Foto: morgueFile
Der er mange danskere, der synes, de er ulækre, men bag skjoldet, de tynde ben og stirrende øjne, gemmer der sig et stort uudnyttet potentiale.
Insekter er et proteinrigt alternativ til kød, de udleder ikke så meget CO2 under produktion som fx køer og grise, og så kan insektproduktion potentielt skabe nye arbejdspladser i ‘udkantsdanmark’. Sådan lyder det fra professor på Københavns Universitet Jørgen Eilenberg, der blandt andet forsker i potentialerne ved insekter som foder i landbruget og som mad til mennesker.
– Det bliver nok ikke en produktion med tusindvis af nye arbejdspladser. Men hvis man erstatter dele af importen af sojaprotein fra Brasilien med dansk produktion baseret på opdræt af insekter, så kan der være en pæn mængde arbejdspladser i gevinst, siger han.
Der er masser af ledige lokaler og hænder, så kapaciteten er der
Hanne Wittorff Tanvig, seniorrådgiver ved sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet.
Ifølge en rapport fra 2013 udgivet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Århus Universitet importerer Danmark årligt 1,5 millioner tons soja til foder fra Brasilien. Det er dele af den import, en dansk insektproduktion kan erstatte.
En god mulighed
Seniorrådgiver Hanne Wittorff Tanvig, der i mange år har forsket i udvikling i landdistrikter, er også positiv over for udsigten til ny produktion. Hun sidder i Sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
– Det virker både fornuftigt, fordi det forhåbentlig kan give noget beskæftigelse og økonomi til de lokale, men også fordi det formentlig kan imødegå et voksende behov for alternative råvarer, siger hun.
Hun ser muligheden for produktion og opdræt af insekter som et bidrag til at udvikle udkantsområderne, men der er også mange andre muligheder.
Man får et langt højere afkast pr investeret gram plante, hvis man opdrætter insekter, end hvis man opdrætter de traditionelle husdyr
Jørgen Eilenberg, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Masser af plads til produktion
Produktionen af insekter behøver ikke at være krævende, og de optager væsentligt mindre plads end køer, grise og afgrøder som soja. Jørgen Eilenberg fremhæver de vigtigste elementer for at starte en produktion.
– Det vil selvfølgelig kræve nogle bygninger med temperaturstyring, folk der ved noget om insekter, foder til insekterne, og at man styrer og passer det i det daglige, siger han.
Læs også: Fynske kommuner i jagt på arbejdspladser
Og derfor er det oplagt at placere en produktion i de danske landdistrikter, hvor der er nok plads og behov for mange arbejdspladser.
– Der er masser af ledige lokaler og behov for nye erhverv, så kapaciteten er der, siger Hanne Wittorff Tanvig.
Efter hendes vurdering er den største udfordring en politisk afklaring af, hvorvidt der skal skabes nye erhverv i landdistrikterne, eller om der skal centraliseres med fokus på udvikling af livet i byerne. Det er der ikke enighed om, forklarer hun.
Mere for pengene
Ud over at produktionen kan skabe job, er der også økonomiske fordele.
– Man får et langt højere afkast pr investeret gram plante, hvis man opdrætter insekter, end hvis man opdrætter de traditionelle husdyr, siger Jørgen Eilenberg.
Årsagen er, at insekter er meget bedre til at omsætte det, de spiser, til protein og næringsstoffer end eksempelvis køer og grise.
Samtidig fortæller Jørgen Eilenberg om flere fordele i forhold til den soja, som vi i dag importerer fra blandt andet Brasilien og bruger til foder i landbruget.
– Soja høster man få gange om året, mens insektproduktionen sker løbende på de samme kvadratmeter, siger han.
Læs også: Danskerne gider ikke spise kakerlakker
Forhindringer på vejen
Men selvom der er mange fordele ved at bruge insekter som foder i landbruget og som en alternativ råvare i de danske køkkener, er der ikke mulighed for at høste gevinsterne, som det er i dag.
– Der er bestemt forhindringer både kulturelt, lovgivningsmæssigt og i forhold til investeringer, det er ikke noget, der bare gror op af ingenting, siger han.
Så før vi kan starte høste fordelene skal der ske en holdningsændring blandt danskerne, lovgivningen skal tilpasses, og der skal være nogen, der vil smide penge i nye projekter.