Ved lokalvalget i Frankrig i sidste uge oplevede det franske højrenationalistiske og EU-skeptiske parti Front National stor opbakning hos vælgerne. Partiet, med Marine le Pen i spidsen, vandt fem procent af stemmerne allerede ved første valgrunde, oplyser DR.
Og Front National er ikke alene om denne fremgang. Lektor i Fransk ved Københavns Universitet Henrik Prebensen forklarer, at højrenationalistiske kræfter generelt oplever stor fremgang for tiden.
– Vi ser helt klart en fremgang for højrenationale partier, som er skeptiske overfor EU i Europa i dag. Mit indtryk er, at de højrenationale partier i de forskellige lande er meget forskellige, men der er også mange ting de har tilfælles, vurderer Henrik Prebensen.
EU-skepsis spreder sig
Det er ikke kun i Frankrig, at EU-skeptiske partier vinder frem hos befolkningen. I Ungarn har det nationalistiske parti Jobbik, som af kritikere anses for nynazister, gået mere og mere frem i de seneste år. I Holland kæmper Geert Wilders parti for at standse immigration og ’islamificering’, og i Polen har Solidarna Polska ligeledes fået markant flere mandater i regeringen. Post.doc. i Statskundskab ved Københavns Universitet Mads Christian Dagnis Jensen siger, at opbakningen til de højrenationale partier i høj grad skyldes den økonomiske krise.
– De yderligtgående partier vinder blandt andet stemmer på grund af krisen, da dele af befolkningen ikke er tilfreds med de eksisterende regerende partiers løsninger. Derfor ser vi en flugt fra den traditionelle partipolitiske midte til for eksempel mere radikale partier. Det er en form for proteststemmer, vurderer Mads Christian Dagnis Jensen.
Det er Henrik Prebensen enig i. Han peger på, at borgernes frustration over arbejdsløshed og fattigdom skaber en stigende skepsis overfor andre lande.
– Arbejdsløsheden er enorm i rigtigt mange europæiske lande i dag. Det betyder, at der opstår en fremmedfjendskhed, hvor blandt andet import af arbejdskraft bliver set skævt til. Derfor bliver den højrenationale politik attraktiv, fordi den vender blikket indad, forklarer Henrik Prebensen.
Vinder ikke magt i EU
Marine le Pen fra Front National har sammen med hollandske Geert Wilders Parti PVV dannet en fælles europæisk alliance EAF, som har til formål at bekæmpe Europaparlamentet indefra. For at konstituere en officiel partigruppe i Europaparlamentet kræver det 25 medlemmer, som ikke allerede er en del af et andet parti. Indtil videre ser det ud til, at EAF har de 25 medlemmer, der skal til. Dog skal medlemmerne repræsentere minimum 11 forskellige lande, og her mangler alliancen opbakning fra skandinaviske lande, skriver Washington Post.
Hverken Dansk Folkeparti eller Sverige demokraterne vil have noget med alliancen at gøre. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt tager afstand fra Front National og Alliancen.
– Jeg er meget bekymret over, at den slags partier vinder frem i Europa. Front National er et parti, der ikke rigtigt lader sig sammenligne med andre partier, mener han.
Det er socialdemokraternes europarlamentskandidat Jeppe Kofod enig i. Han mener ikke, at de højrenationale partier har nogle reelle politiske løsninger. Derfor vil de ikke vinde meget magt i EU, mener han.
– Hvis de højrenationale partier har nogle gode ideer til, hvordan EU skal blive mere bæredygtigt, skal de nok blive hørt. Men det har de ikke. De bruger EU, som en protestplads, og gør ingenting for at løse de problemer, som vi ser i Europa lige nu, mener han.
Post.doc. fra Statskundskab Mads Christian Dagnis Jensen vil ikke afvise, at de højrenationale kræfter kan få betydning i Europaparlamentet. Han hævder dog stadig, at indflydelsen vil være begrænset.
– De højrenationale partiers udfordring er, at de har svært ved at blive enige om en fælles platform. Det mindsker chancerne for at opnå betydelig magt i EU. Dog kan de få stor indirekte betydning ved, at andre partier bevæger sig væk fra midten for at imødekomme vælgerne, vurderer han.