Oversvømmelser vil blive en stadig større udfordring for det globale samfund. Sådan lyder en af konklusionerne på den nye klimarapport fra FN, som blev offentliggjort natten til mandag.
Ifølge prodekan Morten Pejrup, der forsker i havniveaustigninger ved Københavns Universitet, kan vi se frem til stigninger på omkring en meter i løbet af de næste hundrede år, og det er ikke helt uden betydning for de danske kystregioner.
– Det vil få nogle konsekvenser. Dér, hvor det vil få den største betydning, er ved de beboede områder, der ligger allerede lavt, og som man bør overveje at sikre. Og så er der nogle områder, der ligger lavt, som endnu ikke er bebyggede. Dem skal man alvorligt overveje ikke at bebygge. Det kan være, at man skal kigge lidt ind i det 21. århundrede og sige, at alt der ligger under halvanden meter over daglig vandstand, der bygger vi ikke nye ting, siger Morten Pejrup.
Flere oversvømmelser
I takt med at havniveauet stiger, kan vi nemlig forvente flere oversvømmelser som dem, vi så i Roskilde Fjord og Isefjord i forbindelse med vinterens stormvejr.
– Hele affæren med Isefjord er et godt eksempel. Hvis du ligger en ekstra meter oven i det, så ville der være sket endnu mere. Man kan sige, at det kun sker en gang hvert 100. år, men hvis det gennemsnitlige havniveau er en meter højere, så vil det måske ske hvert tiende år. Så kan det være, at man er nødt til at bygge diger eller flytte huse, fortæller Morten Pejrup.
Morten Pejrup mener dog ikke, at der er tale om en uoverskuelig samfundsmæssig udfordring. Det handler i stedet om at planlægge sig ud af problemet, og det er kommunerne allerede godt i gang med, siger han.
Særlige risikoområder
Visse områder i Danmark har dog særlig stor risiko for at blive ramt af oversvømmelser. Naturstyrelsen udpegede i 2011 ti risikoområder, som er særligt udsatte. Det gælder blandt andet området omkring Randers Fjord, Aabenraa Fjord samt hele kyststrækningen langs Køge Bugt.
Det betyder nu ikke, at du skal ligge søvnløs om natten, hvis du bor i et af de implicerede områder. I de danske kommuner arbejder man nemlig aktivt på at klimasikre de udsatte arealer.
I Aabenraa Kommune har man eksempelvis planer om at lave en strandpromenade, der også fungerer som et dige, og pladser, som tåler at blive oversvømmet. Det siger formanden for Aabenraa Kommunes teknik- og miljøudvalg, Bent Sørensen (V).
– Der er tale om lavteknologiske tiltag. Vi kører en flerstrenget strategi på området, og en af de ting, vi laver, er en klimaboulevard. Det vil sige en promenade, der samtidig virker som en dæmning, siger Bent Sørensen.
Ifølge Bent Sørensen tænker man også fremadrettet i forhold til ny bebyggelse i kommunen. Dermed er han enig i, at man bør undgå at bebygge meget lavtliggende områder.
Dyrt at finansiere
Bent Sørensen mener imidlertid, at man først og fremmest skal kigge på, hvordan de danske kommuner skal finansiere klimatilpasningsplanerne. De kommunale planer er nemlig langt fra gratis, og der er nogle store udgifter forbundet med at få dem gennemført, siger han.
– Det koster jo en hulens masse penge sådan noget. Jeg mener, at vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi skal få planerne finansieret. Det er vi ikke den eneste kommune, der går og tænker over. På landsplan skal man nok se på finansieringsmodellen for det her. Hvem skal betale for kloakker, dæmninger og diger? Er det kommunerne, lodsejerne eller andre, vi skal sende regningen til?, spørger Bent Sørensen.
59 kommuner har ved udgangen af 2013 fremlagt klimatilpasningsplaner, der blandt andet skal imødegå potentielle oversvømmelser. Kommunernes Landsforening forventer dog, at de resterende kommuner ligeledes får færdiggjort deres planer på området senere i år.
Naturstyrelsens rapport om risikoområder kan læses her.