Det er nu over et år siden, at krigen i Ukraine brød ud, og flere millioner mennesker blev drevet på flugt. I Danmark har vi taget imod næsten 40.000 flygtninge fra Ukraine.
Nu er mange ukrainere kommet i beskæftigelse, men flere har et arbejde med lønninger, der er langt lavere end deres danske kollegaers. Det forklarer 3F, som tidligere har dokumenteret, hvordan ukrainske flygtninge kan blive udsat for social dumping.
»Som mor til to, kan jeg ikke leve af en så lav løn«
En af dem, der føler sig udnyttet på arbejdsmarkedet er 40-årige Olena. Hun flygtede fra Ukraine til Danmark i marts 2022 og bor nu i Hørsholm med sine to døtre. Olena ønsker ikke sit efternavn oplyst, men det er redaktionen bekendt.
Fakta om social dumping:
- Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft laver opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end deres danske kolleger.
- Arbejde i Danmark skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår.
- Det sker ifølge 3F for tit, at virksomheder bryder lovene og skaber dårlige forhold for arbejdere i Danmark.
- Ved at tegne overenskomster og kontrollere tusindvis af arbejdspladser, kan 3F hjælpe med at skabe bedre vilkår på de danske arbejdspladser
Olena oplevede at få mindre i løn, end hvad hun følte sig fortjent til, og skrev til fagforeningen 3F for at få hjælp. Hun er uddannet kok men fik arbejde som køkkenmedhjælper hos virksomheden Kozykitchen ApS.
– Jeg fik 130 kr. i timen og uden aften- eller weekendtillæg. Det kan jeg ikke leve af som mor til to. Jeg fik heller ikke de antal timer, jeg havde regnet med. Desuden er jeg uddannet kok, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kunne få en bedre løn, siger Olena.
Læs også: Flugten fra Ukraine: »Vores liv er sat på pause«
Olenas job blev formidlet af kommunen, og 3F skrev derfor en mail til Hørsholm jobcenter om, at Olena ikke var ansat med overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Olena er i dag ikke længere hos Kozykitchen.
Uddrag fra 3F’s mail til Hørsholm kommune:
Ukrainere skal oplyses om det danske arbejdsmarked
Ifølge 3F kan vi beskytte ukrainere mod social dumping gennem oplysning.
– En del af problemet med social dumping er, at de fleste ukrainske flygtninge ikke ved, hvad de skal gøre for at ændre på deres arbejdsforhold. De kender ikke sproget, kender ikke det danske arbejdsmarked og mange ved ikke, hvad en fagforening er, eller hvad vi kan hjælpe med. Konkret udmunder det i en meget lav løn, de fleste ikke kan leve af, siger John Ekebjærg, der er formand for 3F København og fortsætter:
– Man burde give en introduktion af arbejdsmarkedet til ukrainerne. Så man allerede fra start informerer ukrainerne om, at der skal være en ansættelseskontrakt, hvor der er garanteret timer og en ordentlig løn. 3F er lige nu i gang med at udvikle pjecer og QR-koder til de lokale jobcentre, så ukrainerne kan blive oplyst, fortæller John Ekebjærg.
I Danmark findes der ikke en mindsteløn
- I Danmark har vi ikke en mindsteløn, og det er derfor ikke ulovligt at ansætte voksne til en lav løn.
- I stedet er lønnen fastlagt mellem arbejdsmarkedets parter, det vil sige arbejdsgiver og lønmodtager.
- Det er ikke ulovligt at lønne under overenskomstens aftalte niveauer, men af fagbevægelserne vil det blive opfattet som underbetaling.
- Hvis man vil vide, hvad der er sædvanlig løn, og hvilke aftaler der gælder for en given stilling i en branche, så må man tale med den faglige organisation, der har overenskomsten.
Kozykitchen
Virksomheden Kozykitchen, der havde Olena ansat fortæller, at de både fik grønt lys fra kommunen og Olena.
– Til selve ansættelsen blev der nikket ja til lønnen. Der blev spurgt til mødet, hvor meget hun mente, hun skulle have, og der kom ikke rigtig noget feedback. Hvis vi havde fået at vide af kommunen, at hun var kok, ville det måske have set anderledes ud. Nu fik vi jo grønt lys fra kommunen og fik at vide, at hun var køkkenmedhjælper, siger Ulrik Pilehave, der er direktør hos Kozykitchen.
Læs også: Ukrainske flygtninge i Høje-Taastrup skal bo de næste to år på en nedlagt folkeskole
Hvem har ansvaret?
Ifølge 3F ligger ansvaret i højere grad hos kommunen og regeringen end hos den enkelte virksomhed.
– Kommunerne skal tage ansvar. Enten skal kommunernes jobcentre sætte sig grundigt ind i, hvordan man hjælper flygtninge ud i arbejde under ordentlige vilkår, eller også skal de inddrage fagbevægelsen i processen. Der er ikke mange kommuner, der giver fagbevægelser lov til at være med ind over ansættelsen af ukrainere, og det er problematisk, siger John Ekebjærg.
3F mener, at særloven – der giver alle ukrainere opholdstilladelse i Danmark – burde ændres, så det tydeligt fremgår, at ukrainere i Danmark skal have en overenskomstmæssig løn.
– Der skal ikke kun skydes efter kommunen, der skal også skydes efter regeringen. Kommunerne har fået at vide, at de skal have ukrainske flygtninge i arbejde hurtigst muligt. Her burde Regeringen skrive ind i særloven, at det er kommunernes pligt, at når ukrainske flygtninge skal i arbejde, skal det ske på ordentlige vilkår, siger John Ekebjærg.
NetAvisen har ikke kunnet få en kommentar fra Hørsholm Jobcenter eller Olenas sagsbehandler.
Sådan gjorde vi: Journalisten meldte sig ind i Hørsholms beboergruppe på Facebook og fik her et tip om, at flere ukrainere i kommunen følte sig underbetalte på arbejdsmarkedet. Journalisten fik opsat et interview med tre ukrainske flygtninge og en tolk og udvalgte én case til artiklen. Dernæst kontaktede journalisten fagforeningen 3F, virksomheden Kozykitchen og Olenas sagsbehandler på Hørsholm jocenter.