Det er ikke nok, at bilister kun lærer førstehjælp på køreskolen. Det mener professor på Gentofte Hospital Christian Torp-Pedersen.
– Det er jo ikke halve års uddannelser, der er tale om, men et kursus der kan tages på en dag. Der er svært at sige, hvor ofte man bør genundervises, men kun at tage ét førstehjælpskursus en gang i sit liv er ikke nok, siger han.
Selvom førstehjælpskurser er obligatoriske, når man tager sit kørekort, behøver man ikke efterfølgende at genopfriske hjertemassagen og mund-til-mund-øvelsen for at køre på de danske veje. Men 8 ud af 10 danske bilister ved ikke, hvordan man håndterer en ulykke korrekt, og 7 ud af 10 kan ikke give korrekt hjerte-lunge-redning ved hjertestop.
Det viser en international undersøgelse foretaget af FDM og de europæiske bilklubber i samarbejde med Røde Kors.
Man kan ikke forlange, at 99 procent af befolkningen skal kunne førstehjælp, men vi skal gerne op på 80 procent.
Professor på Gentofte Hospital Christian Torp-Pedersen
Derfor bør man lave en landsdækkende undersøgelse, som kan afdække, hvor ofte kurserne skal finde sted, mener Christian Torp-Pedersen. Han vurderer, at der vil være tale om et kursus hver 5. til 10. år.
– Det skal selvfølgelig have en rimelig plads, for det er for omfangsrigt at hive folk ind til et kursus en gang om året. Og man kan ikke forlange, at 99 procent af befolkningen skal kunne førstehjælp, men vi skal gerne op på 80 procent.
Undersøgelsen viser:
• Knap 7 ud af 10 af de danske bilister ved ikke, hvordan man hjælper en tilskadekommen med alvorlige blødninger
• Knap 8 ud af 10 ved ikke, hvordan de skal håndtere en ulykkesscene korrekt
• De, som har modtaget førstehjælpsundervisningen inden for de seneste fem år, klarer sig bedst i undersøgelsen
Kilde: FDM, de europæiske bilklubber og Røde Kors
De unge kan førstehjælp
I 2006 blev det gjort obligatorisk at tage førstehjælpskursus i forbindelse med erhvervelse af kørekort, og i folkeskolen skal eleverne også lære om hjerte-lunge-redning. Det har ifølge formanden for Dansk Førstehjælpsråd, Thomas E. Pedersen, haft en klar indvirkning på danskernes førstehjælpsevner, selvom det primært er de yngre generationer, der er blevet tvunget til at lære at redde liv.
– Kigger man på tallene for, hvor mange der overlever et hjertestop udenfor et hospital 30 dage eller længere, så er det helt tydeligt at kurven knækker i 2007, og der sker der virkelig noget. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det skyldes indførelsen af førstehjælp i forbindelse med kørekort, siger han.
Efter indførelsen af det obligatoriske hjertestopkursus er der sket en stigning i antallet af hjertelungeredninger foretaget inden, ambulancen ankommer. Fra 2007 til 2010 er stigningen på 11 procent, viser en undersøgelse fra Dansk Hjertestopregister.
Det, at de unge er forpligtede til at lære førstehjælp, øger bevidstheden om, hvor vigtigt det er at kunne redde liv, mener Thomas E. Pedersen, og danskernes evner i førstehjælp vil derfor stige stødt, siger han.
– Hvert år tager mange tusind unge mennesker kørekort og kommer ud i samfundet med nogle færdigheder og noget viden omkring førstehjælp.
Thomas E. Pedersen håber derfor, at denne generation vil finde det naturligt, at holde deres viden ved lige og frivilligt melde sig til førstehjælpskurser.
– Vi har ikke noget sted i dag, hvor vi ligesom samler op og kommer i naturlig kontakt med de ældre mennesker. Men der er rig mulighed for at tage førstehjælpskurser, så det må bæres af frivillig vej, siger han.
Røde Kors: Obligatorisk kursus er for stort skridt
At indføre obligatoriske opfølgningskurser mener chef for førstehjælp i Røde Kors Tina Donnerborg dog er et for omfattende initiativ.
– Jeg synes, det er et meget stort og drastisk skridt at gøre det obligatorisk. Der er andre initiativer, der må komme før et lovindgreb, siger hun.
Tina Donnerborg mener i stedet, at virksomheder skal kunne trække udgifterne til førstehjælpskurser til medarbejderne fra i skat.
– Der er en rigtig god stemning omkring førstehjælp, og mange vil rigtig gerne holde det ved lige, hvis de fik mulighed for at tage kurset på deres arbejdsplads. Her synes jeg, at man burde gøre det fradragsberettiget. Det gavner ikke kun virksomhederne, men også samfundet, siger Tina Donnerborg.
Godt halvdelen af de hjertestop, der sker udenfor de danske hospitaler, overværes af andre. Ved hvert tredje hjertestop er der en, der griber ind med hjerte-lunge-redning, viser undersøgelsen fra Dansk Hjertestopregister.