Foto: Brian C. Goss
Forskerne bag EpiBone ønsker at gøre det muligt at gro knogler i laboratoriet med hjælp fra patientens egne stamceller.
Forskningen vil i fremtiden særligt komme de cirka 1.250 årlige danske patienter til gode, som får en hovedhalskræftdiagnose. De af patienterne, som modtager strålebehandling i hovedhalsområdet, er i risiko for, at deres kæbeknogle får skader.
Lægen er dermed nødsaget til at transplantere knogle fra et sted i munden til et andet.
Klinikchef ved Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk afdeling på Rigshospitalet Mads Klokker er begejstret for forskningen, som han mener vil kunne hjælpe både hovedhalskræftpatienter og patienter, der har problemer med hørelsen, som følge af en beskadiget knogle i øret.
– Man kunne forestille sig, at vores hovedhalskræftpatienter ville kunne have gavn af teknikken. Hvis teknikken forfines til at kunne lave kroppes mindste øreknogler, vil det være rigtig godt, forklarer Mads Klokker.
Stamceller er kroppens byggesten og findes primært tre steder i kroppen, disse er i blod, fedt og knoglemarv. Her sidder de på udskiftningsbænken. Hvis en knoglecelle, bruskcelle eller fedtcelle skulle komme til skade, så overtager en stamcelle den skadede celles plads.
Jeg håber, at jeg fem år ud i fremtiden vil kunne se tilbage og sige: Der er mennesker, som vi har hjulpet. Som videnskabsmænd er vores arbejde vigtigt, og vores arbejde er at hjælpe mennesker
Nina Tandon, medstifter og administrerende direktør af EpiBone
Medstifteren af firmaet EpiBone og administrerende direktør, Nina Tandon, der blandt andet har en ph.d. i ‘biomedical engineering’ fra Columbia University, har fortalt, at hendes ambition for EpiBone er, at forskningen skal hjælpe mennesker.
– Jeg håber, at jeg fem år ud i fremtiden vil kunne se tilbage og sige: Der er mennesker, som vi har hjulpet. Som videnskabsmænd er vores arbejde vigtigt, og vores arbejde er at hjælpe mennesker, udtalte hun til Medidata konferencen i Schweiz sidste år.
Videnskaben bag projektet EpiBone er forholdsvis enkel. Først udfører lægen en røntgenscanning af knoglen, som skal erstattes, og derefter former en maskine en støbeform til den nye knogle af et stykke kvægknogle, hvor de originale celler fra kvæget er blevet fjernet. Lægen udfører nu en mindre fedtsugning på patienten, hvorefter stamcellerne i fedtet isoleres.
Afslutningsvis kombinerer lægen støbeformen med patientens stamceller i bioreaktor, hvilket er en beholder, som understøtter knoglens udvikling uden for kroppen. Så går der tre uger, og så er patientens nye knogle klar.
Særlig brugbart ved mindre knogler
Et af de problemer, som kan opstå ved en donorknogletransplantation er, at den fremmede donorknogle bliver afvist af patientens krop.
Endnu et problem ved knogletransplantationer er, at der kan opstå infektioner i det indsatte stykke knogle, da der endnu ikke er blodkar, som løber gennem knoglestykket ved indsættelsen. Det betyder, at immunsystemet ikke kan bekæmpe bakterier, som er kommet ind i kroppen med den nye knogle, fortæller Steen Mejdahl, som er overlæge for ortopædkirurgisk afdeling ved Herlev Hospital.
– Det, der er frygten, når man sætter knogle ind i patientens krop, er infektion som følge af bakterier, der kommer med ind med det nye knoglestykke, fortæller Steen Mejdahl.
Læs også: Nyt projekt danner grundlag for fremtidens medicin
Steen Mejdahl mener, at EpiBone-forskningen særligt vil kunne benyttes af plastikkirurger og ørelæger.
– Jeg tror, det vil vokse i fremtiden, når teknologien er på plads. Der hvor jeg tror, at det vil være mest brugbart, er ved mindre knogler, eksempelvis i ansigtet. Så kan man lave noget, som ligner det man har i forvejen, vurderer Steen Mejdahl.