Han kan navnene på alle sine 152 køer.
– Vores ældste ko er tolv år gammel. Hun hedder Atten-otteogtres, fortæller Peter Sievertsen, som har været økologisk landmand omtrent lige så længe.
Raskt bevæger han sig ned ad midtergangen i den håndboldhal-store løsdriftsstald, hvor rødbrune hoveder overalt stikker ud gennem gitterværket og følger ham med øjnene.
– De er vant til, at vi går og klør dem på ryggen, når vi går forbi dem, siger han, mens han vifter lidt med sin handske efter en slibrig, lyslilla tunge, der legende snor sig i luften ved siden af ham.
Der er ingen panik på Mannerup Møllegård i Osted på Midtsjælland. Der har ellers været uro i den økologiske mælkebranche på det sidste. I januar meldte Thise Mejeri ud, at ti af deres økologiske mælkeproducenter gik tilbage til konventionelt landbrug, fordi de havde problemer med økonomien.
Læs også: Økologisk Landsforening: Økologer og politikere mødes om aktionsplan for økomælk
Hos Økologisk Landsforening, som varetager de økologiske landmænds interesser, skyder man bl.a. skylden på nye EU-regler: Mælkekvoterne bliver afskaffet, så der ikke længere er begrænsning på, hvor meget mælk en landmand må producere.
De mælkeøkologer, som i forvejen har været presset økonomisk, har måttet se sig nødsaget til at udvide deres produktion for at overleve. Men når de anskaffer sig flere køer, kan de ikke længere overholde de økologiske krav om plads og udendørsgræsning om sommeren. Og så må de opgive økologien.
Forretning uden forurening
Peter Sivertsen overvejer ikke at skifte tilbage, men han kan godt forstå, at nogle vælger opgive økologien, hvis det hele sejler.
– Jeg skal jo leve af det her. Det kan jo ikke hjælpe, at jeg smutter hele min opsparing væk og så står som 65-årig og skal leve af en lille folkepension.
Jeg tror ikke nødvendigvis, jeg kommer til at tjene flere penge på at være økolog, men hvis jeg bare tjener nogenlunde det samme, som jeg ellers ville have gjort, så er jeg nok mere glad for at være økolog.
Peter Sievertsen, økologisk landmand
Selv så han muligheden for at blive økolog da Arla (dengang MD Foods) i midt-halvfemserne lancerede det økologiske varemærke Harmonie. Det nye billigere mærke skabte dermed et boom i salget.
Læs også: Øko-slagter: Danskerne ved intet om kvalitet
Ud over muligheden for at ride med på en økonomisk bølge brød Peter Sievertsen sig ikke om det ry, han havde som konventionel landmand.
– Jeg var så træt af at køre ud at sprøjte. Vi blev anklaget af naboerne for at have ødelagt deres haver og skulle høre fra dem hver gang, der var et træ, der ikke kunne gro, fortæller Peter Sievertsen, som dog også har fået en god forretning ud af at slippe af med ryet som den forurenende nabo.
Ifølge en rapport fra landmændenes interesseorganisation Landbrug og Fødevarer er det økologerne, der gennemsnitligt har tjent bedst i det sidste årti.
Mekanisk dyrevelfærd
I stalden foregår malkningen hele tiden. Køerne klarer det som regel selv ved at træde ind i en særlig boks, hvor en robot sørger for, at den får tømt yveret korrekt, mens den spiser. En gennemsnitlig ko kan fylde ca. 25 mælkekartoner på en dag, men den mørkebrune Femogtyve-tooghalvfems, som netop er trådt ind i boksen, kan klare det dobbelte, fordi den lige har fået kalv.
En mand med tre tynde jernstænger i brystlommen og en plastikhandske, der når ham til op over albuen på højre arm, er på vej ind i boksen over for.
– Godaw! hilser Peter Sievertsen.
– Ja, nu får vi lige lagt et par nye kalve ind, forklarer han.
Inseminøren er kommet for at bedække køerne. Han graver rutinemæssigt efter koens livmoderhals, hvor han omhyggeligt placerer den rette portion sæd, mens landmanden fortæller, at det er for dyrevelfærdens skyld. Man skal sikre sig, at kalven har de rette gener, så man undgår komplikationer – for eksempel at koen skal føde en kalv, der er for stor.
Så længe det løber rundt
Om to måneder får Femogtyve-tooghalvfems og alle de andre køer lov til at komme ud på gårdens udendørs græsningsareal, som svarer til 60 fodboldbaner at boltre sig på. Og spørger man Peter Sievertsen, er der ikke udsigt til, at det skal ændre sig på trods af de udfordringer, der er i branchen.
– Jeg tror ikke nødvendigvis, jeg kommer til at tjene flere penge på at være økolog, men hvis jeg bare tjener nogenlunde det samme, som jeg ellers ville have gjort, så er jeg nok mere glad for at være økolog, for det bliver man lidt med hjertet.