Foto: Roskilde Kommune
Efter sidste kommunalvalg er kun 12 af de i alt 98 borgmestre kvinder. Halvdelen af dem sidder i kommuner i Region Hovedstaden, mens Region Syddanmark ikke har en eneste. Det fremgår af en opgørelse, som NetAvisen har foretaget.
Det er ikke den offentlige debat, men partierne, der har et ansvar for, at der kommer kønsbalance.
Ligestillingsordfører for Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff.
Ifølge Professor på Aalborg Universitet Anne Borchorst er manglen på kvinder især noget, der ses på lokalpolitisk niveau.
– Lokalpolitik halter meget bagefter i forhold til nationalpolitik, hvor vi lige nu ser en lang række fremtrædende kvindelige politikere, siger hun og pointerer vigtigheden i, at magthaverne afspejler vælgerne. Derfor bør der også være kønsbalance i kommunalbestyrelserne ligesom i befolkningen, mener hun.
Kompetencer er vigtige
Anne Borchorst opfordrer til, at partierne bliver bedre til at udvikle de kvindelige politikere, der kan have borgmesterpotentiale, men hun understreger, at man selvfølgelig ikke skal trække de ukvalificerede kvinder frem, bare fordi de er kvinder.
– Det handler om, at partierne skal blive bedre til at dyrke de kvindelige talenter. Når vi er på borgmesterniveau, er kandidaterne ikke nybegyndere. Man skal have en vis pondus for at være borgmester, og derfor er det partierne, der i højere grad skal prioritere at fokusere på de kvindelige lokalpolitikere.
Se også: Roskilde vil have kompetencer frem for køn.
Fra pensionister til småbørnsforældre
Det var Socialdemokratiet, der fik flest borgmesterposter ved efterårets kommunalvalg. Af de 33 poster er fem kvinder. Ligestillingsordføreren for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, er derfor enig med Anne Borchorst i, at de lokale afdelinger af Socialdemokratiet ikke er gode nok til at fokusere på kvinderne. Han understreger, at hovedforklaringen er, at der var flest mænd, der stillede op for Socialdemokratiet ved sidste kommunalvalg.
– Vi har i Socialdemokratiet enorm stor fokus på, hvordan vi får flere kvinder til at stille op i kommunalpolitik. Det kræver ti til tyve års forberedelse at blive borgmester, så man skal starte tidligt, hvis man skal rykke på kønsbalancen, siger han.
Rasmus Horn Langhoff opstiller to forslag til, hvordan det politiske landskab kan ændre sig i de kvindelige lokalpolitikeres favør.
– For det første skal der skabes en partikultur, hvor det er nemmere at forene det at være småbørnsmor og være politisk aktiv. En del af de lokalpolitiske møder kommer tit til at handle om meget andet end politik. De trækker i langdrag, og småbørnsforældre bliver måske nødt til at tage hjem og putte ungerne, før de vigtige alliancer bliver indgået over en øl.
Ifølge ham diskuterer man ofte, hvem der har lyst til at stille op som borgmester efter møderne. Partikulturen retter sig derfor i øjeblikket mere mod pensionister end småbørnsforældre.
Læs også: Kommunerne styres af ældre og rige
Vælgerne nedprioriterer køn
Rasmus Horn Langhoff mener desuden, at danskerne har meget fokus på, at der skal være spredning i kommunalbestyrelserne. Specielt efter strukturreformen er den geografiske spredning blevet vigtig for vælgerne, men også alders- og uddannelsesmæssig spredning er vigtig i deres bevidsthed. Kønsbalancen kommer derfor lidt i baggrunden, og det skal der gøres noget ved.
– Det er ikke den offentlige debat, men partierne der har et ansvar for, at der kommer kønsbalance. Det er dem, der har størst indflydelse på, hvem der ender med at blive stemt ind. Det er muligvis vælgerne, der sammensætter byrådet, men det er partierne, der bestemmer, hvem vælgerne kan vælge, afslutter han.
