– Jeg følte ikke, jeg havde noget valg. Jeg kunne ikke få mig selv til af aflevere min et-årige søn til en tilfældig pædagog, siger 28-årige Janni Iben Stevn Hansen, der har en bachelorgrad i dansk og filosofi.
Hun har, siden hendes ældste søn, Hubert, blev født for fem år siden været hjemmegående mor i den lille to-et-halvt-værelses lejlighed på Nørrebro, som foruden manden Brian også rummer Gerda på 3 og Myrna på et.
Janni Iben Stevn Hansen er ikke den eneste kvinde, der kan skrive hjemmegående mor på cv’et. Over de seneste fire år er antallet af kvinder, der vælger at gå hjemme, steget fra 10.000 til 25.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Læs også: Han er også afhængig af mig, fordi jeg passer børnene
– Vi ser, at et stigende antal kvinder vælger at gå hjemme med deres små børn, fordi de ønsker retten til deres barns barndom, siger Ole Henrik Hansen, der er småbørnsforsker ved Aarhus Universitet.
Han peger på, at de hjemmegående kvinder som regelt er meget reflekterede omkring deres valg, fordi deres valg ofte møder modstand fra omgivelserne
Tilbageskridt for ligestillingen
At et stigende antal kvinder vælger at passe sine børn hjemme står i modsætning til den historiske kamp for kvindefrigørelse, der kulminerede med retten til fri abort i 1973 og loven om ligeløn i 1976. Det mener feminist og debattør, Nanna Kalinka Bjerke, der er ugentlig vært på radio 24/7 på et program om køn og ligestilling.
Læs også: Enlige fædre vinder på nærvær og engagement
– Den nye hjemmegående tendens kan ses som en form for nødværgebevægelse. Der ligger et ekstremt pres på børnefamilierne for at magte det hele, mener Nanna Kalinka Bjerke. Ifølge hende er det ikke en holdbar løsning, at kvinder melder sig ud af arbejdsmarkedet, fordi de dermed ikke har samme mulighed for at forsøge sig selv.
Balance i familielivet
Janni Iben Stevn Hansen ser dog ikke nogle problemer i være hjemmegående mor.
– Jeg bliver ofte anklaget for at ville kvinderne tilbage til kødgryderne, siger Janni Iben Stevn Hansen. Men ifølge Janni Iben Stevn Hansen er det ligeså vigtigt for kvindefrigørelsen, at kvinder kan få lov til gå hjemme med deres børn, som det var, da kvinderne fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.
– Hvis jeg havde levet i 1960’erne, havde jeg sikkert kæmpet for at få lov til at arbejde. Det afgørende for mig, er at kvinderne har et frit valg, siger Janni Iben Stevn Hansen, der ud over at være hjemmegående mor også er aktiv i foreningen SAMFO, der kæmper for retten til, at forældre får bedre mulighed for at passe sine børn hjemme.
Vuggestue vs. hjemmepasning
Men om det er bedre for små børn at blive passet hjemme frem for at komme i vuggestue, kan man ifølge Ole Henrik Hansen, småbørnsforsker ved Aarhus Universitet, ikke svare på.
– Der er så stor forskel på både institutioner og forældre. Derfor er det umuligt at sige, hvad der er bedst for børnene. Det må være op til den enkelte forældre selv at vurdere, siger Ole Henrik Hansen. Han synspunkt bakkes op af Stig Broström, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet.
– Meget forskning peger på, at vuggestuer og børnehave bidrager til børns trivsel, læring og udvikling, men det er ikke ensbetydende med, at 7 til 9 timer dagligt i en institution er ideelt for et lille barn, siger Stig Broström.
Økonomiske udfordringer
En af bagsiderne ved at vælge at gå hjemme, kan være den økonomiske. Det peger Karen Sjørup, professor og forsker i ligestilling på RUC, på.
Fakta: Hjemmegående m/k
- Over de seneste fire år er antallet af danske kvinder, der vælger at gå hjemme, steget fra 10.000 til 25.000.
- Der findes ingen danske opgørelser over, hvor mange mænd der er hjemmegående husfædre.
- I USA er antallet er hjemmegående fædre mere end fordoblet de seneste ti år.
- Der er dog stadig flest kvinder, der vælger børnepasning frem for karriere – kun 3,4 procent af de hjemmegående forældre i USA i mænd. Det viser opgørelse fra Boston College Center for Work and Family.
– På længere sigt er det kun de færreste familier, der kan klare sig for en indtægt. Vores nuværende samfund er jo baseret på, at hvert voksne individ skal kunne forsørge sig selv, siger Karen Sjørup.
For Janni Iben Stevn Hansen har valget om at gå være hjemmegående, betydet, at familien i perioder alene har lavet af hendes mands dagpenge. I dag lever familien på fem af mandens løn som gymnasielærer. Men Janni Iben Stevn Hansen afviser, at det er problem.
– Det er jo ikke sådan, at kvinder, der går på arbejde, nødvendigvis er fuldstændig uafhængige. De får betalt deres vuggestue af kommunen. Jeg er i stedet afhængig af en mand, jeg elsker. Og det, synes jeg, er smukt. Han er jo også afhængig af mig, fordi jeg passer børnene. Derfor er det heller ikke hans penge. Det er vores penge, siger Janni Iben Stevn Hansen.