Britt Drud Sørensen er en af de personer med handicap, som har fået afslag på støtte af kommunen. Hun ankede afslaget og ventede halvandet år på en ny afgørelse. En ydmygende affære, mener hun.
Mærkater med navne og tavler med billeder pryder stuen i stuelejligheden, hvor den 25-årige Britt Drud Sørensen bor. På stuens væg hænger der en stor tavle med forskellige billeder på. Her kan Britt Drud Sørensen holde styr på, hvornår hun skal på arbejde, gå til lægen, eller hvornår hun får venner på besøg.
Britt Drud Sørensen er en af personer med handicap, som har søgt hjælp hos kommunen og har fået afslag på støtten. Hun har søgt støtte til en større bolig, fordi hun ikke kan bevare overblikket og overskue hverdagen, hvis ikke hun har plads til at sætte tingene i lejligheden i system.
Kognitive vanskeligheder
»Jeg har alt mit tøj på bøjler. Der må ikke ligge trusser og sokker i samme skuffe. Jeg har brug for mere plads til at adskille ting,« siger hun. På de fleste hylder i køkkenet er der mærkater, som fortæller Britt, hvilke ting som skal være på hylden. Britt Drud Sørensen har en spastisk lammelse i højre side af kroppen, som giver hende kognitive vanskeligheder. De kognitive vanskeligheder gør, at hun bliver let forvirret og ikke kan overskue flere ting af gangen.
I den seneste tid har Netavisen bragt artikler om, at personer med fysiske handicap klager meget mere over kommunernes afslag på støtte til merudgifter efter Servicelovens paragraf 100. Fra 2007 til 2010 er det sket en fordobling af klager på området.
Læs også: Fordobling af klager mod kommuner
Afslag fra kommunen
Britt Drud Sørensens møde med klagesystemet begynder, da hun er 22 år. Hun flytter ind i en stuelejlighed i Kalundborg i januar 2008. Den er på 66 kvadratmeter. Hun søger støtte hos Kalundborg Kommune til at betale huslejen. I lejligheden er der plads til at sætte tilværelsen i system, men 4.044 kr. om måneden er mange penge for Britt Drud Sørensen, da hun er på kontanthjælp til 4.923 kr. om måneden.
Kalundborg Kommune giver hende afslag på støtte, fordi kommunen ikke mener, at hendes handicap er stort nok til at kunne støttes. Imidlertid anerkender kommunen, at hun har problemer med at overskue hverdagen, hvis ikke hun får hjælp og støtte.
»Jeg har en psykolograpport, som viser, at jeg har problemer med at overskue ting. Det er meget mærkeligt, at kommunen anerkender mine problemer, men ikke vil hjælpe,« siger Britt Drud Sørensen. Kalundborg Kommune afslår også at støtte Britt Drud Sørensens husleje, fordi hun kendte til den høje husleje, inden hun sagde ja til lejligheden.
Læs også: Socialrådgivere presset af pengemangel
Ydmygende at låne penge
Britt Drud Sørensen anker kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Sjælland. Hun må låne 2.500 kr. om måneden af sine forældre i det halvandet år, nævnet behandler sagen. For Britt Drud Sørensen handler det ikke om beløbets størrelse, men det er ydmygende at låne penge af forældrene.
»Det er ydmygende at låne penge af sine forældre for at få mad på bordet. Jeg følte mig som en tigger,« siger hun. Den 13. januar 2010 giver Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen kommunen medhold i afslaget. I afgørelsen står der blandt andet, at ikke-handicappede også »har behov for at have en vis struktur på tingene i deres bolig for at overskue tingene, herunder i form af skabe, reoler, kasser, m.v.«
I dag arbejder Britt Drud Sørensen som fleksjobber i den lokale Kvickly i Kalundborg, hvor hun bruger lønnen til at betale lånet til forældrene tilbage.
Faktaboks:
Merudgifter:
Servicelovens paragraf 100 handler om, at kommunen skal give støtte til de merudgifter, som borgeren har, som følge af sit psykiske eller fysiske handicap.
Formålet med Serviceloven i sin helhed, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Spastisk cerebral parese:
Spastisk cerebral parese er således et hastighedsbetinget bevægehandicap, der betyder at hurtige bevægelser pludselig bremses, mens langsomme og passive bevægelser kan gennemføres med nogen modstand og besvær.
Hvad er ”kognitive vanskeligheder”?
Når man taler om de kognitive funktioner, taler man om de mentale processer i hjernen, som giver os evnen til at tale, ræsonnere, tænke og problemløse.