Af Orson Bernild-Brown og Caroline Memborg
Valgdagen starter som en grå og blæsende efterårsdag, der er så genkendelig for november i Danmark. Det eneste, der kan føles en smule anderledes, er de ualmindeligt lune temperatur for årstiden. Det vækker bekymring for mange unge, der i valgkampen vægter klima som den vigtigste politiske dagsorden.
Klima ved folketingsvalget 2019:
- Folketingsvalget i 2019 blev kaldt for Danmarks første klimavalg.
- Klima havde indtil da aldrig stået så højt på vælgernes dagsorden.
- Ved indgangen af 2019 mente 20 pct. af befolkningen, at miljø og klima var et af de vigtigste temaer.
- 64 pct. af vælgerne mellem 18-29 år havde klima som vigtigste dagsorden.
- 49 pct. af vælgerne på +70 år havde klima som vigtigste dagsorden.
Kilde: Altinget
Foran rådhuset i København, midt i den travle morgentrafik, begynder en række af mennesker at sno sig som en slange rundt om Rådhuspladsen. Klokken nærmer sig 8, og om lidt vil rådhusklokkerne ringe valgstedet åbent. De mange tålmodige vælgere kan få sat deres kryds efter en overraskende valgkamp, der har affødt historisk mange tvivlende vælgere.
Jens Byskov på 77 år er ikke i tvivl om, hvor han skal sætte sit kryds. Han trækker sin cykel over pladsen, hvor han har monteret et skilt med det bestemte budskab: Stem Q (De Frie Grønne, FG).
– Jeg går ind for global solidaritet og lige nu er klima den største globale udfordring, siger han.
Læs mere: Konservative fører valgkamp til sidste minut på Frederiksberg, men troen på Pape svinder ind
De unge stemmer
På den måde repræsenterer Jens Byskov den ene halvdel af sin aldersgruppe. I hvert fald var det ifølge Altinget 2019 kun halvdelen af vælgerne over 70 år, der havde klimaet som den vigtigste dagsorden, mens tallet var 64 pct. blandt 18-29 årige.
Klokken har passeret middag, og der er mange ældre blandt de tilstedeværende vælgere ved rådhuset. Indimellem dukker nogle få unge op i mængden.
Karoline Severinsen på 28 år er en af dem, der frygter, at den ældre generation af vælgere ikke tænker på klimaet, når de skal sætte deres kryds. For hende er klima, integration og flygtningepolitik de afgørende politiske emner, der har påvirket, hvor hun netop har sat sit kryds.
Modsat Karoline Severinsen ser 22-årige Johanne Aarestrup ikke den ældre vælgergruppe som en stopklods for valgets klimaudfald. Hun har gennem valgkampen lagt mærke til en bred enighed blandt politikerne, der alle har haft psykiatri, sundhedsvæsenet og klima som vigtige temaer på dagsordenen.
– De fleste er jo ved at fatte, at det er vigtigt, siger hun.
Et klimavalg er også de ældres valg
77-årige Jens Byskov har også brugt valgkampen på at forsøge at overbevise andre om, at de skal forstå, at klimaet er den allervigtigste dagsorden. Derfor har han været på gaden for at opfordre folk til at huske på klimaet, når de skal stemme. På valgdagen i dag har han hængt flere skilte rundt omkring på Rådhuspladsen, hvor hans cykel nu også står parkeret med det påsatte skilt.
– Hvis jeg vil have noget ud af det, må jeg gå på gaden. Jeg gør det her for mine børnebørn og oldebørn, siger han.
Han fortæller, at flere andre i vennekredsen går op i klima. Han har blandt andet oprettet facebookgruppen ”All Grandchildren Matter”, hvor ældre kan mødes i et aktivistisk forum og tale om, hvordan man kan gøre mere ved klimakrisen.