Rædslerne fra krigen i det østlige Ukraine mellem pro-russiske seperatister og ukrainske tropper har for længst spredt sig udover Donbass-regionens grænser.
For selvom der ikke falder granater på græsplænen foran Ilias Mousaevs lille lejlighed i Birkerød, er konflikten alligevel uhyggeligt nærværende for den 56-årige dansk-tjetjener.
Han kender alt til massakrerede boligkvarterer og drab på civile fra hans tid som frivillig under de to tjetjenske krige i halvfemserne. To krige, som begge var mod den samme fjende, som han mener, at de ukrainske tropper er oppe imod nu. Nemlig Rusland.
– Når jeg ser billederne fra Ukraine, får jeg flashbacks til blodbadene i Tjetjenien, siger den førtidspensionerede Ilias Mousaev, der iklædt et blåt joggingsæt og en gul bedehat tilfældigvis bærer det ukrainske flags farver. Han kom til Danmark som flygtning for 13 år siden.
Læs også: Vi skal ramme russerne på gassen
– Jeg er bange for, at Rusland ender med at tage Ukraines frihed, ligesom de tog vores, forklarer han.
Derfor er Ukraines kamp mod russerne også tjetjenernes kamp, mener han, og det synspunkt står han ikke alene med. Forleden kunne DR fortælle, at tjetjenere fra hele verden risikerer livet ved at rejse til det østlige Ukraine for at hjælpe ukrainerne med at nedkæmpe de pro-russiske seperatister.
Også det tjetjenske miljø i Birkerød har bidraget med en Ukraine-kriger. I oktober 2014 rejste en anden dansk-tjetjener, Ilias Mousaevs nære ven Isa Munajev, nemlig til Ukraine for at lede en milits. I starten af februar blev han dræbt i kamp.
”Tjetjenere hader russerne for et godt ord”
Der findes tilsyneladende ingen officielle tal på, hvor mange udlands-tjetjenere, der på verdensplan er rejst til Ukraine for at kæmpe mod de pro-russiske seperatister. Det har heller ikke været muligt at komme i besiddelse af konkrete tal på, om andre danskere med tjetjensk baggrund, udover nu afdøde Isa Munajev, er taget afsted.
Udenrigsministeriet har ingen informationer om Ukraine-krigere, og pressetjenesten ved Politiets Efterretningstjeneste vil ikke kommentere på sagen. Dog kan både danske Berlingske og internationale medier som BBC fortælle, at tjetjenere er til stede i den ukrainske koflikt.
Hvorfor Ukraines kamp mod de pro-russiske seperatister også kan anses som tjetjenernes kamp, er der ifølge ekstern lektor i russiske forhold ved Københavns Universitet, Jens Worning, en god forklaring på.
Når jeg ser billederne fra Ukraine, får jeg flashbacks til blodbadene i Tjetjenien
Ilias Mousaev, kom til Danmark som flygtning for 13 år siden.
– Forholdet mellem tjetjenere og russere har i århundreder været meget vanskeligt, forklarer han og fortsætter:
– Krigene i Tjetjenien er på mange måder blevet ved og ved, og vi står nu med en generation af unge mænd, hvor krig er blevet en del af deres kultur og værdisæt. Set fra Moskva er tjetjenerne derfor en flok barbarer, mens de frivillige tjetjenere i krige som den ukrainske er drevet af den modsatte ild – de hader russerne for et godt ord, siger han.
Pligt til krig
Hadet til russerne kan også mærkes hos Ilias Mousaev, der blandt andet mistede sin bror under krigene i halvfemserne. Han er uddannet historiker og har i årevis gjort det til sin kamp at skrive artikler om det han ser, som Ruslands forbrydelser mod Tjetjeninen og nu Ukraine.
Flere gange har han overvejet at skifte pennen ud med en kalashnikov og rejse i fodsporene på sin ven Isa Munajev til Ukraine.
– Hvis min søn fik lyst til at blive Ukraine-kriger i morgen, så ville jeg uden tvivl støtte ham i hans beslutning. Det er tjetjeneres pligt at beskytte folk, der kæmper for frihed, forklarer Ilias Mousaev.
Læs også: Tre præsidenter valgt i Bosnien
Og den udmelding undrer ikke Jens Worning.
– Tjetjenerne har en anderledes kultur med anderledes æresbegreber, end vi danskere har. Vi bliver måske også oprørte over forskellige konflikter, men vi rejser ikke afsted for at kæmpe. Vi synes ikke, at det er en pligt. Men det synes mange tjetjenere, at det er.
Ikke terrorisme, men frihedskamp
Og den pligt kan Ilias Mousaev og andre dansk-tjetjenere indtil videre sagtens udøve uden at komme i klemme hos de danske myndigheder. For selvom man som Ukraine-kriger højst sandsynligt kan komme til at slå ihjel, hvilket er i strid med dansk straffelov, er det meget usandsynligt, at man ville blive straffet, hvis man vender hjem til Danmark igen.
– Teknisk set har vi fra dansk side ikke nem adgang til vidner. Det vil derfor blive vanvittig svært at skaffe bevismateriale og køre en sag, siger adjunkt i straffelov ved Syddansk Universitet, Hans Fuglsang.
Han understreger, at danske Ukraine-krigere af politiske årsager adskiller sig fra de danske mænd, der rejser til Syrien for at kæmpe side om side med den islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat.
– Danmark har taget part i krigen mod Islamisk Stat. Hvis man kæmper med Islamisk Stat, er man derfor i krig imod Danmark. Når vi i vesten holder med Ukraine, og dansk-tjetjenere kæmper side om side med de ukrainske tropper, er det derfor også en helt anden sag, siger Hans Fuglsang.
Frihedskamp
For Ilias Mousaev er der også stor forskel på krigen i Syrien og den krig, der udspiller sig i Ukraine. For ham handler krigen mod russerne nemlig hverken om ideologi eller religion.
– Det spiller ingen rolle, hvilken religion man tror på i den her krig. Det handler om demokrati og frihed. Og det vil jeg som dansk-tjetjener gerne støtte.
Siden Netavisen talte med Ilias Mousaev, har han forladt Birkerød og er rejst til Ukraines frontlinje for at begrave sin afdøde ven, Isa Munajev. Hvor længe han bliver i Ukraine, har han endnu ikke besluttet.
