatriske diagnoser, og hvordan det kan spille ind, så man kan tage imod patienterne på en bedre måde,” siger hun.
Ifølge Tine Hessner hænger diskrimination i sundhedsvæsenet ofte sammen med, at personalet mangler tid og ressourcer.
“Det er jo vigtigt, at vi har kompetencer, og at vi tilrettelægger arbejdsgangene på en måde, så man for eksempel kan bruge et ekstra kvarter på borger til en standardundersøgelse, fordi borgeren har nogle psykiske udfordringer. Og det vil sige, at der skal være hænder nok,” siger Tine Hessner.
Hun peger desuden på, at regionen skal styrke samarbejdet med kommunerne omkring borgeren for at skabe større lighed i sundhed og investere i tidlig indsats, psykiatrisk forskning og teknologi i psykiatrien.
Tine Hessner understreger, at indsatsen ikke kun handler om sundhedsvæsenet, men også om forebyggelse og inklusion i skoler og på arbejdspladser i samarbejde med regioner og kommuner gennem for eksempel oplysning og kampagner.
“Hvis vi vil have rigtig lighed i sundhed, skal vi kunne inkludere vores neurodivergente borgere i det somatiske system på en bedre måde end i dag,” siger hun.
Læs også: BUPL: Lukkedage i dagsinstitutioner i Furesø får pædagoger til at søge mod nabokommunen
Regionen kan ikke alene løse problemet
Liberal Alliances regionsrådskandidat, Robert Mørck (LA) mener derimod ikke, at regionen alene kan løse diskriminationsproblemet.
“Diskriminationsdelen, den er jo svær at gøre noget ved. Det er jo en meget, meget lang oplysningskampagne, der skal til for at ændre folks holdninger, og det er virkelig svært,” siger han og fortsætter:
“Jeg tror simpelthen, at der skal nogle private og civile kræfter til,” siger Robert Mørck.
Ifølge ham skal kampagner mod diskrimination af mennesker med psykiatriske diagnoser komme fra frivillige organisationer, fordi de har større gennemslagskraft.
LA-regionsrådskandidaten er også overbevidst om, at “der ikke er nogen, der går på arbejde med henblik på at genere eller diskriminere”, men mener i stedet, at problemet ligger i, at personalet i sundhedsvæsenet er “presset over alle grænser”.
I stedet peger Robert Mørck på, at der bør investeres “massivt” i psykiatrien de kommende år, blandt andet for at nedbringe ventelisterne på psykiatrisk udredning ved at lade pengene følge borgeren, så borgeren selv kan vælge den behandling, der passer dem bedst, og dermed aflaste sundhedsvæsenet.
“Så kan det godt være, at jeg ikke kan få en tid hos en psykiater før om halvandet år, men til gengæld så kan jeg tage de penge, de vil koste offentligt, og betale resten selv hos en psykiater,” siger han.
Modsat Tine Hessner (R), mener han, at ansvaret for borgeren bør samles hos regionen.
“Der skal være klare grænser for, hvornår regionen har ansvaret for nogen, og hvornår kommunen har ansvaret for nogen. Og der bør hele ansvaret rykke tilbage til regionen, fordi det er regionen, der har kompetencerne”
Med psykiatrien som et centralt tema ved det kommende regionrådsvalg går begge kandidater til valg på at styrke psykiatrien, men med forskellige mål og prioriteringer for regionen.
Sådan gjorde jeg:
Jeg læste pressemeddelsen om “Seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever” på Psykiatrifonden. Herefter kontaktede jeg lokale kandidater fra Furesø Kommune, som også stiller op til regionrådsvalget, for at høre, hvad de konkret vil gøre for psykiatrien, hvis de blev valgt, og hvordan de vil mindske diskrimination mod mennesker med psykiatriske diagnoser. Interviewene med lokale regionrådskandidater er begge foretaget telefonisk.