Stuerne er fyldte, der kommer en ny patient ind, og så er der pludselig en der bliver akut syg. Sådan beskriver Rikke Claudinger, klinisk vejleder på Hvidovre Hospital, en hektisk dag på sin afdeling.
Læs også: Sygeplejerskestuderende: Det går langt over mine grænser
– Sygeplejerskerne er voldsomt pressede, så derfor ser de nogle gange de studerende som gratis arbejdskraft, siger Sanne Fuglsang Nyquist, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
De studerende kan derfor opleve, at indgå i den daglige arbejdsgang når de er i klinisk forløb på hospitalerne, hvilket er i strid med reglerne:
– De studerende må ikke indgå i normeringen, men det sker desværre alligevel, siger Sanne Fuglsang Nyquist.
Vi regner de studerende som en del af vores personale, fuldstændig på lige fod med alle andre.
Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.
Nogle afdelinger er pressede, både på deres økonomi men også på personalemangel, fortæller Rasmus Olsen, faglig konsulent hos Dansk Sygeplejeråd. Det betyder at de studerende kan blive misbrugt:
– Derfor ligger det til højre benet, at man kommer til at sætte en studerende til at varetage nogle opgaver, der burde ligge hos sygeplejerskerne, siger Rasmus Olsen.
De studerende må ikke indgå direkte i normeringen, men det sker i et vist omfang alligevel, fortæller Rasmus Olsen. På Hvidovre Hospital er det gået over hovedet på ledelsen:
– Vi regner de studerende som en del af vores personale, fuldstændig på lige fod med alle andre, siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.
Den eneste måde de studerende kan lære noget på, er ved at være en del af arbejdet, derfor er det et bevidst valg fra Hvidovre Hospitals side, at de studerende bliver betragtet som en arbejdskraft, fortæller Torben Mogensen.
Læs også: Sygeplejerskestuderende kan være til fare for patienterne
Det er regionspolitikerne der har ansvaret for de uddannelsesmæssige forhold, så det er i høj grad der ansvaret ligger placeret, fortæller sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S). Han påpeger dog, at loven skal overholdes:
– Det er en stor udfordring og et problem, hvis de studerende bliver indkalkuleret i den norm der skal til, rent personalemæssigt, på en afdeling. Det er selvfølgelig derfor, at der er et regelsæt, og det regelsæt skal overholdes, siger Flemming Møller Mortensen.
De studerende bliver misbrugt
Zine Clynór Christoffersen blev færdiguddannet sygeplejerske i juni 2014. Da hun under sin uddannelse var i klinisk forløb på Psykiatrisk Center Hvidovre, afsnit 808, oplevede hun, sammen med de andre studerende, at indgå i normeringen:
Der tog vi virkelig arbejdsopgaverne fra de sygeplejersker, der blev betalt for at gå på job.
Zine Clynór Christoffersen.
– Der tog vi virkelig arbejdsopgaverne fra de sygeplejersker, der blev betalt for at gå på job. Det hed sig, at der skulle være tre aftenvagter, men der var kun to og så mig som studerende, fortæller Zine, der oplevede at være på vagtplanen i stedet for en sygeplejerske.
Hvis de er dygtige, så er de en ressource for afdelingen.
Rikke Claudinger, klinisk vejleder på Hvidovre Hospital, infektionsmedicinsk afdeling.
Rikke Claudinger vejleder til daglig de studerende på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Hun pointerer, at det er op til den enkelte studerende at sige fra, hvis de bliver bedt om at gøre noget, de ikke føler sig kompetente nok til.
– Det er meningen, at de studerende selv skal prøve at gøre noget for patienterne. Hvis de er dygtige, så er de en ressource for afdelingen, siger Rikke Claudinger.
Fokus på problemet
Rasmus Olsen, faglig konsulent for Dansk Sygeplejeråd, opfordrer de studerende til at kontakte dem, hvis de oplever, at deres vilkår er sådan, at de lider mens de er i klinisk forløb eller på andre områder har nogle udfordringer. Dansk Sygeplejeråd gør alt hvad de kan for at holde sig orienteret om, hvad der sker mens de studerende er i klinik.
– Vi indgår i et tæt samarbejde med uddannelsesstederne, for at sikre de studerendes forhold, siger Rasmus Olsen.
Det er nødvendigt, for de studerende oplever ind i mellem at komme i klemme, siger Sanne Fuglsang Nyquist.